Havebrug og selvforsyning

Guide til at undgå dræbersnegle

Sneglerunden

Dræbersnegle er et stort problem i haven, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg har været ved at opgive ævred ved synet af en gennemgnasket køkkenhave og en flok særligt slimede udyr.

Det er næsten umuligt at undgå dræbersnegle, men heldigvis kan plagen nede på et acceptabelt niveau, læs herunder

Metoder til at undgå dræbersnegle

Sneglegift

Jeg har det ambivalent med sneglegift. Som udgangspunkt ønsker jeg ikke at bruge gift i min have. Ganske vist er den sneglegift der er godkendt herhjemme (ferramol) baseret på jern og som sådan ikke ‘giftig’ for ret mange andre end sneglene.

Jeg synes dog det er problematisk at fjerne en hel dyregruppe fahavens økosystem (alle slags snegle ryger jo med i købet) og i samme hug gøre liveet svært for de dyr der lever af snegle (pindsvin, tudser …).

Når det er sagt har jeg forståelse for at dræbersnegle er meget, meget træls og kan vride enhver haveglæde ud af en. Og hvis det er ved at ske, kan det jo bruges med omtanke fx i komposten.

Afskrækning

Der findes et væld af husråd om ting, der afskrækker snegle. Noget virker efter min bedste overbevisning ikke (kaffegrums, æggeskaller, skærver), noget virker men er upraktisk (pulverkaffe), noget virker til en vis grad (kobber)

Læs om mit forsøg med at afkrække snegle med kobber her.

Fordele og ulemper ved at afskrække snegle

Der bliver ikke færre snegle når man afskrækker dem, de kryber bare et andet sted hen. Jeg tror heller ikke man kan forhindre en meget sulten snegl i at kravle over fx kobber for at nå hen til en lækkerbidsken, hvis ikke der er andet mad i området.

Der kan dog være god ræson i at beskytte en nyplantet eller særligt højt elsket plante med fx en kobberafspæring, så den kan få fred til at vokse sig stor og stærk.

Snegl på afveje

Sneglefælder

Fordele ved sneglefælder

Det kan sagtens lade sig gøre at fange snegle i ølfælder. Man kan tage et syltetøjsglas, graver det ned så kanten er en anelse over jordhøjde og hælder lidt øl i. Dagen efter er der masser af døde snegle i. Der findes også modeller lavet af mælkekartoner eller opklippede sodavandsflasker. Jeg har ikke haft det store held, men googl en vejledning og prøv dig frem.

Man kan også købe fælder, fx snail jail, som jeg har afprøvet her.

Ulemper ved sneglefælder

Helt grundlæggende synes jeg ikke sneglefælder er specielt effektive i en have med virkeligt mange snegle. Man kan simpelthen nå at hakke flere over med en spade på den tid det tager at sætte fælden op!

Desuden fanger fælden alle slags snegle, ikke kun de trælse, og man kan i det hele taget diskutere om drukning af dyr er i orden som aflivningsmetode.

Og sidst men absolut ikke mindst, er det ULÆKKERT at tømme sådan en fælde, og jeg kan simpelthen ikke gennemføre det.

Dræbersnegl der lægger æg

Bar jord

Man kan vælge at fjerne al bundbeplantning og jorddække og kompost (og liv og glæde!). Om ikke andet er bæsterne så lettere at få øje på … MEN! Det vil jeg ikke! Jeg mener altså det unaturligt og uæstetisk med al den helt bare jord, og kræver det desuden en del gødning at kompensere for det manglende jorddække.

Og sneglene sidder alligevel og gemmer sig nede langs kanten af fliser og staudestængler!

En gylden mellemvej er at undgå alt for store ubefærdede områder. Altså at have en sti gennem det store staudebed og langs yderhækken og måske et lille åbent område bag komposten og kvasbunken. Det gør, at man kommer igennem hele haven på ‘sneglerunden’ (eller bare nyde-runden!) om aftenen, og der ikke udvikler sig store udklækningscentraler under radaren.

Dræbersnegl på blomst

Indsamling af snegle og snegleæg

Det hjælper at indsamle/mase/overklippe alle de snegle, man ser. Så snart man ser dem! Ligemeget hvor kvalm man bliver. Over tid vil der blive færre. Om ikke andet får man gået sig en tur rundt i hele haven i mørkningen, hvilket unægteligt er skønt.

Om efteråret kan man desuden holde øje med æggene. De ligger gravet cirka ti centimeter nede, gerne i kanten af en nedgravet krukke eller flise, ned langs rødderne på en staude eller i forbindelse med en halvrådden trærod.

Når du finder snegleæggene, kan du enten masse dem enkeltvis eller simpelthen hælde en kande kogende vand på …

Indsamling er ikke en perfekt metode, men over tid reducerer det faktisk bestanden en del.

Lad naturen gå sin gang

I økokredse argumenterer mange for, at en have der bliver dyrket i pagt med naturen og har gode forhold for tudser, pindsvin og fugle af sig selv vil regulere sneglebestanden. Og ikke et ondt ord om det!

Jeg har dog tre problemer med den tilgang:

  • Mange haver er for små til at udgøre deres eget økosystem
  • De fleste køkkenhaver (også økologiske) bliver dyrket intensivt og er derfor somudgangspunkt ikke naturlige
  • Dræbersnegle er invasive og har derfor ikke for alvor nogen naturlige fjender.

Sneglehegn

Sneglehegn er ret dyrt og det løser i sagens natur kun problemet inden for afgrænsningen. Men et metalsneglehegn stukket ti centimeter ned i jorden og med et solidt udhæng er noget af det eneste jeg har prøvet, som for alvor virker. Læs om mine erfaringer med sneglehegn her.

I praksis er det svært at undgå at græs udefra eller væltende grøntsager indefra danner broer over hegnet. Desuden kan snegle og deres æg være blinde passagerer i kompost og jorddække. Så du slipper ikke helt for sneglerunden med et sneglehegn, men den bliver en del mere overskuelig.

Fjerkræ

Løbeænder og moskusænder spiser voksne dræbersnegle og høns spiser deres æg og helt nyudklækkede unger.

Fritgående fjerkræ er derfor en mulighed hvis du har en selvforsyner i maven og gerne vil undgå dræbersnegle.