Bæredygtig hverdag

Evaluering på en måned med diskret købestop

Jeg har ikke svunget dankortet i maj måned. Ikke mit eget dankort i hvert fald. Vi har et fælles til mad og toiletpapir og småting til hjemmet, som er blevet brugt nogenlunde som det plejer.

Hvorfor købestop? Hvorfor maj?

Tja, hvorfor ikke. Min beslutning om at lade Onkel Danny få en pause, blev truffet efter en lidt uheldig episode. Vi havde haft en fantastisk påskeferie i kolonihaven men valgte så at tage hjem en dag før tid, fordi der var gået fest i den inde hos naboen, vi virkelig trængte til et bad – og fordi ferien ligesom havde været god, nu var vi færdige. Og så glemte jeg mit allergimedicin. Ja, det der arsenal af piller og spray og inhalationsdimser, der holder mig kørende her om foråret. Og jeg ORKEDE den ny omgang zombietræthed og influenzasymptomer efterfulgt af et par uger med Saharas hoste, som er resultatet af at springe over et par dage. Så jeg tog ud og hentede det. Om aftenen. På en helligdag. I taxa.

Min kæreste var mildest talt forarget og syntes hellere vi skulle have brugt den der sidste tøffe rundt derhjemme-feriedag på projektet. Men jeg VIL have råd til den slags hurtige løsninger. Om jeg så skal undvære en masse små ligegyldige ting.

Så dem undværede jeg her i maj.

Og så er der også noget med at den lille cappuccino-luksus i hverdagen smager hvis den ikke falder så tit.

Og jeg måske har en uheldig tendens til at gå i projektmode allerede når den næsten nye mobiltelefon får sin første rids (eller skoene bliver begyndende slidte i sålen eller hvad det måtte være), selv om den reelt set fungerer fint lang tid endnu.

Og at min tidsoptimisme til gengæld får mig til at købe ind til diverse praktiske projekter, som jeg først når til at gennemføre når moden og min smag har ændret sig flere gange.

Hvordan er det gået?

Fint.

Jeg har husket madpakken hver evig eneste dag.

Lavpunktet på madpakkefronten var en dåse tun, rørt op i en rest ærtesuppe, velsignet med en håndfuld pasta, spist mellem to skiver tørt brød (fordi jeg havde glemt det med pastaen). Det spillede ikke helt.

Det uventede højdepunkt var en rest sur sød-sovs, en rest soyasovs og en halv rest ris. Uspecificeret asiatisk suppe med spor af ris er ikke helt skidt, faktisk.

Jeg har afstået fra købekaffe.

Eller næsten. Den der dag, hvor alt var gået i ged og alle var sure og eftermiddagen så faktisk var ret hyggelig, og min kæreste spurgte om jeg ikke lige hentede to kopper latte oppe på hjørnet? Og det gjorde jeg så, og betalte med nogle kontanter fra den der pose med mønter og sedler, jeg længe har villet sætte i banken, hvis ellers jeg nogensinde kom forbi en bank. Det var kun lidt snyd og det hele værd.

Højdepunktet var en termokop med filterkaffe og fløde suppleret med en chokolade-tebolle fra Too Good to Go indtaget på en træstub i Hareskoven omgivet af nyudsprungne bøgetræer til lyden af en ganske, ganske mild sommerregn.

Hvad angår nyanskeffelserne benyttede jeg den sidste uge i april til at få styr på min sommergarderobe (jeg købte en t-shirt og en sommerjakke) og forudse hvad jeg skulle bruge til diverse projekter (en lynlås …). Og resten måtte vente. Hvad det så også har gjort.

Mit zen-øjeblik var da jeg indså at de frø jeg havde købt ind til årets køkkenhave var røget ud med skraldet, og jeg bare trak på skuldrene og lod være med at bestille nye. Det knap så zenede øjeblik var da jeg huskede, at skraldemændene var bagud med at hente, og derfor stod på hovedet i skraldespanden. Knap så lækkert, knap så fikst, men jeg fandt faktisk frøene …

Det evige men

I løbet af måneden har jeg gjort mig tanker om, hvad de opsparede penge skulle gå til. En oplevelse? Aktier? En pæn kjole til somemrens fester? Og blev derfor lidt lang i ansigtet, da der faktisk stod færre penge på kontoen end samme tid måneden før.

Hvordan kunne det lige være?

For det første er der nogle ‘skjulte’ faste udgifter som rejsekort, yoga og telefon, der trækkes fra lønkontoen fordi de bruger et kortnummer. Det kunne jeg prøve at ændre ved at få et kort tilknyttet budgetkontoen (det må man kunne?). Men det er lidt en øjenåbner, at vores faste udgifter er højere, end vi går og siger de er.

For det andet er det dyrt at være. Eller ikke syg-syg, men hårdt ramt af astma og allergier og småskavanker der kræver medicin og behandling. Meget dyrt, faktisk, og jeg fejler ikke en gang noget alvorligt. Mine egne udgifter til medicin gav mig endnu større respekt for folk der jonglerer alvorlig sygdom og anstrengt økonomi.

For det tredje skal man nogle gange bruge penge for at spare penge. Forstået på den måde at jeg har slæbt min gode, ramponerede men i bund og grund solide cykel til cykelsmed mens den stadig stod til at redde. Og det er også smådyrt.

No Comments

    Leave a Reply