Havebrug og selvforsyning

Fra kulkælderen

Sort himmel over kolonihavenChokket er lige stort hvert år: Jeg tørrer en lille tåre over at havesæsonen slutter, men kun en lille en, for nu skal jeg jo til at hænge på caféer igen og gå til yoga igen og indrette lejligheden med fine loppefund igen. Og det går meget godt et par uger, men BUM, 1. november bliver det mørkt, og jeg bliver et levende lig, der liiige kan holde til at gå på arbejde og ikke ret meget mere.

Chiliplanter dyrket i kokosmuld og kompost

Glade chilier den gang hverken de eller jeg forudså vinterkulden og mørket.

I år gik det ud over chiliplanterne, de fine, fine chiliplanter, der så sådan ud i starten af oktober. For ligesom jeg i sensommeren ikke kan forestille mig, hvor mørkt det bliver lige om snart (og sikkert godt det samme!), kan jeg om sommeren ikke få ind i knolden, hvor koldt det bliver i et uopvarmet hus om vinteren. Og således havde jeg forestillet mig, at planterne da bare kunne overvintre i huset, vandet med ujævne mellemrum af mig og opvarmet ved solfangeren og det sydvendte vindue.

Som om.

Røde chilier

Nyhøstede chilier lige til at opbevare i fryseren. Fryseren, som vi senere kom til at slukke for …

Da snevejret og frosten for snart et par uger siden gjorde det klart, at ja, det bliver koldt om vinteren, var hverdagen og energiniveauet bare ikke til at få os nosset ud og hente de stakkels planter. Det ene gang efter den anden kunne det teknisk set lade sig gøre. Men det ville det også kunne et par dage senere – så hvorfor ikke vente, egentlig?!

Da vi endelig fik slæbt planterne hjem, to buldermørke eftermiddage i starten af denne uge, var de ikke døde, men tæt på, og over de seneste par dage er de så stille og roligt gået til hjemme i køkkenvinduet. Nedtur.

Tilsyneladende har andre bedre held med at overvintre deres chilier … Måske jeg skulle prøve en anden slags?

Aftenstemning i kolonihaveforeningen

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

4 Comments

  • Reply
    Dorthe Aurvig
    3. december 2015 at 17:45

    Måske skulle du få en lyslampe / tage noget lysterapi. Hørte i søndags om min niece, der hvert år har et dyk i den mørke tid. Der har altid været en masse i vejen for, at det kunne lade sig gøre. Men så fik hun tilbudt en brugt – og den virker! Den virker så godt, at hun er nødt til at tage lys om morgenen, ellers kan hun ikke falde i søvn om aftenen. 20 minutter hver morgen, mens hun hygger sig med en bog. Prøv det, prøv det!

    • Reply
      Plantesmilet
      5. december 2015 at 18:37

      Tak for tippet. Jeg har faktisk en gammel lyslampe, men har aldrig rigtig fået sat i system at bruge den. Det vil jeg prøve at rette op på nu!

  • Reply
    Håbet er lysegrønt - Plantesmilet
    13. december 2015 at 21:00

    […] Chilierne klarede den ikke. Måske var det den korte men intense kulde i sidste måned, måske var det transporten hjem, bumlende i en plastikpose, måske var det den pludselige fugtigvarme i vores ilde ventilerede køkken. Da vi slæbte dem hjem, hang de med bladene og så sløje ud. Nu er bladende smidt og stænglerne tørre som halm. […]

  • Reply
    Stille opvågnen - Plantesmilet
    11. januar 2016 at 11:44

    […] brug af lyslampe fik bugt med det meste af novembers vinterdepression (Tak, Dorthe for rådet: Tyve minutters lys hver morgen i fjorten dage gjorde underværker!). Til […]

Leave a Reply