Bæredygtig hverdag

I øvrigt #28

  • Har jeg fri og er taget i Silvan. Men i stedet for den Silvan der ligger i industriområdet mellem Ballerup og Herlev har jeg valgt den der ligger marginalt længere væk på Nørrebro og har lagt ruten via Riccos.
  • Er dette den syvende hele fridag jeg har taget det sidste halve år i forsøget på at komme af med mine overtimer. De første seks gik med: Tre sygedage til Musen, to sygedage til mig og en enkelt dag med fokus på noget vandrør. Men hvem tæller.
  • Er min arbejdsplads (og resten af verden) ramt af en absurd influenza-epidemi, grænsende til ’kan vi overhovedet holde alle huse åbent, og hvem tager den beslutning, når chefen også er syg?’.
  • Gik jeg selv hjem med en hals som hakket kød fredag eftermiddag. Men skemalæggeren kunne efter en hel dags forsøg ikke finde nogen der var mindre syg, så lørdagen blev den der form for service, hvor man lige skal banke hårdt på glasklokken der omgiver bibliotekaren, for at vække hende af hendes døs. Sorry.
  • Det der med at tage syg på arbejde en lørdag og kravle mod målstregen og SÅ lyder højtalerudkaldet om at der ikke længere er personale til stede. Og man var ellers lige ved at få en skideballe af en dame, fordi hun prøver at logge på gmail med en yahoo-mail, og det går ikke så godt, men det må være bibliotekets nye computeres (og dermed min) skyld, og man måske drejer lidt for hurtigt om på hælen og går. Og man allerede om mandagen går ned ad en laaang tom gang og fra den anden ende af denne gang kommer (uheldigt nok) samme dame. Og hun i hele gangens længde sender en det samme gennemborende blik, og man i samtlige 40 meter prøver at se helt naturlig og ’kender vi hinanden?!’-agtig ud. Det.
  • Har jeg haft lidt svært ved at finde melodien i det nye år. Der har ikke været noget galt, bare heller ikke rigtig det modsatte. Irriteret mig over hundelorte og dårligt vejr og vejarbejde og syntes eftermiddagene med Musen var lange og i bund og grund kedelige. Og har tænkt mig frem til, at det er fordi han ikke er en tumling mere, han er en lille dreng. Ikke længere separationsangst. Ikke længere let at overvælde og bange for høje lyde. Ikke længere træt og puttet om eftermiddagen. Han er b-menneske, SÅ klar til nye eventyr efter vuggeren og i bund og grund ligeglad med hvad jeg render og laver. For det er jo alt sammen meget godt, men nu har jeg i to år gået med den der lille bistre frustration over ikke at kunne støvsuge (lyden tog livet af ham), ikke at kunne sætte en vask over eller gå ud med skraldet (mor ude af syne, ikke godt). Det kan jeg nu. Det tog fem minutter. Hvad vil jeg SÅ?
  • Fandt jeg måske lidt svaret her de sidste par dage. For jeg kan jo for hulen gøre ting, jeg gider! Bage kage. Tage på udflugter. Ordne have. Den anden dag klæbede jeg et symønster op, mens han troede vi tegnede. I går gravede jeg et halvt ton sten op, der var proppet ned ved en træstub på terrassen bag rækkehuset (Hvorfor?!), mens vi snakkede om hvilken farve de havde. This is a good thing. Jeg skal bare lige lande.
  • Er min kæreste virkelig god til at udpege for mig, at så kan du melde dig til yoga den dag, løbe en tur på det tidspunkt, tøffe op på Hovedbiblioteket på søndag og har jeg for øvrigt overvejet om jeg skal se den der nye film, for så bestiller han billetter? Tak. Jeg er selv totalt ringe til det.
  • (Min yogalærer, under den afsluttende afspænding): ”Træk vejret dybt ind gennem næsen og ud gennem munden, luk øjnene og slap heeelt af i mellemkødet”. Right ..!
  • Har jeg nu en yogalærer 🙂

<– Forrige ‘I øvrigt’ 

Barn i flyverdragt med kiks og sten

Eftermiddag i haven. Sten, proviant og snottede handsker.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

2 Comments

  • Reply
    M
    12. februar 2019 at 15:53

    Nøj, jeg glæder mig, til mine mindste får den størrelse, hvor man kan GØRE ting ved siden af dem. Jeg er så dårlig til at lege med børn. Og så vil jeg have en have! Det lyder så dejligt.

    • Reply
      Plantesmilet
      13. februar 2019 at 9:35

      Hvor små er dine mindste? Der skete helt vildt meget med Musen omkring de 18 måneder og igen ved to år. Jeg er også ret dårlig til at lege med små børn, jeg ved ikke helt hvor jeg skal lægge min hjerne imens! Det bliver bedre med de lidt større, synes jeg, jeg er faktisk ret god til at tonse rundt efter en bold eller kilde … Og en have er genialt 🙂

Leave a Reply