I øvrigt

I øvrigt #54

  • Sluttede jeg mit seneste indlæg af med at drømme om en god lang togtur alene til at klare tankerne. I dag kommer jeg så til at bruge syv timer i tog. For at kunne være med ved min højtelskede (bonus)bedstefars begravelse. Det var ikke lige *det* jeg havde forestillet mig …
  • Havde jeg heller ikke tænkt mundbindet ind i min togrejsefantasi.
  • Sad jeg i vestgående retning i kupe med en flok femtenårige der rullede deres egne cigaretter. Det troede jeg faktisk var et uddødt håndværk.
  • Var samme flok femtenårige nået frem til at de kun ville have sex med folk i hvis selskab de følte sig trygge. En indsigt der helt klart var ny for dem og – antydede deres tonefald – deres omgivelser.
  • Er en kirkebegravelse med coronarestriktioner cirka lige så akavet og uforløst som man kan forestille sig.
  • Er vi helt gennemgående en akavet og uforløst flok. På en måde var det en lettelse at stille sig lidt for sig selv og sørge bag mundbindet uden at skulle igennem spidsroden af håndtryk og halvkram og mumlende kondolencer til folk man desperat forsøger at placere på stamtræet.
  • Er det ret trist at sige farvel og på gensyn til folk man har set og på sin vis holdt af hele sit liv, og vide at der realistisk set er tale om ét gensyn og at det også bliver til en begravelse.
  • Var kirkedøren lige akkurat bred nok til kisten, men ikke bærerne, hvilket krævede en ganske særlig rambukinspireret teknik.
  • Gav den ansvarlige for kartoffelsalat og små frikadeller op over for opgaven i senest mulige øjeblik. Nødløsningen blev de to slags sandwich mine forældres lokale købmand leverer: skinke-og-ost og ost-og-skinke.
  • Bekender familien Plantesmilet sig til pragmatarismen, den særlige form for vegetarisme, hvor man spiser kød vest for Storebælt.
  • Har jeg Ocean Vuongs ‘Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ med som læsestof. Den er noget af det smukkeste jeg har læst!
Forrige indlæg
Næste indlæg

2 Comments

  • Reply
    Camilla
    19. marts 2021 at 9:26

    Jeg tror faktisk at rulle cigaretter selv er ret udbredt i nogle kredse (altså den slags hjemmerul med de små stykker papir man slikker på. Jeg ved ikke hvor udbredt den maskine og store dåse tobak som mine forældre havde, er). Det har en “boheme-agtig” udstråling over sig for mange, tror jeg. Cigaretterne bliver tyndere, måske mere elegante, og skiller sig ud fra filtercigaretterne. Måske smager de også anderledes? Jeg ryger ikke, så jeg ved det ikke.

    Noget helt andet – “Vi er kortvarigt smukke på jorden er så smuk”. Den er helt klart på min top-1 over bøger jeg læste sidste år. Jeg var helt ked af det da jeg var færdig med den, fordi den var slut.

    Pragmatisme-vegetarismen kan altså også noget. Det er trods alt meget kød man undlader at spise. Jeg har fundet en balance hvor jeg spiser fisk cirka en gang om ugen og så smager jeg nogle gange på min mands kød hvis jeg er nysgerrig på hvordan det smager (oftest smager det ikke nær så godt som jeg huskede det).

    • Reply
      Plantesmilet
      22. marts 2021 at 9:47

      De unge mennesker slog de mig ikke som boheme-segmentet … Men hvad ved jeg!? Rygning er også lukket land for mig. Mht vegetarismen med varianter var det faktisk længe alt eller intet-tankegangen der holdt mig tilbage. Konkret tanken om *aldrig* mere at smage and (jeg elsker virkelig and!). Da jeg gjorde op med det, var det meget lettere.

Leave a Reply