Boganmeldelser

Grundbog i jordforbedring

Keith Reids bog om at forbedre havens jord De seneste fire dage har jeg tilbragt lykkelig men utilnærmelig med næsen i en bog og notatblokken inden for rækkevidde. Bogen er Jordforbedring af Keith Reid, en nys udgivet mobbedreng, der ikke bare indeholder en skrækkeligt masse viden, men også formidler den på en måde, så man kan holde sig vågen.

Forfatteren er jordforsker, vist nok amerikaner, og en hurtig googling fortæller ikke så meget andet, end at han deler navn med en berømt sangskriver. Bogen taler dog for sig selv, og kan godt gå hen at blive en klassiker i havekredse. Her er nemlig forklaringen på en hel masse af det, som mange havebøger højst konstaterer i en fakta-boks.

Bevars, billedsiden er ikke rasende interessant, og der er opstået et par sprog- og stavefejl i oversættelsen. Til gengæld er indledningens beskrivelse af årets gang i et spadestiks dybde nærmest poetisk.

Assorterede aha-oplevelser

Blandt mange andre spørgsmål, fik jeg svar på, hvad sand, silt (især silt!) og ler egentlig er? Det er såmænd den pulveriserede klippe, som udgør det meste af jorden i henholdsvis størrelse korn, fint pulver og ’bittesmåt pladeformet pulver, der binder vand’. Og hvorfor binder ler vand? Fordi det er negativt ladet, mens vandmolekyler er delvist positive. Det betyder så også at ler kan være temmeligt vådt uden at planterne kan vriste vandet fra lerpartiklerne.

Hvorfor ’svider’ for meget gødning rødderne? Fordi rødderne trækker næringssalte ind i sig ved osmose. Er der for mange salte uden for rødderne, trækkes alt vand ud af dem.

Hvad er det der humus, vi alle prøver at opnå, egentlig? Det er organisk materiale, der er så omsat, at man ikke længere kan fastslå om det oprindelig stammer fra en kokasse eller en majskolbe, og som (næsten) ikke omsættes yderligere.

Hvorfor pokker forsvinder der kvælstof, når man giver jorden kulstofholdigt materiale? Det er såmænd fordi bakterierne, der spiser kulstoffet, i sig selv består af 1/5 kvælstof. Er der mindre kvælstof en dét i det materiale, de er ved at spise, må de hente underskudet i den omgivende jord. Og hvorfor kommer kvælstoffet tilbage senere? Fordi bakterierne dør af sult og bliver til jord, når der ikke er mere kulstof at spise.

Jordforbedring i praksis

Der er også helt praktiske anvisninger til hårdt ramte haveejere som mig selv, og her læste jeg afsnittene om lerjord og komprimeret ekstra grundigt.

Derfor ved jeg nu, at det er bedst at arbejde med lerjord sidst på året, så den har vinteren til at ‘komme sig’, og  at det er absolut forbudt at grave i våd lerjord.

Højbede kan give lidt tiltrængt dræn, og det er en god ide at indtænke hvileår, hvor jorden er sået til med græs eller kløver.

En anden interessant pointe er at færdig kompost ikke nødvendigvis er fantastisk fra et gødningssynspunkt – mange af næringsstofferne er tilgængelige undervejs i komposteringen, ikke når den er overstået, så det giver flere næringsstoffer at lade plantedelene blive og kompostere på og i jorden.

Jeg vil nu snarest levere mit lånte eksemplar tilbage på biblioteket, så en anden kan få fornøjelsen, og så købe et til mig selv.

[color-box]

Jordforbedring af Keith Reid, 2015, Findes her.[/color-box]

Bog om jordforbedring af Keith Reid

6 Comments

  • Reply
    Nina
    8. februar 2016 at 15:02

    Tak for tippet. Jeg har straks reserveret den på biblioteket.
    VH Nina

    • Reply
      Plantesmilet
      11. februar 2016 at 19:18

      Fedt!

  • Reply
    Dorthe Aurvig
    8. februar 2016 at 15:36

    Jeg venter med at læse den, til jeg har mulighed for at komme i jorden. Men ser frem til læsningen

    • Reply
      Plantesmilet
      11. februar 2016 at 19:18

      Hver ting til sin tid 🙂

  • Reply
    Maria - Livsnyderhaven
    15. februar 2016 at 13:48

    Hold op – det er sgu seriøst! Jeg må erkende at jeg ikke ved det hele, og hellere må på biblioteket en dag efter den…

    Fedt med indspark

    Hilsen Maria

    • Reply
      Plantesmilet
      19. februar 2016 at 10:22

      Seriøst er vist det rigtige ord! Men heldigvis nem at læse.

Leave a Reply