Havebrug og selvforsyning

Maj og juni i perma-haven

Vinbjergsnegle parer sig
De her snegle er okay. Dem uden hus, not so much …

De sidste par måneder har været så sindssyge. Lockdown var stenet, genåbningen benhårdt arbejde. Eneste fællestræk er den manglende tidsfornemmelse … Derfor får I også lige de seneste to måneders arbejde og udbytte i haven under én hat.

Arbejdsopgaver i maj og juni:

Jeg har tømt den ene kompostbeholder og fordelt resultatet rundt i haven, og ved samme lejlighed fyldt den anden grundigt op, vandet den og ’sat den til at koge’ som jeg så malende så det beskrevet et sted.

Jeg har desuden gødet særligt trængende med brændenældegødning og sat endnu en spandfuld over. Nok den sidste i år, da brændenælderne er begyndt at blomstre og derfor mister en del saft og kraft. Som noget nyt har jeg samlet tang ved stranden og forsøger mig nu med noget tang-baseret universalgødning.

Jeg hakker snegle og klipper snegle og træder på snegle og forgifter (sorry, jeg kunne ikke mere!) snegle og de er alle vegne. Fra små, næsten-nuttede rævestribede klatter til 12 centimeter lange ædemaskiner. Puh!

Vi beskærer og luger og klipper græs og klipper hæk og står og stirrer med åben mund på al den frodighed. Der er bare et eller andet ved juni + regnvejr der får ting til at vokse en halv meter på en nat, og pludselig kan man ikke klemme sig immellem to træer der i forgårs stod ti meter fra hinanden. Det er magisk og næsten alt for meget!

Hvor lang tid tager det for havekompost at blive omsat? Hvem ved?! Men bare rolig, jeg er på sagen. Jeg fyldte min ene kompostbeholder helt op 1. juni, vandede og gav den lidt brændenældegødning. De to billeder viser komposten som den så ud dag et og efter en måend:

Fyldt kompostbeholder
Sådan så havekomposten ud fra starten. Den er ikke ‘sat’ i klassisk forstand, da jeg har beholderen cirka halvt op hen over foråret. Men jeg proppede den grundigt på dagen med især frisk grønt kvælstofrigt materiale, vandede og gav den et skud kvælstofgødning.
Kompost der har komposteret en måned
Og sådan ser komposten ud efter en måned. Jeg har vandet en enkelt gang og moslet den lidt med håndkraft for at komprimere den.

Høst i maj og juni

Bær og så’rn:

  • Jordbær – Det Spiselige Staudebed er næsten dækket af skovjordbær og min søn spiser dem morgen, middag og aften
  • Rabarber
  • Stikkelbær

Blade og stængler:

  • Blodsyre
  • Etageløg
  • Hablizia
  • Hosta – jeg fik endelig forsøgt mig med at bruge skuddene i en risotto, og det fungerede fint. Smager hen ad ærter.
  • Hvidløg – hvidløg er måske ikke specielt effektiv at dyrke som permakultur, men det er svært tilfredsstillende at gå ud og hive en plante op og så har man til aftensmaden
  • Kinesisk hvidløg
  • Kål, mest Daubenton og Taunton Deanne
  • Pibeløg
  • Sejrsløg
  • St Hansurt

Krydder og te

  • Citronmelisse
  • Løvstikke
  • Oregano
  • Rosmarin
  • Salvie
  • Sødskærm – et stort hit oven på kager!
  • Timian
  • Zar

Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply