Livet

I øvrigt #62

  • Føles hele Ukraine-tingen så uvirkelig og mareridtsagtig at jeg skiftevis rædselsscroller med tårer i øjnene og hjertet oppe i halsen – og fortrænger det totalt
  • Er jeg bange for det bliver dette årtis (årtyves?!) 9.11. For hvis man slukker for nyhederne, kommer i morgen til at føles helt normal og også i overmorgen, men som tiden går tror jeg der er noget, der aldrig bliver som det var
  • Har vi muligvis overkompenseret for rædselsfulde nyheder, x antal nedlukninger, barselsbobbel og et sandt hængedynd af livslogistik ved at lægge et vinterferieprogram til den ambitiøse side. Det har ikke været *helt* gnidningsfrit, men synet af Musen der fråder i viden om hvaler (hans seneste kærlighed) eller virkelig føler kunst, gør det det hele værd. Og så har vi haft huset sådan rigtig fuldt af gæster for første gang siden 2019, og nøj hvor har det manglet
  • Var vi dobbeltbookede-med-vilje til en fest hos nogle naboer med en aftale om at vi bare kunne crashe deres ting til en enkelt øl når vores gæster var smuttet. Meeen, så trak sofaen. Hvilket var meget godt i betragtning af at naboerne strengt taget først havde indbudt til om en måned …
  • Blev min store søn køresyg i bussen på vej til Zoologisk Museum efter en blåbærbaseret morgenmad, og jeg stod bare der uden at fatte et kuk af hvem der havde kastet det psykedeliske pink snask på den stakkels dreng
  • Blev han køresyg igen i bussen på vej til Arken, denne gang i to tempi. Jeg greb fortroppen i hånden, og mens jeg sad og spekulerede over hvorfor i alverden jeg dog havde gjort det og hvad jeg skulle stille op med den, kom The Mother Load ud over vores nye sko, tasker, tøj, sæder og øvrige umiddelbare omgivelser
  • Er det utroligt så svært nogle buschauffører har ved at finde koblingspunktet, og hvor stort et chok det årelange vejarbejde stadig er for dem
  • Hjalp jeg en blind mand ud fra letbanebyggeriet på Buddingevej. Han havde famlet sig frem langs afspærringerne, men da de gentagne storme har blæst dem hid og did, var han havnet dybt inde i ingenmandsland
Forrige indlæg
Næste indlæg

2 Comments

  • Reply
    Stine Lindhardt
    11. marts 2022 at 17:50

    Si er et godt menneske!

    • Reply
      Plantesmilet
      17. marts 2022 at 12:31

      Tak ❤️

Leave a Reply