I øvrigt

Hvad sker der lige for …? #3

  • At folk nævner Inger Støjberg som formand for DF. Jeg troede sgu da hun var venstrekvinde?!
  • DF generelt
  • “Black Month”. Helt ærligt.
  • Den unge mand på tanken der lod mig betale for en pakke panodiler og en chokoladebar med MobilePay, hvorefter han hviskede numret og slog fast at “det *aldrig* er sket!” Jeg hælder til at jeg overførte til knægtens private konto …
  • Forventningerne til moderne forældre. Børnehaven nævnte i forbifarten at min søn ‘ikke virkede voldsomt engageret i at øve til Lucia-optoget’ og mente vi kunne ‘støtte op’ ved at tale om hvad traditionen handlede om. Forventes man at vide det?!
  • Fynboer. I Jylland sang vi som man hør og bør at ‘nu er Lucia død. Skudt med en pebernød’. På Fyn hvor min kæreste kommer fra, drukner hun så åbenbart i risengrød. Barnet elsker begge versioner og er nu noget mere engageret i øvningen …
  • Mit yngste barn. Han har fordoblet sin vægt på mindre end tre måneder og er tættere på at kravle end hans storebror var da han var dobbelt så gammel.
  • Mit yngste barn. Han nægter at sove længere lure om dagen end 45 minutter *med mindre* han hænger i bæreselen på en støt travende voksen eller ligger i en støt rullende (men aldrig bumlende!) og absolut lys- og støjskærmet barnevogn. Jeg tror aldrig jeg har været så fysisk smadret eller så træt af vejarbejder før!
  • Fordybelsesabstinenser. Grundet ovenstående måtte jeg svare rungende nej på sundhedsplejerskens venlige forespørgsel ‘om jeg brugte hans lure på nogle aktiviteter der gav mig energi?’
  • Mit ældste barn. Barnet der nægter at tegne kan skrive sit eget navn. Når han gider …
  • Søskendekærlighed. Jeg havde egentlig ikke forventet den store interaktion de første par år, men de to har lange smilende og grinende samtaler hen over fem års aldersforskel, hvor den ene forklarer detaljer om exoplaneter og hvalbarder og den yngste mest siger ‘grøh’.
  • Mit hovede. Som stadig er noget rod. Jeg tuder for meget, sover for lidt – og væsentligt mindre end hvad babyen kan få skyld for. Har stress i maven og en mærkelig form for tavs tankemylder hvor hjernen har tændt for alle radiostationer, men det mest er den der beskæftiger sig med om jeg nu kan sove, der siger noget.
  • Kommunens tilbud mod den slags. Det ligger på en hverdag, midt på dagen, uden baby. Og nej, jeg gror ikke pludselig et herboende netværk, fordi koordinatoren for tiende gang spørger om jeg er sikker på jeg ikke kan finde pasning, for jeg må *endelig* vende tilbage hvis jeg alligevel kan …
  • Marney
  • Renæssancemalerne
Forrige indlæg
Næste indlæg

8 Comments

  • Reply
    Anne
    28. november 2021 at 19:47

    For et par år siden tilbød Gladsaxe også individuelle samtaler. Der kan du nok bedre have baby med eller måske lægge dem når din mand kan tage baby. De reklamerede ikke så meget med det, tror faktisk kun det var fordi jeg selv spurgte til det.

    Jeg kan i øvrigt varmt anbefale de der blues grupper hvor baby ikke må være med, ikke at det hjælper dig så meget :/

    God bedring <3

    • Reply
      Plantesmilet
      1. december 2021 at 17:48

      Jeg ved det faktisk godt og er blevet sat i forbindelse med en dame af min ret fantastiske sundhedsplejerske. Og tak 🙂

  • Reply
    N
    29. november 2021 at 7:41

    Stort kram ❤️

    • Reply
      Plantesmilet
      5. december 2021 at 9:25

      Tak ❤️

  • Reply
    Trine
    29. november 2021 at 9:07

    Jeg sender også et stort kram, og så en idé du måske, måske ikke kan prøve af. For efterhånden mange år siden gennemgik jeg en kæmpe krise, og der var ventetid på al slags hjælp, så i desperat greb jeg til studenterpræsten på mit studie, og hun var så fantastisk, at jeg stadig ofte sender hende en kærlig tanke. Alle præster tilbyder sjælesorgssamtaler, og jeg er sikker på, at du ville kunne tage baby med. Og jeg har aldrig talt om Gud med ‘min’ præst, men om de svære tanker jeg tumlede med. Det er forsøget værd, hvis du kan overskue det, tænker jeg. ❤️

    • Reply
      Plantesmilet
      12. december 2021 at 22:54

      Undskyld jeg først svarer på din virkelig fine besked nu. Dels kom jeg fra det, dels skulle jeg lige vende den i hovedet. For jeg tror samtaler med en præst vil være en rigtig god ide for nogen men – tror jeg – ikke for mig. Jeg tror min baggrund i en diskret ateistisk familie i et meget “sort” missionsk miljø gør, at jeg ville have svært ved ikke at gøre mig selv gennemsigtig og sige ‘det rigtige’. Hvis det giver mening? Men tusind tak for tippet alligevel ❤️

  • Reply
    Winnie
    7. december 2021 at 22:04

    Jeg aner heller ikke, hvad Lucia sådan egentlig går ud på… altså ud over lys i håret og bagværk med safran og sådan…

    Det lyder ret hårdt, det med de korte lure og nul pauser. Jeg har efter en stress-sygemelding fået øjnene op for, hvad afspænding kan gøre. Meget lindrende for et nervesystem, der er overbelastet.

    Derfor vil jeg forsigtigt foreslå noget i stil med dette, evt indtil andre muligheder melder sig: https://kvinde-ro.us7.list-manage.com/subscribe?u=5489b56a9ad20651cf12a69e5&id=ee7fd8e313

    Tillykke med familieforøgelsen

    • Reply
      Plantesmilet
      22. december 2021 at 17:33

      Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at lytte til linket, og jeg synes hun har nogle rigtig gode pointer om den stresstilstand man kan være i på barsel. Det synes jeg sjældent man hører om. Tak for inspiration!

Leave a Reply