Livet

Hvad sker der lige for ..? #5

  • Min kærestes telefon. Den har helt på eget initiativ sat et ansigtsforskønnelsesfilter på, og vi ligner nu en familie af ungdommelige marcipangrise på alle julebillederne. Babyen, der fra naturens side er ret marcipanagtig, forekommer nærmest højglanspoleret
  • Huscompagniet. De første ti murermesterhuse på min barnevognsrute er blevet revet ned og erstattet af generiske bleggule kasser. Jeg kan da sagtens forstå trangen til forudseenhed i byggeprocessen og forestiller mig også at det er sådan nogle bygninger der kan hvad de skal. Men. Kan vi ikke lidt for godt forestille os Søren Vester stå i I Hus Til Halsen sæson 48 og klø sig i skægget for at få en køber til at kunne huske det ene non wood-indgangsparti fra de 17 andre der er til salg på samme vej?
  • Professionelle træbeskærere. Som også huserer i stort tal på barnevognsruten. Man mistænker dem for at være overdrevent optimistiske på vegne af træers evne til at buske sig pænt fra gammelt ved. Eller bare udygtige …
  • Bladpustere. Nu jeg er i gang med at kritisere hårdtarbejdende mænd for deres indsats, vil jeg bare lige sige at den der nonchalante pisten et par blade fra fliser til græs eller omvendt, som mænd i orange går og hygger sig med, ikke er støjen værd. De blæser tilbage igen, nemlig
  • Fyrværkeri på alle andre tidspunkter end nytårsaften fem over midnat. For at citere min søn: “Stop. Det. Er. Min. Sengetid!!!”
  • Hvor mange jeg pludselig kender der har fået corona. Indtil sidste måned kendte jeg til en (som dog så havde haft det to gange). Nu er vi vist oppe i de dobbelte cifre, hvis vi går ud i hjørnerne af facebookfeedet.
  • Diskrepansen mellem hvordan nan undgår at få omikron og hvordan man undgår at blive sindssyg
  • Hverdagen. Som begynder igen i morgen med arbejde for farmand og børnehave for den ældste og stille barnevognsture for Grøffe og undertegnede. Vi har været hjemme hele banden i ti dage med en enkelt nytårsgæst her tilsidst, ingen har været ude af nattøjet mere end et par timer ad gangen, vi har glemt hvad farve stuegulvet har under rodet, og det har været meget mere hyggeligt end nogen havde turdet håbe på.
Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply