Kolonihaveliv

Føljetonen, fortsat. Nu med succes.

Rende klar til kloakeringDen sidste uges tid har jeg forsømt bloggen (og haven!). Min undskyldning er: Sløjhed, jobsamtale, reel sygdom, anden samtale og opsigelse. Pyha! Stadig pendler, men fra nytår inden for s-togsnettet 🙂
Men sådan en kolonihave kloakerer ikke sig selv, mens man får styr på karrieren. ‘Hvad er det egentlig vi skal i dag?’ spurgte vi skyldsbevidste hinanden sidste lørdag – og blev enige om, at det ikke kunne dreje sig om det store. Vi blev klogere. Naboen var nemlig på gerningsstedet godt i gang med at afvande og opmudre renden. Jeg har tidligere undret mig over, hvordan han havde tænkt sig at gøre det. Med en spand, såmænd. Min kæreste hoppede i renden og hjalp til.
Da renden var færdigopmudret, gik mændene i gang med at nedlægge nedsivningsbrønden, fra vores gamle køkkenafløb. Det var så klamt! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor klamt det var! De slog den i stykker med en mukkert. Men så havde min kæreste et bøvl med at få stykkerne væk, fordi de lå i en dyb pøl af slam, der var fosset ud. Og slammet var ikke til at dræne med spanden, fordi betonstykkerne var i vejen. Han var ikke ok med situationen, og det var svært at hjælpe, fordi det hele var så mudret og glat og stinkende. Jeg lånte ham dog mine handsker, da hans egne havde taget slam ind. Det er kærlighed. Og ret kort efter at det havde set håbløst ud, var han færdig.
Nylagt kloakrørJeg kørte bare sand hele dagen.
Frokost havde vi ikke sådan helt tænkt på, men en rulle chokoladekiks (!) havde vi da. Dem levede vi så af tre mand det meste af dagen, og jeg vil ikke afvise, at dagens generelle nedernhed og den ringe kost lagde kimen til min sløjhed …
Klar til kloakering under husetI dag var vi på pletten igen. Naboen ditto. Forskellen er så, at han har været på pletten løbende igennem ugen – sammen med den kloakmester, han har fået fat på. SÅ RØRENE ER LAGT! Undtagen lige helt henne ved vores hus, hvor vi manglede at grave lidt. Det havde han ganske vist sms’et om, men vi troede bare, at han havde lagt dem ned i renden, sådan foreløbigt, som en slags forberedelse … Hvorfor han så end skulle have gjort det …
Og tjuhej, NU er der også gjort klar under vores hus. Kom an, rør! Og så havde vi husket at tage madpakke med i dag 🙂

No Comments

    Leave a Reply