Boganmeldelser Havebrug og selvforsyning

Gode bøger om at holde hobbyhøns på den bæredygtige måde

Tre bøger om hobbyhøns
Indeholder affiliate-links, hvor jeg får en lille kommission.

Da jeg sagde ja til at passe høns hen over vinteren, ofrede jeg ikke mange tanker på hvordan man gør. For enhver kan jo passe et par  hobbyhøns: Man fodrer, man vander, man muger ud, man samler æg, og man lukker (måske) hønsene ud på græs og ind igen.

Men ved nærmere eftertanke besluttede jeg alligevel at læse lidt op på emnet. For hvad fodrer man sådan helt præcist med, hvor tit bør man muge ud, hvordan er det lige med æg om vinteren, og kan man være sikker på at kunne fange hønsene igen, hvis man lukker dem ud på græsplænen?

Jeg gik på jagt på bibliotekets hylder, og fandt disse tre titler, som jeg egentlig synes kommer godt omkring det der med at hodle hobbyhøns i haven, på hver sin måde og fra hver sin vinkel.

Tre gode bøger om hobbyhøns:

Den aktivistiske: Hvad jeg ved om at holde høns af Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er ikke bange for at mene noget, og hun mener blandt andet at så mange som muligt bør holde høns. Også pæne mennesker i pæne dele af byerne. Det slår hun et slag for i denne bog, der både byder på praktiske tips, en masse flotte billeder og klip fra tidligere klummer og andres skriverier om glæden ved høns. Bogen er hurtigt læst, og skal nok mere læses som et kærligt skub (gør det nu bare!) end en decideret håndbog.

Lån Hvad jeg ved om at holde høns på biblioteket her eller køb via et affiliate-link her.

Den praktiske: Økohøns selvforsyning til husbehov af Jens Juhl og Sølva Falgren

Jens Juhl og Sølva Falgren har efterhånden skrevet en hel serie af praktiske, reelle bøger om selvforsyning. Og altså også denne om at holde høns. Den forklarer sådan helt nede på jorden hvordan man passer sine høns, inklusive førnævnte fodring, mugning, æggeindsamling og så videre. Desuden er der et par rigtig gode afsnit om de knap så fede sider ved hønsehold: Sygdom og eventuel slagtning. De afsnit havde jeg stor glæde af da Bokke fornylig blev sløj.

Lån Økohøns – selvforsyning tilhusbehov på biblioteket her eller køb via et affiliate-link her.

Den nørdede: Det rimelige hønsehold af Flemming Schiøtte

Det rimelige hønsehold er helt klart en fagbog fra en anden tid med sine knudrede sætninger, stregtegninger og forkærlighed forkærlighed for ord som thi og medens. Den er ikke bange for at gå helt ned i detaljen og ofrer blandt andet en del plads på hønens etogram. Det vil sige en beskrivelse af hønens adfærd som den udspiller sig i dyrets naturlige miljø. Den rimelige måde at holde høns på, hævder forfatteren, tager udgangspunkt i dette etogram med hvad det indebærer af små blandede flokke, adgang til støvbad og varieret, naturligt foder. Spændende og herligt nørdet læsning.

Lån Det rimelige hønsehold  på biblioteket her eller køb via et affiliate-link her.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply