Et vist niveau af effektivitet

I går var strabadserende. I dag ligeså. Vi foretog en opdeling:

Jeg startede med at feje, afrense og spule den øverste terrasse, som blev slebet ned i går. Mens den så tørrede, udnyttede jeg, at motoriseret arbejde faktisk er tilladt søndag mellem ti og tolv. Vores gode ven efterlod båndsliberen hos os i går, og selv om jeg på ingen måde ville kunne nå at blive færdig, vil alt hvad der blev klaret i dag, ikke skulle gøres en anden dag. Vi begynder at kunne se en ende på de ledige weekender …

For de der ikke har prøvet at båndslibe, kan jeg oplyse at det føles som at holde en lille men enormt stærk hund tilbage i halsbåndet. Sidder man på knæende, er det den vildeste træning for mave og baller!

Imens spredte min kæreste et par tons perlesten på stien og forhørte sig hos naboer om hvad det egentlig var for et træ der skulle beskæres. Det var den store overhængende busk, og det blev den så. Og så hakkede han lidt ukrudt og slog græs. Nu var han ligesom i sving.

På slaget tolv fattede vi hver en pensel og olierede den øverste terrasse første og anden gang, og klokken to, da vi malede vi os, selv inde i huset, kunne vi næsten ikke løfte bestikket til frokost. Men se lige udsigten fra terrassedøren!