Bæredygtig hverdag

Farvel 2018 – velkommen 2019

Så er det allerede et år siden jeg sad i en biografcafé og prikkede denne nytårsstatus ind på mobilen. Shit altså, det går hurtigt!

I 2018 har jeg:

  • Brugt ret få plastikposer, lavet en enkelt risotto og forgæves serveret den for min søn, smagt på en hosta og kunnet lide hvad jeg smagte, anlagt hele to hügelbede, haft det pænt hyggeligt med min søn og overvejet bare at betale mig fra det der kjolegrundmønster.
  • Sagt farvel til min farmor, mine forældres nærmeste ven og flytte min svigermor på plejehjem.
  • Oplevet mit barn tilegne sig sproget. Det er magisk.
  • Opdaget at mit mystiske knæ godt kan holde til at jeg løber på det og at der er sket noget vidunderligt i de ti år, hvor det ikke kunne: Løb er ikke længere en sur pligt, det er en fornøjelse!
  • Opdaget at jeg ikke er forelsket i fysiske ting længere. Jeg behøver ikke en skål eller kop til at minde mig om hver eneste veninde jeg har haft siden folkeskolen, jeg behøver ikke en lærebog fra hvert fag jeg har fulgt, jeg behøver ikke stablen med underkopper, bare fordi de hører til kopperne. Det er ret befriende.
  • Droppet at have en almindelig køkkenhave og i stedet nået helt vildt meget andet.

I 2019 vil jeg:

  • Læse bøger fordi jeg har lyst, og lade som om jeg ikke skal anbefale fem nye, tilgængelige, ferielæsningsegnede og ikke-allerede-anbefalede romaner til bibliotekets lånere to gange om året. So help me God.
  • Få en yams til at spire. Det må kunne lade sig gøre.
  • Vænne mig af med at skrive til folk at jeg er på vej, når jeg kun er ved at tage sko på. Eller antyde tekniske problemer, når det bare er mig der har glemt at gøre et eller andet. Eller sige at min mor har sendt mig, når jeg går til lægen med noget småt. Det er uklædeligt og narer ingen.
  • Bede om det jeg gerne vil have, i stedet for det jeg tror, folk vil have at jeg beder om.
  • Male træværket i kolonihaven og lade være med at stresse over resten.
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply