Bæredygtig hverdag

Fælleshaver i Lower East Side

Hjemmelavede urtepotter i fælleshave

Indretningen bærer præg af det forhåndenværende søms princip.

Før vores New Yorker-tur læste jeg New York, New York af Anne Mette Lundtofte og blandt meget andet interessant var her historien om de små fælleshaver, community gardens, i Lower East Side på Manhatten.

Kvarteret blev oprindeligt bygget som en mængde lejekasserner beboet af fattige immigranter. I 1980erne forslummede det totalt, og da lejlighederne ikke var til at få afsat, satte mange ejere ild på de værdiløse udlejningsejendomme. Ruinerne gjorde ikke noget godt for kvarterets ry og beboernes tryghed, og på et tidspunkt opstod en græsrodsbevægelse, hvor lokale gik sammen om at rydde op og rydde ud og lave små haver på de tomme grunde.

Højbed i fælleshave

Haverne består af fællesarealer og afgrænsede havelodder.

Vi spoler frem til 90’erne, hvor New Yorks økonomi buldrede frem, og lejligheder igen blev udlejers marked. Bystyret ville sætte de ‘tomme’ grunde til salg (som de vistnok nu ejede på grund af manglende boligskat …) og dermed slette haverne. Her skriver New York, New York så, at skuespillerinden Bette Midler (!) køber haverne for egne penge og giver dem tilbage til folket. Wauw.

Så vidt jeg har kunnet google mig til, er historien lidt mere klassisk: Midler er medstifter af ngo’en nyrp.org, der hjælper bystyret med at drive grønne åndehuller i hele New York. Ligesom forøvrigt foreningen The Central Park Conservancy bidrager med 75% af driftsomkostningerne til Central Park.

Kunst i fælleshave

Haverne er dekoreret med små halvtskjulte kunstværker.

Udsmykning fælleshave New York

Foruroligende?

Så vidt historien. En solrig lørdag sidst i september bumlede kæresten og jeg med subwayen til Lower East Side, hvor vi blev mødt med byggerod, etagehuse, besynderlige butikker, synlig fattigdom og de der pangfarvede, økologiske små cafeer, der plejer at være første skvulp i gentrificeringen. Og så var der masser af haver. Vi gik efter den på hjørnet af 9th Street og Avenue B, men så en håndfuld andre på vejen.

Ligesom haverne kan ses som fællesskabets og det folkelige initiativs triumf, vidner de nok også om dets begrænsning – i hvert fald fra et dyrkningsmæssigt synspunkt. Ikke alle haver var lige kønne, eller lige velholdte. Strengt taget var de ikke alle sammen beplantede. Men alle bar præg af, at nogen på et eller andet tidspunkt havde gjort et eller andet ud af det: sat en havenisse, slæbt en god stol med ned eller plantet en sommerfuglebusk. Og selv om æstetikken nok er lige en tand for nusset efter min smag, er fælleshaverne og Lower East Side helt bestemt en gåtur værd.Fælleshave i New York

No Comments

    Leave a Reply