Bæredygtig hverdag

I øvrigt # 51

  • Ser det lige nu ud til at jeg skal holde jul hjemme i Buddinge med mand og barn, hvorefter vi tager over til mine forældre i Jylland førstejuledag.
  • Er dette – foreløbige – kompromis der skal tilgodese en hulens masse mennesker (deraf problemet, lissom), heraf de fleste sårbare (psykisk og/eller på coronamåden), Den Hellige Husfred, Traditionerne, Restriktionerne og den detalje at vi faktisk allerede i oktober købte en orangebillet til lillejuleaften, resultatet af en forhandlingsrække der ikke står tilbage for Brexit-processen.
  • Messer jeg virkelig tit “Det handler ikke om mig” for tiden.
  • Tror jeg helt ærligt ikke på vi kommer af sted d. 25. heller. Jeg er bare nødt til at sluge kamelen i bidder, ellers bliver jeg kvalt.
  • Troede jeg til gengæld at jeg var klar til den der jul, der ikke kommer. Men, viste det sig, jeg havde glemt en bror. Hans kæreste, derimod, havde jeg husket.
  • Er vi begyndt at cirkle em emnet for næste års juleforhandlinger, som bliver “færre gaver”. I år gør vi som vi plejer på det punkt. Fordi Husfreden.
  • Er det min gamle læge på Nørrebro der bliver ved med at gå ud i medierne og sige at man ikke bør krydse Storebælt. Og jeg ville virkelig ønske han var en kraftidiot, men det er han ikke. Så langt fra, faktisk.
  • Føles de her uger som én lang tømmermandslørdag. Vi sylter rundt i tomme kalorier og halvhjertede forsøg på at udrette noget. Og nogle gange lykkes det at være sådan lidt lækkermelankolske samtidig. Eller gå en tur.
  • Forsøgte jeg den anden dag at forklare min søn begrebet ’naturen’, og hvorfor det var fedt at stå på Sydhavnstippen i gråvejr og blæst og højt ufremkommeligt græs. ”Men hvorfor bliver det ikke høstet? HVORFOR?”. Tja …
  • Stod han dagen efter hjemme i haven og sparkede lidt skeptisk til en bunke blade. ”Er det her også tastaturen?”
  • Har jeg opdateret listen med gode steder at gå en tur med ungerne i København. Vi kan vist alle sammen bruge at komme lidt ud i tastaturen for tiden …
  • Er man mere end velkommen til at dele egne corona-jule-hjertesuk. Nogle gange er der bare ikke andet at gøre end at se problemerne direkte i øjnene og så søbe uhæmmet i dem!

Forrige indlæg
Næste indlæg

8 Comments

  • Reply
    Janne
    16. december 2020 at 14:45

    Åh men nej, altså, for ham lægen var det med en større indsats lykkedes mig at skyde til mentalt hjørne ud fra devisen ‘han er nok en af dem der er ekstraordinært hysterisk – de har tit lettere adgang til medierne’… suk. Vi skal over bæltet til jyderne til jul og har lagt en større selvisolations- og testplan forinden. Det er med en 15-årig i huset en større indsats, der både kræver appel til samvittighed og kærlighed til bedsteforældre, smørrelse med Bronuts og enkelte trusler om aflysning af julen. Jeg kan SLET ikke overskue hvis vi ikke kan (eller endnu værre bør!) tage afsted oven på det!

    • Reply
      Plantesmilet
      18. december 2020 at 13:20

      Nope, han er bona fide ..! Og det lyder da virkelig som en pædagogisk mission af de større. Herhjemme kan jeg næsten ikke være i ikke at kunne *love* den fireårige noget som helst. Jeg mener, hvordan skal han lige kunne forstå at han måske skal holde jul med mormor og morfar, måske se dem dagen efter, måske bare holde noget der minder om weekend med os. Jeg er helt ærligt ret ulykkelig over det! Kram!

  • Reply
    Karen Marie
    16. december 2020 at 20:01

    Jeg lider i dén grad også af me(n)taltræthed over restriktioner og bekymringer og familiemedlemmers variererende ansvarsfølelse omkring coronasmitte. Så kan ikke byde ind med noget dér. Til gengæld fik jeg sidste år gennemført at vi i min familie (forældre, svigerforældre, i alt 5 voksne børn og 7 små børnebørn) kun giver børnene gaver. Megagod beslutning! Hold fast hvor har det gjort min december bedre! Nu skal jeg købe 6 gaver i stedet for 16. Og slipper for først at skulle “opfinde” behov for ting så jeg kunne levere en ønskeseddel, og derefter stresse over at bytte når jeg fik fire ens af noget (det er urimeligt besværligt at bytte ting der er købt over nettet). Især i år med al den ekstra besværlighed har jeg næsten dagligt klappet mig selv på skulderen over at det blev indført sidste år. Jeg foreslog det ved i oktober at sende en mail ud til alle, så der ikke var nogen der var nået at gå i gang med juleshoppingen. Kan virkelig varmt anbefale det – og håber du selv kan få held med at indføre en form for restriktioner på gavefronten 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      18. december 2020 at 13:25

