I øvrigt

I øvrigt #50

  • Synes jeg det er vildt interessant så mange indspark folk har til mit tid og penge-indlæg. Jeg elsker at få lov at løfte en væg ind til naboen og se hvordan folk *gør*, ikke resultater. Tak 🙂
  • Sidder jeg, i forlængelse af denne diskussion, og slubrer kaffe, uden at male den væg, jeg ellers lige har grundrenset og sat malertape på. Vi havde aftalt at min kæreste lige skulle flexe er par timer, og så kunne vi gøre det sammen. Men nu blev han indkaldt til et møde, og hele planen begynder at se lidt urealistisk ud. Min automatreaktion er at gøre det selv i et snuptag. Men. Jeg mener helt bestemt man skal yde efter evne. Og jeg tror lige så bestemt man opnår evner ved at gøre. Og hvis jeg konsekvent gør først, så ender jeg med at være selvskreven til at yde. Så. Måske er den her kop kaffe givet godt ud. Selv om jeg kralleredme godt gad ha den væg malet i dag…
  • Har de sidste par uger været den vildeste rutsjetur og visse ting er katapulteret så højt op i luften, at det ikke er til at vide hvor de lander. Jeg nævner i flæng julen, vores respektive arbejdsliv fra nu og et stykke ind i januar, Musens børnehave der er så tæt på at være lukket ned som den kan være uden at lukke ned, og den børnefødselsdag vi – måske! – skal holde på søndag.
  • Sætter denne coronajul spotlys på hvor god vs knap så god en given gruppering er til at få taget de svære samtaler og lavet de nødvendige aftaler uden at tage tingene personligt. Puh, der er noget at øve sig på!
  • Synes jeg vi skal aftale at holde op med at sige: “Vi er ikke så hysteriske!” som magisk løsen i ovennævnte corona-inducerede svære samtaler. Jeg ved hvad der menes, men det placerer så også al hysteriet hos samtalepartneren.
  • Fokuserer vi på at sætte en fod foran den anden herhjemme. Få noget lys. Sende en gif til en ven. Læse en bog. Det går ok, meget af tiden. Det hjalp faktisk at blive sendt hjem i onsdags, fordi scenariet hvor den ene måtte isolere sig i kælderen og den anden kombinere børneafhentning med aftenarbejde, bortfaldt. Men så var der lige kagegate. Min kæreste har kastet sig over cheese cake-bagning og er vel efterhånden hvad man kunne kalde en rasende amatør. Og det viste sig at min empatimuskel var for stiv i det til at rumme en ryger ud af bagedysten om lidt-style nedsmeltning over noget med fryserplads. Vi er gode venner igen, men det tog næsten to dage …
  • Blev cheese caken god
  • Synes jeg alle det skal holde jul alene eller nogensinde har haft sig i maven over ikke at have en aftale (nytår var mit kryptonit som ung), skal finde Stinestregen på Insta (Sorry, kan ikke linke) og se hendes opslag om at holde mærkedage alene.
Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply