Havebrug og selvforsyning

Dyrk slangehvidløg – dyrkningsvejledning til smukke og velsmagende hvidløg

Hvidløg kræver ikke den store præsentation. De er nærmest uundværlige i køkkenet. Slangehvidløg har den ekstra krølle, at de … krøller. De sætter høje, smukke stængler, der slår et par krøller før de ender i hvad der lignr en stor blomsterknop, men som faktisk indeholder en masse småbitte topløg. Topløgene, som er små hvidløg med kun et fed, gør det muligt at dyrke slangehvidløg på to forskellige måder.

Dyrk slangehvidløg på to måder:

Hvidløg er en grøntsag der er ude af synk med de fleste andre grøntsager. De skal nemlig sættes om efteråret og høstes tidligt på sommeren.

Dyrk slangehvidløg fra hvidløgsfed

Denne metode virker også med almindelige, blødnakkede hvidløg.

Oktober: Sæt hvidløgsfed i jorden, så toppen lige akkurat titter op.

Juli: Tag hvidløgene op og tør dem.

Desværre sætter hvidløg ikke altid særligt mange fed. Fem er ret normalt. Så for at få lige så mange hvidløgsplanter næste år, skal en femtedel af høsten tages fra til næste års planter. Det slipper man for ved at dyrke slangehvidløg fra topløg.

Dyrk slangehvidløg fra topløg

Juli: Høst dine hvidløg. Er knoppen med topløg stadig meget grøn og umoden, når du graver hvidløgene op, kan du modne dem færdige i en vase med vand.

Oktober:  Sæt topløgene i en tæt række. De vokser så henover vinter og forår, men bliver aldrig meget større end græs – pas på når du luger!

Juli: Høst topløgene som nu er små hvidløg med kun et fed. De kan spises som de er, eller sættes igen til efteråret.

Oktober: Sæt et-fedshvidløgene i jorden.

Juli: Høst hvidløg med forhåbentlig mange fed og egne topløg.

Slangehvidløg før høst

6 Comments

  • Reply
    Annette
    29. juli 2016 at 23:13

    Fantastisk billede af slangehvidløg i modlys. Har du prøvet at dyrke Drome-hvidløg, altså dem med det lilla skind! De er som regel meget frodige, og giver mange store fed…

    • Reply
      Plantesmilet
      31. juli 2016 at 13:51

      Nej dem kender jeg slet ikke, er de til at få fat på? Jeg har indtil videre kun dyrket estisk rød.

  • Reply
    Annette
    2. august 2016 at 22:58

    Du kan se dem ved at søge på “germidour ail violet” på googles billedside. Jeg købte mit første løg på en ferie i Drôme og har siden taget fra til sætteløg. Du er velkommen til at få et hvis du vil prøve. De skal sættes i september.

    • Reply
      Plantesmilet
      3. august 2016 at 11:37

      Det vil jeg da rigtigt gerne! Kan bytte med et par estisk rød ..?

  • Reply
    Henning Lange Bertelsen
    16. september 2019 at 13:01

    Har kun frø /ved ikke om det er mulig at bytte ?

    • Reply
      Plantesmilet
      18. september 2019 at 15:19

      Altså du søger estisk rød-hvidløg? Jeg har ikke så mange i år, men Frøsamlerne har den ret fast, vil jeg mene …

Leave a Reply