Gensyn med min hakke, min skovl og min spade

Jeg skal tisse, min ryg gør ondt, og mine fingre bliver muligvis aldrig rene igen.

Og så er jeg sådan lidt lykkelig, som man kan være det når man har gravet og hakket og luget og beskåret i fire stive timer – uden at skænke noget som helst andet end skvalderkål og jordforbedring en tanke – og nu skal hjem til sin lille knægt der i mit fravær* har lært selv at proppe sin bamse ind i munden, og hans babysittende far der måske har lavet kaffe.

Alt er godt 😀

*Bevars, jeg foretrækker naturligvis at han kun lærer nye ting når jeg kigger ..!