I øvrigt

I øvrigt #53

  • Skriver jeg dette som mangeårig fan og støtte af klar frost som fænomen. men altså, nu må det godt blive lidt varmere. Tak. Bare lige fem, ti, femten grader. Nu har min søn oplevet sne, dræbersneglene er døde, striktrøjerne har været ude i kulden til aflusning. Vi siger tak og nejtak til næste omgang.
  • Er min søn ikke enig i ovenstående. Han er i snehimlen og ku’ godt blive et par måneder endnu. Jeg tænker forskellen hedder ‘flyverdragt’.
  • Tabte jeg en gang før jul han ene handske ud ad lommen på en cykeltur. Heldigvis havde vi et ekstra par. Den anden dag havde vi så følgende samtale:
    Musen: “Jeg ku’ bedre li’ de handsker du smed i havet, mor”
    Mig: “I havet? Jeg tabte dem vist bare”
    Musen, oprigtigt forundret: “Hvorfor smed du dem mor?”
    Mig: “Smed og smed, de faldt ud af min lomme”
    Musen, mistroisk: “Hvorfor så du det ikke mor?”
    Mig: “Jeg, ehm, kiggede på cykelstien, tror jeg …”
    Musen: “Hvorfor brugte du ikke refleksstriben, mor, man ku’ se dem i mørket?”
    Mig, defensivt: “Jeg så bare den anden vej, og så … var de væk da vi kom hjem …”
    Musen, konkluderende: “Jeg vil godt have sådan nogle igen. Så skal du lade være med at smide dem i havet, mor”
    Mig: “Vi kigger i Kvickly …”
  • Består sådan cirka halvdelen af mit arbejdsliv i disse uger af sådan en service hvor vi med strakt arm og blåfrosne fingre langer bøger ud ad vinduer til ligeså blåfrosne lånere, der står med behørig afstand på en parkeringsplads. “Sikke en luksus!” gispede en dame gennem mundbindet mellem to kuskeslag, mens jeg kæmpede med en håndskanner der igen-igen drillede i kulden. Og jeg smilede selvfølgelig med hele den øverste halvdel af ansigtet og var enig i at det var skønt at kunne gøre noget, og hvor var jeg glad for at hun var glad. Men luksus, ligefrem? Ikke på 2019-måden!
  • Består sådan cirka hele mit sociale liv i disse uger af at være anstandsdame på Musens legeaftaler med børnehavekammerater fra de andre rækkehuse. Som der er velsignet mange af. Og han er et halvt år fra bare at kunne være afsted selv en time ad gangen. Men foreløbig står den på på iskold kaffe og tænderklaprende konversation hen over græsplænens isørken. Og det er så fint, og i det mindste har vi vejret som samtaleemnet der bliver ved med at give. Jeg er bare bange for at hvis man stak et stegetermometer i mig det første døgn efter sådan en session, ville min kernetemperatur være langt fra tilberedt.
  • Består mit hobbyliv stadig mest af lange gåture ud i det blå(frosne). Men jeg må indrømme at der er sket en glidning bort fra ‘lad os finde nogle interessante fugle’ over mod ‘lad os finde nogle interessante fastelavnsboller’. Man må jo holde hulden oppe i disse tider!
  • Er vi begyndt at sætte vand ud til fuglene på foderbrættet hver morgen.
  • Er mit mest læste indlæg i disse dage det om at lukke for vandet i en kolonihave. Det siger vi bare er almindelig interesse ik? Jeg mener, de *indendørs* vandrør i mine forældres grundmurede hus frøs til i sidste uge …!
  • Er kolonihaveland inde i en stime (på to, bevars) af brande, og facebook er rimeligt elektrisk med teorier om bander og pyromaner. Min personlige teori er at den hårde kerne er blevet lidt ekstra kreative med opvarmningsløsningerne i år …
Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply