I øvrigt

I øvrigt #52

  • Føler jeg mig på en skæv, undevældende måde privilegeret i disse dage: Min søn kan komme i børnehave, vi er raske og i lige akkurat antageligt humør, og jeg har fået en lillebitte energiindsprøjtning af at være af sted på arbejde-arbejde et par gange om ugen. Så glemmer vi at det muligvis er mangel på samfundssind at sende ham af sted, at jeg havde en reel tudetur i sidste uge over hvor umuligt det var at få fat i en rigtig caféburger med limonade, og at det kontor jeg flygter hen til er et åbent vindue i frostvejr.
  • Havde jeg en nærdødsoplevelse ved Buddinge Station i sidste uge. Mundbindet tog pusten helt fra mig, duggen frøs fast på brillerne, vejarbejdet havde flytter sig hen over natten (igen!) så jeg faktisk anede hvor jeg var i forhold til diverse trafik, herunder gravkøer og jorddumpere, og mine lidt for flade sko begyndte at skride på isen, fordi kommunen også har opgivet at følge vejarbejdets fluktureringer og derfor lader is og hundelorte være is og hundelorte. Jeg havde noget overoptimistisk taget høretelefoner på, og var sært fredfyldt da jeg blind, døv, svimmel og uden vejgreb gled ind i det ukendte.
  • Er vi efterhånden et par år inde i det altomfattende vejarbejde der skal ende ud i en letbane i 2025 (!). Og er derfor ret rutinerede i hver dag at opfinde en ny måde at komme over på den side af Buddingevej hvor Kvickly og S toget befinder sig. Fordi det ligesom er der man skal hen i Buddinge … Og som man står der og spejder efter et helle i kaos, hører jeg ret tit en … gnækkende nynnen. Midt mellem usmurt tandhjul, nyfødt spædbarn og en ubestemmelig brun fugl. Og næsten hver gang ser jeg en lille gammel arbejdsmand med skæg til navlen der vimser rundt og smiler over hele fjæset. Jeg tænker på ham som den syngende letbanenisse. Men det kan selvfølgelig også bare være et usmurt tandhjul. Og mig der hungrer efter lidt magi.
  • Giver min kæreste og jeg hinanden fri en gang hver hver weekend. Han skriver, jeg går et eller andet sted hen hvor der er grønt og måske en fugl. Det er ikke lige genialt hver gang. Stien om Lyngby Sø var fx trafikeret som en motorvej og Nordhavn var fin der var bare ingen fugle. Til gengæld opdagede jeg helt tilfældigt det landskabsarkitektoniske vidunder der er Marienberg Kirkegård klemt inde mellem Ring 3 og Lyngbyvejen. Der er fint!
  • Havde jeg endnu en nærdødsoplevelse ved Lyngby Sø, da jeg forsøgte at komme væk fra folkevrimlen og fulgte et skilt til Å Mose Sumpen eller sådan noget. I otte graders frost. I de der lidt for flade sko. Tre kilometers sort is og tre stejle broer (som jeg rutsjede ned ad på bagdelen, tak fordi I spørger) var jeg helt afklaret med at hvis det blev meget mere mørkt, så måtte jeg bare kravle hjem.
  • Skal jeg arbejde med det der med at trave ud i verden med kikkert om halsen. Når først jeg er fremme er det fint, omend lidt angstprovokerende når de andre ornitter hilser og spørger om det var mig der meldte 200 silkehaler ind i DOF-basen her til formiddag? Øh nej, men tak for tilliden. Men hjemme i civilisationen … Jeg føler mig lidt malplaceret. En overgang svang jeg kikkerten inden for jakken. Men så jeg mit spejlbillede i et butiksvindue og det gik op for mig *hvor* gravid jeg ser ud på den måde.
  • Overvejer jeg nu at korte stropperne lidt af, så den lægger sig på barmen i stedet.
  • Havde jeg min tredje nylige nærdødsoplevelse på røv og albuer ned ad kældertrappen i forrige uge. Jeg nåede både at kommunikere til min kæreste hvad der skete, forholde mig til om de to spande maling jeg bar på (skulle nok kun have været en …) vendte rigtigt og se mit liv passere revy, mens huden langsomt skrabedes af min bagside.
  • Er det nok sikrest bare at blive i sofaen og vente på at alting går over.

Forrige ‘I øvrigt’

Forrige indlæg
Næste indlæg

2 Comments

  • Reply
    Janne
    2. februar 2021 at 9:53

    DU SKAL HAVE NYE SKO!!! Allerhelst i støvleform, evt. med de der gå-på-gletcher-jern nedenunder (hvad hedder de egentlig? – har kun haft dem på en enkelt gang på Island på, ja, en gletcher, men der kan jeg altså skrive under på, at de gav vejgreb, som snildt kunne klare et letbanevejarbejdekaos i Buddinge. Og når du alligevel slæber rundt på en kikkert, er der alligevel ikke nogen der kigger på dine fødder ;-))

    • Reply
      Plantesmilet
      2. februar 2021 at 12:14

      JA!!! Jeg har vildt sære fødder og derfor meget svært ved at finde sko. Og statsministeren lavede sådan en nedlukning tre dage før jeg havde sat en dag af hvor jeg ville booke personlig betjening i de mest sandsynlige skobutikker 🙁Så jeg skøjter gennem vinteren på gammel rågummisål …

Leave a Reply