Bæredygtig hverdag

Erfaringer med ladcykel med motor – de første 100 km med Christiania E-Light 8gear

Hvilken ladcykel med motor købte vi og hvad kostede den?

Klassisk ladcykel med motor fra christiania bikes

Vi valgte en Christiania El 8 gear med hydrauliske bremser og promovec elmotor. Altså en klassisk firkantet ladcykel med motor fra Christiania Bikes med motor på baghjulet og håndbremser. Styret sidder på selve kassen. Den kostede som udgangspunkt 20.900 og så kom der små 3.000 oveni til forsendelse, godkendt lås, lys, bænk, sele, punkterfrie dæk og regnslag.

Vi fravalgte kaleche for nu, men den kan eftermonteres. Ligesom modellen i det hele taget lægger op til at kunne bygges om og tilpasses løbende.

Vi købte fra ladcyklen.dk og var vældig tilfredse med service og levering, om end der var omkring en måneds leveringstid. Vi er åbenbart ikke de eneste der har fået corona-kuller!

Hvad vil vi med en elcykel med motor?

For som jeg skrev her, er vi jo egentlig ok med ikke at have bil. Og så alligevel. Buddinge hvor vi bor, ligger lige de der to kilometer fra alting. Desuden mangler vi nogle gange lidt slæbekraft til når vi skal på genbrugspladsen eller i IKEA. Jeg har også haft en ide om at sådan en ladcykel med motor ville være genial at have med i kolonihaven. Ikke nødvendigvis for en weekend, men i de længere ferier.

Og som en allersidste helt personlig grund har jeg villet op på (jern)hesten igen efter den pludselige-men-ikke-helt-pludselige cykel-fobi, jeg blev ramt af for et par år siden. Det er blevet meget bedre med tiden, efterhånden er det vel mest destilleret ned til en lyskryds-fobi. Men jeg har kunnet mærke at jeg er holdt op med at tænke som cyklist, og i stedet er gået direkte til Rejseplanen, når jeg skulle nogensteder.

Og hvordan er det så gået med det?

Hygge

Den største forskel i hverdagen har været hyggeturene. Sønnike elsker det, og jeg kan også mærke at jeg er nemmere end nem at overtale til en sen eftermiddagstur ned i mosen. Det er fedt at komme lidt rundt, få frisk luft, sidde og småsnakke mens vi cykler.

Praktik

Ladcyklen fungerer også fint som mini-bil når noget skal fragtes. Vi har ikke brugt den overvældende meget, hvilket egentlig giver mening når nu vi har klaret os helt uden hidtil. Men vi tænker den mere og mere ind.

Det er en klar lettelse at kunne fragte fire poser skrammel til genbrugsbutikken i stedet for en, det var herligt at køre til planteskolen og indløse et gavekort i ét hug. Vi har nu muligheden for at købe stort ind af mel og gryn fra Netto i stedet for den lokale Kvickly. Og den reddede vores røv den morgen min søn slog et par tænder løse og vi pludselig skulle meget hurtigt til en tandlægeaftale i et andet hjørne af kommunen på tværs af alle buslinjer. Alternativet havde været en taxa.

Og så synes jeg faktisk det er betryggende i disse coronatider at kunne komme til lægen uden at være afhængig af offentlig transport.

Ballerup Byvej

Min første tur i kolonihaven på ladcykel var til gengæld en uafgjort kamp. På én gang en stor succes og lige ved at få mig til at smide lortet på den blå avis. Set i bakspejlet var planen alt for ambitiøs: 15 kilometer hver vej, myldretidstrafik, store indfaldsveje, en rute jeg ikke var helt sikker på. På en cykel jeg et par dage før havde listet gennem mit allerførste forsigtige lyskryds. Jeg var smadret! Ikke så meget fysisk, hjælpemotoren gjorde et godt stykke arbejde, men i hovedet.

Turen ud gik i det store hele godt, jeg havde et par fine timer i haven. Men hjemturen, åh hjemturen … Jeg skal ikke gå i deltaljer, men Ballerup Byvej i brølende myldretidstrafik på en smal cykelsti der ligesom er hævet fra vejen (og dermed aktiverede min hjernes skræk for at ’komme til’ at kaste sig ud fra høje steder) og et fortov der var for smalt til at jeg kunne stå af og trække monstrummet. Puh!

Siden har jeg prioriteret roligere veje over supercykelstier, også hvis de på papiret ligner en omvej. Og allerede næste gang jeg tog en længere tur, kørte jeg meget mere på rutinen. På lange stræk kørte cyklen nærmest sig selv, og jeg kunne koncentrere mig om fuglesang og efterårssol og gode steder at holde ind og få en kiks.

At have ladcyklen i kolonihaven, er genialt. Vi havde den med på efterårsferie og nåede både skovture med min søn i ladet, take away-raids og min kærestes jomfrurejse på de utrafikerede stier inden vi lastede den med hundrede kilo skrammel der skulle med hjem for vinteren.

Suget i maven

Med hensyn til cykel-fobien, har det været rigtig godt og lidt udfordrende. På den gode måde. Der har været sug i maven og behov for lige at trække på fortovet hundrede meter et par gange. Men jeg cykler meget mere end før og meget mere frimodigt. Og det at et strejf af usikkerheden er fulgt med men på en ny måde (lyskryds gør mig intet på tre hjul. Skrånende cykelstier derimod ..!) har understreget at det netop er en fobi jeg skal arbejde med, ikke en reel fare, Ballerup Byvej muligvis undtaget!

Musen er fan

Hvordan føles det at køre på en ladcykel med motor?

For at sammenfatte: Den er et skrummel, den føles fundamentalt anderledes end en almindelig cykel, og øvelse gør mester.

Hold fast hvor er den stor sådan en Christiania-cykel! Min første lektie var at skrue det undskyldende, let overgivne, smil på som jeg husker det fra de første shoppeture med en alt for stor barnevogn.

Når det er sagt er den ikke kompliceret at køre på. Sønnike i selen , mor på sadlen, foden i pedalen. Motoren tager slæbet, og så er vi af sted. Det med motoren er rart. Både på lange seje træk og når man skal sikkert over et uoverskueligt kryds. Fordi fremdriften er sikret, behøver man ikke okse cyklen frem med fare for slinger. Man kan bare sidde delikat på sin mås og styre.

Så længe det går *lige* ud ad landevejen, i hvert fald. Der er en ting med sving og en ting med når vejen hælder. Og cykelstier er vinde og skæve, viser det sig! En almindelig tohjulet cykel står naturligt lodret, og så kan man selv hælde den for at dreje. En ladcykel hælder med terrænet og man skal holde sig centreret når man kører. Det har taget noget træning og et par mentale kamelslugninger at vænne mig til den del!

Jeg har haft god hjælp af denne youtube video, og så er facebookgruppen Ladcykel Entusiaster virkelig god for moralsk opbakning.

Og så kan jeg mærke at hver eneste lille smuttur til legepladsen eller ned efter morgenbrød giver rutine og mindsker det lille sug i maven, jeg følte i starten.

Er det værd at investere i en motoriseret ladcykel?

Værd er jo højst subjektivt! For mig er den pengene værd. Jeg elsker den højt, og føler nærmest jeg har fået en kombination af en hobby og et kæledyr. Seriøst, jeg snakker alt for meget om den cykel. Min søn er helt på, og insisterer på at vi tager en tur rundt om børnehaven en gang imellem og ringer lidt med klokken …

Om den kommer til at tjene sig ind rent økonomisk i sparede ture med taxa, 3×34 eller varer vi køber lidt billigere fordi vi kan rejse lidt længere efter dem? Tja, ikke lige med det samme men måske med tiden. Her skal man nok snarere tænke at den udsætter det punkt hvor man i ren frustration køber en lille bil.

ladcykel med elmotor
Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply