Havebrug og selvforsyning

Flerårige løg – dyrkning, anvendelse og formering af allium

Allium fistulosum – pibeløg

Udseende: Tuer af friske grønne løgstængler og store hvidlige blomster. Dør ned om efteråret og vender tilbage om foråret.

Anvendelse: Som forårsløg.

Pasning og formering: Passer i det store hele sig selv og breder sig stille og roligt.

Allium × proliferum – Etageløg

Udseende: Grønne løgstængler hvor der for enden vokser små grupper af topløg på 1-2 cm i diameter.

Anvendelse: Topløgene smager nogenlunde som rødløg. De kan bruges rå i salat (skallen er ret tynd) eller hakkes eller knuses i tilberedt mad som en erstatning for almindelige løg.

Pasning og formering: Passer i det store hele sig selv og spreder sig ved at topløgene efterhånden lægger sig ned på jorden og spirer.

Allium sativum – Hvidløg

Dyrk slangehvidløg
Slangehvidløg

Udseende: Der findes talrige sorter af hvidløg, som falder i to grupper: Blødnakkede og slangehvidløg. De blødnakkede danner blot grønne stængler over jorden, mens slangehvidløg (som man kan se på billedet herover) får snoede halse med en ‘blomst’ af små topløg for enden.

Anvendelse: Hvidløgsfed behøver vist ingen introduktion 🙂 Stænglerne kan desuden bruges som grønt dryd, og topløgene fra slangehvidløg kan drysses over salater eller kommes i tilberedt mad.

Pasning og formering: Traditionelt dyrkes hvidløg som enårige grøntsager henover vinter og forsommer. Læs om mine erfaringer med at dyrke hvidløg på den måde her. I permakultur kan man vælge at lade planterne stå og danne små tuer. Udbyttet er mindre på den måde, men det er besværet også.

Allium schoenoprasum – Purløg

Purløg
Purløg

Udseende: Tætte tuer med smukke lilla blomster, der tiltrækker bier. Dør ned om efteråret og vender tilbage om foråret.

Anvendelse: Grønt drys.

Pasning og formering: Passer i det store hele sig selv og breder sig stille og roligt.

Allium cernuum – prærieløg

Udseende: Små søde tuer med nikkende klaser af bleglilla blomster.

Anvendelse: Ikke nogen stor kulinarisk oplevelse, men kan levere lidt grønt drys.

Pasning og formering: Lever et stille, fordringsløst liv.

Allium tuberosum – kinesisk purløg

Udseende: Tætte tuer med meget smukke hvide blomster i sensommeren. Dør ned om efteråret og vender tilbage om foråret.

Anvendelse: Grønt drys med svag smag af hvidløg.

Pasning og formering: Passer i det store hele sig selv og breder sig stille og roligt.

Allium ursinum – ramsløg

Ramsløg

Udseende: Spæde grønne blade i det tidligere forår, senere med meget smukke hvide blomster. Dør ned om efteråret og vender tilbage om foråret.

Anvendelse: Grønt drys med et strejf af løg/hvidløg. NB pas på ikke at forveksle den med giftige liljekonvaller. Bladene på ramsløg skal lugte kraftigt af løg.

Pasning og formering: Passer i det store hele sig selv og breder sig stille og roligt. Trives dårligt i min lerjord.

No Comments

    Leave a Reply