Bæredygtig hverdag

I øvrigt #40

  • Er der endelig, endelig, endelig en hudlæge der har kigget på mine psoreasisprikker. Som det ganske rigtigt var. Det tog ham fem sekunder at slå fast. Behandlingen derimod … Lysbehandling *mindst* to, meget gerne tre gange om ugen i *mindst* to, måske flere måneder. I Lyngby. Inden for klinikkens helt ærligt ikke særligt udstrakte åbningstider. Og således kan man sprænge en ellers nogenlunde fungerende hverdagslogistik i stumper og stykker på en to-minutters konsultation.
  • Er sådan en lysbehandling ikke helt så vinterdepressionsfortrængende som den lyder. Den består i at nikke til en sekretær og så eller selv lukke mig inde i et kosteskabsstort og uaflåseligt lokale, smide tøjet, og i én glidende bevægelse trykke på en knap på ydersiden af og lukke sig selv inde i et mindre stål-kosteskab der på indersiden fungerer som et lodret solarie, hvor jeg så i et minut og ti sekunder forsøger at indtage en stilling så strålerne rammer *hele* kroppen.
  • Bliver jeg ikke brun, tak fordi I spurgte, det er nogle andre stråler.
  • Når de ikke brundende, men stadig potentielt skoldende, stråler ikke frem til hårbunden. Den skal jeg smøre ind hver aften fra en lille bitte flaske med fedtet stads som så skal skylles ud igen om morgenen. ”I badet”. Og der røg de sidste stumper af hverdagslogistikken så.
  • Er der – (falmende!) pletter og sprængt logistik uagtet – noget der lysner. Som ikke kun kan tilskrives at det rent faktisk lysner på den her årstid. Noget med Musen og børnehaven og os som forældre og hvordan det hele lige føles, en ganske almindelig tirsdag. For første gang i lidt over to år er jeg ikke bare sikker på at han er i sikre rammer og møder en gennemtænkt pædagogik fra voksne han holder af og som han holder af. Sådan har det hele tiden været, og det har vi løbende mindet os selv og hinanden om. For første gang er jeg sikker på han har det skideskægt. Og jeg har slet ikke ord for hvilken forskel det gør!
Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply