Havebrug og selvforsyning

Gammel kærlighed visner ikke (heller ikke hvis den bliver plantet med rødderne op, rundbarberet og glemt i et års tid)

Babington porreløg
Mr. Babington, formoder jeg ..?

Det har handlet alt for lidt om permakultur her på bloggen. Fordi der har været utrolig lidt permakultur i mit liv.

Jeg har med vilje holdt igen med projekterne. Prioriteret at få styr på rammerne, og så bliver det også meget sjovere at fylde dem ud en anden hos gang.

Men en tidlig corona-morgen hvor jeg stjal en solstråle på terrassen inden alting, så jeg disse små grønne sager i en stor krukke, der står tom fordi figenstiklingen døde.

Og så huskede jeg hvor begejstret jeg var, da jeg endelig, endelig! fik fat i yngleløg af babington porreløg. Men kunne det næsten passe? Jeg googlede, jeg smagte (messende “alle allium er spiselige, alle allium er spiselige!”), jeg tænkte tilbage. Hvad lavede de der?

Det kan nok godt passe. Yngleløgene blev i hast (den hast jeg så lidt prøver at få bugt med …) sat i højbedet. Med toppen nedad, hvilket lyder dummere end det er, yngleløg er løgformede, men omvendt. Så blev de gravet op af hønsene otte-ti gange. Så blev de blandet op med nogle pibeløg. Så blev højbedet tømt. Hvorhen? Over i den tomme krukke, der ville egne sig så godt til en figen.

Jeg glæder mig til at finde et rigtigt hjem til dem.

No Comments

    Leave a Reply