I øvrigt

I øvrigt #59

  • Har jeg haft sommerferie i et døgns tid. En sommerferie der kommer til at køre direkte over i noget barsel.
  • Har jeg det som en af de der racerbiler der er designet til at bryde sammen umiddelbart efter de krydser målstregen. Målstregen i det her billede værende en høj skrænt og racerbilen havende kørt det sidste stykke vej med speederen i bund mens føreren desperat trak i håndbremsen. Det jeg prøver at sige er at jeg er træt. Og lidt fucked up. Og lidt har glemt hvordan man sover.
  • Har jeg fedtet rundt i nogle store uoverskuelige projekter på arbejde det seneste halve års tid. Stærkt hæmmet af nedlukninger, genåbninger, samarbejder på tværs af alle tænkelige skel, og det faktum at jeg det meste af tiden ikke forstod en bønne. Jeg var godt i gang med at overlevere de magre resultater til en kollega, da han besluttede at gå på pension. Jeg har ikke turdet spørge om der var sammenhæng … Og det korte af det lange blev at en masse mennesker fik to uger til at ‘plukke min hjerne’ og komme i land efter bedste evne. Den gode nyhed er at vi dælme kom tæt på noget der ligner noget. Den dårlige at der ikke er meget tilbage at plukke på mit mentale kyllingeskrog.
  • Nåede jeg også lige et par uger tilbage på kontoret med den energi og det kammeratskab vi har der. Og kan næsten ikke bære at skulle undvære det allerede igen.
  • Kommer jeg ikke til at savne alle krumspringene for at få biblioteksbrugere til at holde afstand. Alt hvad vi har forsøgt af skiltning og plexiglas og strategisk parkerede bogvogne har været et stort nederlag til nudging- teorien, kan jeg oplyse.
  • Hader jeg at være dén. Den uvaccinerede-men-i-risikogruppe der er årsagen til at andre stadig skal tage hensyn. Hvilket de så i stor stil ikke gør. Hvilket jeg jo egentlig godt forstår.
  • Tager jeg min søn med til Jylland tidligt i morgen på et længe udsat bedsteforældrebesøg. Og det skal da nok blive godt, men lige nu føles det også ret meget som at tage en for holdet. Holdet værende bedsteforældrene, min søn og ikke mindst min kæreste, der har lagt et stramt men realistisk program der veksler mellem kulturindtag og ditto -produktion.
  • Installerede mine forældre, da de løb tør for køkkener og badeværelser at renovere og staldlænger at inddrage, bevægelsesfølsomt lys i det meste af huset. De synes det er praktisk. I min nuværende forvågede og nattepissende tilstand tænker jeg mest på det som at bo i en af de der mareridtsagtige moderne krimier hvor alt det vigtige sker i parkeringskældre og hvor lysstofrørene pludselig tænder og så finder de er lig.
  • Er min søn et … sært … sted. Han har skiftet stue i børnehaven til den ældste gruppe, hvilket går ret godt. De ser ham lidt bedre, synes jeg. Desuden har han taget et ordentligt ryk i retning af selvhjulpenhed, har fået en bedsteven, og er uendeligt tæt på at knække bogstavkoden. Bagsiden af medaljen? Han er ret … vred!
  • Er jeg til min egen store overraskelse blevet smittet af fodboldfeberen. Jeg er lidt rørt over at min kæreste, der ikke kan fordrage spillet og decideret afskyr kulturen omkring det, har tilbudt at putte på ‘min’ aften så jeg kan se kamp i aften.
  • Efterlader hele studentercirkusset mig til gengæld ret kold. Og jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvor mange på hver vogn der i deres inderste indre ønsker sig langt væk …
Forrige indlæg
Næste indlæg

2 Comments

  • Reply
    Lene
    3. juli 2021 at 22:50

    Selvom det er 30 år siden jeg blev student, kan jeg kun tilslutte mig det sidste punkt😕

    • Reply
      Plantesmilet
      5. juli 2021 at 14:58

      Introverte i alle lande, forener eder!

Leave a Reply