Havebrug og selvforsyning

Kompostorm i ormeri

Ormekompost

Man skal huske at glæde sig over de små ting. Og her må jeg sige, at en ormekompost hjælper, for jeg bliver faktisk en lille smule glad, hver gang jeg skærer kernerne ud af en peberfrugt eller tager et gammelt kaffefilter op af maskinen og skænker det til ormene.

Ormekompost i almindelig spand

Ormeholdet startede ydmygt sidste sommer med gratis kommunale orm og en spand med låg og et par huller forneden. Ormene var fine, formerede sig og klarede vinterfrosten, Men spanden fungerede ikke af flere grunde: Ventilationen var for dårlig, så det hele pakkede sammen og blev snasket, det englænderne kalder ’worm tea’ (!) sivede ud for neden, og det var svært at få den færdige kompost op af spanden.

Engelsk ormeri

Heldigvis er der nogen, der gider gøre deres research ordentligt. Og her tænker jeg ikke på mig selv, men på Janne fra Storbyhaven.dk. Hun fandt frem til det perfekte engelsk ’wormery’ – et Worm Works Wormery fra Bubblehouseworms.com inklusive levende orm – og jeg bestilte et magen til.
Set i bakspejlet burde jeg nok have bedt dem udelade ormene, som jeg jo havde i forvejen … De små kræ overlevede dog transporten, en weekend på posthuset og et par dage i lejligheden, før de blev installeret i haven og integreret med de gamle orm.
Og her har de det efter alt at dømme skønt. De formerer sig vildt, æder konstant og har meget snart produceret en hel bakke muld (og en sjat ‘the’, som jeg trods alt synes er lidt ulækker …)

Udfordringer

Eneste problemer er, at fiberdugen, der forhindrer ormene i at drukne i væsken forneden (!), ikke er så pæn. Og hele konstruktionen kan komme til at hælde slemt til siden, hvis ikke man fylder bakkerne jævnt. Nå ja, og så bliver jeg nok nødt til at købe et par ekstra bakker med tiden.Men i det store hele, er alt vel på ormefronten!

Stadier i komposteringen

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

1 Comment

  • Reply
    Janne
    28. maj 2014 at 8:19

    Herligt at høre at du også har fået et ormeri – og at det går godt!

Leave a Reply