Bæredygtig hverdag

En snegl på vejen

Fredag aften, kolonien. Mine drenge sover, og jeg har sneget mig ud på terrassen med den sidste varme skurk dåseøl, som vi egentlig ville have delt. Den kommer til at ødelægge min nattesøvn, men er ofret værd.

En dræbersnegl er krøbet hen ved siden af min stol og har lagt sig til at sove, og i erkendelse af at jeg heller ikke selv er for køn, lader jeg den leve og sætter næsten pris på selskabet.

Det har været en drøj uge. Ikke mere ondskabsfuld end så mange andre, jeg spiller bare ikke mit bedste spil. Min ordnemuskel er syret til. Alle de der små driblinger der redder hverdagen, bliver til tåhylere helt ud i buskadset. Det er virkelig længe siden vi sidst kunne tage noget som helst på rutinen.

Så vi melder ferie og hente-bringetider ind til børnehaven. Finder fejlen og sender en rettelse. Og en til. Genbestiller en gave fordi Amazon på uforklarlig vis sendte den tilbage første gang. Ja, Amazon fordi nemhed og hast var eneste kriterier … Træffer lynhurtige beslutninger på arbejde og bruger otte timer en onsdag på at skrive mails der alle sammen starter med ‘Vi beklager …’.

Kiler endnu en runde ‘Musen bliver undersøgt for ting’ ind i et tætkomprimeret vagtskema og finder frem til at han på et senere tidspunkt skal undersøges igen. For ting. Der sandsynligvis ikke er nogenting.

Hænger i telefonkøer, eller rammer slet ikke telefontiden. Udfylder blanketter, altid lidt forkert. Modtager indkaldelser til længst aflyste hospitalsaftaler og må stykke handlingsforløb sammen fra poststempler og telefonsvarerbeskeder som var det den mindre kendte Agatha Christie-krimi, ‘Hvad sekretæren vidste?’

Men hvad så med den der cykel? Den motoriserede ladcykel der skulle løse vores logistikproblemer og sætte kulør på vores hverdag?

Den findes ikke. Den har aldrig fandtes. Jeg har savlet ned i tastaturet over den i måneder. Ladet den blive udsolgt og skrevet mig på liste til nye forsyninger. Sammenlignet priser og specifikationer. Set det lille skilt med ‘en på lager’ og spænet ind efter dankortet.

Det eneste problem: Jeg har drømt mig til to små bogstaver: el … Jeg modtog en ganske almindelig Christianiacykel, ganske som jeg havde bestilt. Coop har selvfølgelig fantastisk returpolitik, jeg fik endda medlemspoint for returfragten, hvilket jeg blev helt rørt over.

Men hold da kæft hvor blev jeg skuffet. Kæft hvor er jeg dum. Jeg mener, hvordan kan jeg betros noget som helst af alt det hurlumhej jeg lige har beskrevet, når jeg ikke kan læse indenad?!

Det er vist godt det snart er sommerferie. Jeg må hellere lige få min kæreste til at tjekke de der rejsepas, jeg nåede at købe …

No Comments

    Leave a Reply