I går var strabadserende. I dag ligeså. Vi foretog en opdeling:
Jeg startede med at feje, afrense og spule den øverste terrasse, som blev slebet ned i går. Mens den så tørrede, udnyttede jeg, at motoriseret arbejde faktisk er tilladt søndag mellem ti og tolv. Vores gode ven efterlod båndsliberen hos os i går, og selv om jeg på ingen måde ville kunne nå at blive færdig, vil alt hvad der blev klaret i dag, ikke skulle gøres en anden dag. Vi begynder at kunne se en ende på de ledige weekender …
For de der ikke har prøvet at båndslibe, kan jeg oplyse at det føles som at holde en lille men enormt stærk hund tilbage i halsbåndet. Sidder man på knæende, er det den vildeste træning for mave og baller!
Imens spredte min kæreste et par tons perlesten på stien og forhørte sig hos naboer om hvad det egentlig var for et træ der skulle beskæres. Det var den store overhængende busk, og det blev den så. Og så hakkede han lidt ukrudt og slog græs. Nu var han ligesom i sving.
På slaget tolv fattede vi hver en pensel og olierede den øverste terrasse første og anden gang, og klokken to, da vi malede vi os, selv inde i huset, kunne vi næsten ikke løfte bestikket til frokost. Men se lige udsigten fra terrassedøren!
5 Comments
marie
23. august 2015 at 18:39Jeg har fulgt med i jeres weekendstrabadser med stor fornøjelse og har i modsætning til jer været totalt inaktiv i dag. Du bliver simpelthen så lækker, når først den sorte snot er svedt ud, og opstramningen af balder og mave bliver tydelig.
Plantesmilet
23. august 2015 at 19:46Tak! Jeg er helt forundret over at båndsliberen tilsyneladende har fat i præcist de samme muskler som mit sædvanlige stram op-øvelsesprogram!
Janne
24. august 2015 at 8:43Det ser SÅ flot ud. Godt gået!
Ulla
10. oktober 2015 at 21:58Jamen altså – imponerende stykke arbejde! Vildt flot.
Plantesmilet
11. oktober 2015 at 8:56Tak! Det trak sørme også tænder ud undervejs!