Havebrug og selvforsyning

Jo-jo …

Flaghejsning i kolonihaveforeningen

Kender I det når man sidder i toget, klatøjede men i nogenlunde god tid, og det så går op for en: Shit, vi er gået over til sommertid, vi er OVERHOVEDET ikke i god tid! Panik panik, og hvorfor har uret i telefonen egentlig ikke stillet sig? Eller det i toget? Eller på stationerne? Ok, måske ER vi i god tid. Doh! Forklarede, hvorfor vi var så klatøjede …

Nå, men vi nåede frem til flaghejsning og meget dæmpet afsyngelse af en fædrelandssang. Og bagefter kom bestyrelsen rundt og a) Åbnede for vandet b) Udleverede skraldesække, som sjovt nok er en del af dealen i foreningen  – selv om det er helt almindelige sække.
Men nok om sække, for vandet strintede ud af en pakning i vores vand-brønd. Gahr! En bestyrelsesmand i kansas kunne heldigvis stramme den til dryp-stadiet og senere kom han og skiftede pakningen. Af hjertet tak!
Som om det ikke var nok, var kloakken utæt (fucking utæt!!!) ude foran. En samling (muffe?!) mellem det gamle og det nye rør havde forskudt sig. Naboen tog det som en af de der små spøjse udfordringer, der gør livet så interessant. Vi tog det med kun en tynd fernis af fattelse. Vi blotlagde problemområdet og aftalte med naboen, at han får det fikset. En arbejdsfordeling, der vel strengt taget ikke er logisk ..?
Så sled vi os halvt ihjel ved at køre jord i et par timer, holdt inde og smed os i liggestolene resten af dagen. I korte ærmer. I marts. Yeah!
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply