Ytrede min Mus sit første genkendelige ord den anden aften: “pa-da” (=pasta). Allerede dagen efter udvidede han med det næste: “pi-da” (=pizza). Jeg tænker vi skal have kåldolmere eller rispilaf en af dagene …
Har jeg det RET fedt med at kunne kommunikere med min søn. Bevars, der er misforståelser, manglende lydhørhed på begge sider og nogle sammenbrud af episke dimensioner. Men hvis man siger “gemme sutten under dynen?!” til ham en seks-otte gange, så gemmer han sutten under dynen. Og finder den igen to sekunder senere i højlydt triumf. Det er stort.
Er Musen også kommet over sin noget overvældende morglæde. Og det er sådan set også stort, jeg var ved at være lidt slidt. Meeen, nu har han sat al sin energi ind på at komme til at drøne-kravle ud ad asfaltvejen. Om han så skal stå og hamre på havelågen den udslagne dag og skælde mig ud imens. Et lillebitte minuspoint herfra til mormoren, der viste ham den asfaltvej!
Gik jeg på arbejde i dag i et par hjemmesyede bukser, frisk fra det føromtalte sykursus. Da min kæreste havde udtrykt bekymring for, ‘at det da var natbukser’, oppede jeg mig med en blaser-jakke – og fik af en kollega kompliment for ‘mit jakkesæt’. Jo-tak!
Ligner mine chiliplanter til gengæld døden fra Lübeck. Måske mangler de vand, måske skal de pottes op, måske er to overvintringer bare en for mange.
Har jeg spredt dræbersneglegift i haven. Ja, jeg gjorde det. Det var så ustyrligt dejligt at gå rundt i bare tæer uden sneglesnask under fødderne, at jeg blev midlertidigt sindssyg ved synet af de tusind undermålere, der gnaskede løs i det spiselige staudebed. Forsinkede i væksten af de sene vinter og i fuld gang med at indhente det forsømte … Så jeg forgiftede dem. #manharetstandpunkt
Er Nemlig holdt op med at have den spagnumfrie muld, så jeg har bare købt noget almindeligt.
Har mine telefonsamtaler med min mor det sidste halvandet år sluttet med en kort gennemgang af ‘alle de syge mennesker’. Nu er endnu et af de syge mennesker faldet fra, og det er uendeligt trist.
Ville jeg ønske, jeg var lige så god til at arrangere jyllandsture når ingen er døde, som når der er begravelse. Men der går godt nok lang tid imellem at vi orker turen og kan afse en af vores dyrebare fælles weekender. Også selv om mine forældre finder det ene sæt legetøj efter det andet frem fra loftet, så det lige står klar til næste gang …
Er der ved at åbne en café på hjørnet af vores vej. Det har jeg det latterligt godt med. Jeg regner ikke et sekund med at den kan overleve, mens min kæreste faktisk tror vi er tilpas mange ex-nørrebrogensere i rækkehusland til at den kan løbe rundt.
No Comments