      Det lyder som en klar forenkling I har fået gennemført der! Jeg tror ikke vi slipper afsted med helt at droppe gaver til de voksne. (Faktisk er jeg heller ikke sikekr på jeg *vil* droppe dem …Skal lige mærke efter!) Men søskende og søskendes kærester kunne man nok godt finde en anden løsning for. For ja, ellers går der enten bestillingslister eller pligt-ønsker i den. Kram!

  • Reply
    Grethe
    17. december 2020 at 11:41

    Åh ja, Coronajul… Med et hold forstående bedsteforældre og et hold – øh, knap så forstående – har den givet lidt sig selv. Så må jeg skumle indvendigt. Og ind i mellem ud over min stakkels mand.
    Vi har oven i købet kobberbryllup den 28. Og med alle dem, der bliver skilt om ørerne på én, så ville jeg faktisk gerne fejre det. (Ikke på den hoverende måde, jo…) Og 13 års bryllupsdagsfest til sommer klinger ligesom bare ikke ligeså godt.
    Og så lige et lille gavefif. Jeg er enebarn – derfor er det så nemt på dén side. Min mand har en bror. Så der var jo ikke på den måde mange gaver, men bare den der konstante nagen af en ‘bestillingsseddel’ snarere end ønskeseddel. Vi foreslog, at vi skiftes til at give hinanden en oplevelse, og det blev modtaget godt. Så lige nu har vi en middag til gode fra sidste år ( det kommer nok…) og skal tilsvarende finde på en oplevelse at give min mands bror og kone i år. Det er hyggeligt, og så får vi set hinanden uden børn en ekstra gang, og ikke mindst – der er stadig en gave!
    Held og lykke med julen…
    Kh Grethe

    • Reply
      Plantesmilet
      18. december 2020 at 13:28

      Tak og lige over! Og tillykke med kobberbrylluppet, det er da i den grad noget at fejre! øv at det lige skulle være i år. Det med oplevelserne er jeg i princippet enig i. Efterhånden kender jeg dog mig selv godt nok til at vide at mit grund-pessimistiske sind, kombineret med et ret stift weekend- og aftensarbejdsskema, gør at jeg altid får ondt i maven når jeg får den der koncertbillet. For det bliver sgu nok ikke til noget alligevel. I know, jeg arbejder med det 😉 Men mere ‘åbne’ oplevelser kunne jeg måske arbejde med. Faktisk fik jeg en gang en restauranttur med børnepasning af mine brødre. Bevars, de glemte at betale for maden, men det andet var også mere tiltrængt ..!

  • Reply
    Trine
    18. december 2020 at 21:14

    Jeg synes, det er sindssygt svært at planlægge den her jul, og det bliver ikke bedre af, at tallene bliver ved med at stige. Vi har nedjusteret ad flere omgange, men lige nu ser det ud til, at vi som planlagt holder jul hos min kærestes forældre, men til gengæld kun ser min familie til en gåtur udendørs. Og det nåede jeg egentlig at have ro i maven med, men jeg kan alligevel ikke ryste følelsen af mig, at vi måske burde blive helt hjemme. Men vi har taget børnene tidligere hjem på juleferie end planlagt og må så jonglere arbejde for at kunne have 4-5 dages isolation, så vi ikke burde kunne slæbe smitte med nogen steder. Men jeg er langsomt ved at blive sindssyg af det her. Men i morgen skal jeg grave i min have og bedre terapi kan jeg ikke få. Så lysner det forhåbentlig lidt 😊

    • Reply
      Plantesmilet
      21. december 2020 at 9:45

      Ja, den er så svær den der om man skal overholde restriktionernes ånd lidt *ekstra* eller nøjes med at overholde deres bogstav. Alle vi taler med (den positive vinkel er at alle gør sig umage for at nå at tale sammen her i december!), har en lidt anderledes model, og så tager jeg lige min egen løsning op til evaluering. Igen. Nå, hurra for havearbejde, min grønne plet er snart en sort plet, så mange huller har jeg gravet 😉

Leave a Reply