Bæredygtig hverdag

Jul, hva!

Så blev det jul. Jeg skal forestille at pakke mine og Musens ting. Vi rejser i morgen, mens farmand tager en sidste dag på kontoret og følger efter juleaftensdag.

Hvorfor jeg valgte ikke at booke en plads til klapvognen er mig lige nu en gåde. Den lille har tendens til akut spaghettiben i pressede situationer, og jeg slæber på en del allerede inden hans femten kilo kommer op på armen.

Men det går nok, vi skal bare ombord i toget.

Weekenden her har været lidt ude af synk. Min kæreste har haft sig et par tiltrængt rolige dage efter en lidt pakket december og jeg har skuet ud over en tornestrøet dal af vasketøj og gaveindpakning (de skal også slæbes!), og bad på forhånd til alle mand.

Vi bliver – så vidt jeg kan gennemskue – 11 om et badeværelse, heraf to blebørn og mine bedsteforældre på snart halvfems, så man skal nok ikke kalkulere med lange brusebade.

Antallet af gæsteværelser kan jeg heller ikke helt få til at passe.

Det skal jo nok blive hyggeligt og sjovt og en af højtider man husker. Forskellen for mig kommer helt sikkert til at ligge i at kunne trække mig tilbage og fordøje indtrykkene bare en halv time. Endnu en grund til at en klap/barnevogn ikke havde været så dum; jeg må låne min tre måneder gamle niece eller overdrive Musens skræk for mørke lidt.

Juledagene i Plantesmilets barndomshjem er som en liturgi hvor teologerne har skrevet en linje eller to til år efter år, men sjældent slettet noget. Det er fornøjeligt, ekstravagant og lidt overvældende. Der plejer at gå meget tid med ‘at tisse af’ og diskutere hvem der kører i hvilken bil.

Her fra nøgtern afstand har jeg lyst til at revolutionere foretagendet, men ved godt at når jeg først er der, tager det sit eget liv. Eller hvem ved? Personkredsen har udviklet sig lige så stille, så måske gør aktivitetslystne det samme?

I hvert fald har vi sagt pænt nej tak til familiejulefrokosterne mellem jul og nytår. Vi skal arbejde og er mætte, i alle ordets betydninger. Vi får slet ikke set min svigerfamilie hvilket jeg har det ringe med, men sådan må det være i år.

I december har vi lige så forsigtigt stukket storetåen i pølen af juletraditioner. Fine ting Musen kommer til at huske. Og stadig forsøgt at holde pulsen nede og vejrtrækningen normal. Forsøgt. Det er ikke en stille måned på arbejde, vi har en børnefødselsdag midt i måneden og så det der mørke ….

Jeg havde en enkelt pyllertræt aften, ellers er det gået. Jeg har holdt fri hver mandag og mest bare revet skur ned. Lysterapi og terapi-terapi ud i et!

Men de der traditioner … Vi satte søndag formiddag af til ‘hygge’ og gennemførte de to: julepynt (aka en tegning) og havregrynskugler. Det var perfekt. Deltog i vuggestuens æbleskivefest og nød at være blandt naboer og gode bekendte. Min kæreste brændte den sidste omsorgsdag af på en togtur til biblioteket i Helsingør med Musen.

Måske er det nok for nu? Glædelig jul alle sammen!

Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply