Bæredygtig hverdag

Mobilafhængighed og hvordan jeg (næsten) kom af med den

Mobil

Mig og min fon

Mit telefonproblem, hvis man kan kalde det det, er todelt.

Jeg tjekker lige telefonen når jeg keder mig, er træt eller rastløs. Igen og igen, som et lille tick. Det sker om morgenen når jeg møder på arbejde og min computer ikke vil starte. Hvilket sker. Og om eftermiddagen når jeg er træt og Musen bare vil lege tog, og vi har varmemad, så hvad er egentlig hastværket? Hvilket også sker. Det gør ikke den store skade, men heller ikke rigtig nogen gavn.

Det andet problem er merereelt og tager form af en slags virkelighedsflugt. Lad mig eksemplificere: For nogle måneder siden var jeg til koncert på det lokale bibliotek. Alene. Bare sådan en søndag eftermiddag. Det var gratis og lød interessant. Biblioteket var ikke min arbejdsplads, men jeg kender mange af dem der arbejder der, og de andre tilstedeværende kunne sagtens se at jeg var bibliotekar. Det kan man. Og jeg stressede for vildt! Havde pedellen set at der manglede stole? Var jeg i vejen for nogen? Ville hende den gamle dame med det ulækre plaster sætte sig med plastersiden min vej? Opfangede hun at jeg tænkte sådan? Så bad bandet mig dele et papir rundt (!) “på et godt tidspunkt”, og jeg nedsmeltede totalt over, hvornår det mon ville være, og om folk ville forstå at jeg blot var papirets uddeler og ikke dets afsender?!

Så tog jeg telefonen frem og alt var godt – bortset fra at jeg ikke rigtig fik hørt koncerten og endte med at gå før tid fordi jeg alligevel ikek var til stede.

Fase 1 – Fra software til hardware

Min første slagplan til at komme ud af mobilen og ind i den virkelige verden var et udstyrsstykke. Jeg legede for et års tid siden med tanken om at udskifte diverse apps med fysiske ting. Jeg skrev en hel slagplan med indkøbsliste og det hele: Notesbog, vækkeur, kamera, armbåndsur og så videre. På den måde ville jeg med tiden kunne nøjes med en gammeldags mobiltelefon.

Og jeg må bare konstatere at der aldrig er kommet batteri i hverken vækkeur eller armbåndsur, og at det der nye hukommelseskort til kameraet der skulle gøre overførsel af billeder nemmere, heller ikke er kommet i brug. Det har bare aldrig føltes presserende nok at komme i gang.

Notesbogen og den gode kuglepen er jeg til gengæld enormt glad for og bruger når jeg planlægger gør det selv-projekter eller får en ide til bloggen her.

Fase 2 – Væk med de værste tidrøvere

Siden har jeg til gengæld reflekteret over hvilke apps der gav reel værdi og hvilke der mest bød på spildtid.

Jeg har skrevet om mit delvise farvel til Facebook her. Efter de første par måneder er jeg kommet ind i en vane med at tjekke en gang om ugen eller hver fjortende dag. Sådan en doven fredag eftermiddag kan det være meget sjovt at se hvad der sker … Og det sjove er så at der sikkert sker lige så meget som altid (og i en tiltagende rå tone!), det har bare mindre og mindre med mig at gøre.

Jeg tænker det kan sammenlignes med at besøge sine gamle kolleger henholdsvis en måned og et år efter at man er holdt op – man er mindre og mindre med i de indforståede samtaler og verserende sager.

Når jeg så en sjælden gang er på facebook og selv starter en samtale, eller kaster mig ind i en diskussion, så er jeg fuldstændig tilbage i den gamle gænge og føler det magtpåliggende at tjekke ind hvert femte minut for at følge den spændende udvikling.

Indtil jeg hanker op i mig selv og logger af.

Det delvise farvel til Facebook betød forøvrigt at planerne om en gammeldags telefon blev endeligt skrottet. Uden facebook på den store skærm, er jeg henvist til messenger-appen på den lille.

Desuden har jeg slettet Pinterest som på overfladen virkede enormt brugbar og lige sagen for en bibliotekar (“man laver ligesom en samling med gode links”), men som endte med at være en honningkrukke af letfordøjelig “inspiration” som aldrig rigtig inspirerede mig til noget konkret.

Fase 2.5 – ”Bare læg den i en skuffe”

Næste forsøg kom aldrig rigtig ud af starthullerne. For selv om det på overfladen virker som en enormt god og gennemførlig plan at lægge sin telefon i skuffen om eftermiddagen, kom hverdagen altid i vejen.

HVerdagseftermiddage, hvor jeg er allermest træt og initiativløs og forfalden til mobilpilleri, er nemlig også det tidspunkt hvor min kæreste og jeg sender møs og tidsplaner og billeder af det nyligt afhentede barn og status på hvor meget mælk vi har og nedkalder forbandelser af s-togsdriften.

Så telefonen fløj op og ned af skuffen, og var næsten mere på lystavlen end ellers fordi jeg skulle huske at tjekke den for spændende udviklinger.

Fase 3 – Big Brother is watching you

Så opdgede jeg Screentime der ligger under Indstillinger på en iPhone. Her kan man indstille, hvor lang tid om dagen, man ‘må’ bruge på telefonen. Man kan undtage visse apps, og det er muligt at tildele sig selv mere tid, hvis man lige er midt i noget.

Tiltaget fungerede til en vis grad. Mit forbrug kom ned omkring en time fra sådan cirka det dobbelte. Hvilket lyder voldsomt meget, men faktisk ikke giver tid til ret meget mere end ovennævnte kæreste chit-chat, lidt praktisk informationssøgning og et par besøg på Politikens hjemmeside og Instagram. Time flies …

Problemet var, at opdragelsen var totalt ydrestyret. Jeg følte mig snydt så vandet drev, hvis jeg havde ‘spildt’ ‘min’ tid på at støtte en veninde i krise eller sælge en fælles ting på DBA. Og jeg brugte aldrig under en time, men lagde yderest modvilligt dimsen fra mig fem minutter efter spærretiden, når jeg virkelig ikke kunne finde på mere at tjekke eller slå op. For jeg havde ret til den tid!

Fase 4 – Fri leg om aftenen

I erkendelse af at det ikke er løsningen at opføre sig som en sur teenager over for en begrænsning jeg selv har stillet op, ændrede jeg strategi. I stedet for at spare på tiden i løbet af hele dagen, har jeg nu digital stuearrest i løbet af dagen og fri leg om aftenen. Lige så længe jeg gider. Hvilket sjovt nok er noget mindre, end dengang der blev talt minutter.

Desuden har jeg undtaget de apps, jeg alligevel bruger. Så messenger er ok, og det samme er beskeder (nogle venner og bekendte bruger den ene, andre den anden, og jeg gider ikke gøre forskel) plus nogle af de røvkedelige såsom vores fælles indkøbsliste. Der er ligesom ingen grund til <at gå og messe “mælk” for sig selv indtil kl 19:30.

Status efter et par måneder, herunder en konfliktfyldt familiefest, en død periode på arbejde, en staycation og en periode med efterferie-blues, er at det fungerer. Bedre på fridage end på hverdage. Jeg bruger mobilen mindre samlet set (og mindre og mindre)  og glemmer den ofte i løbet af dagen.

Det har på ingen måde revolutioneret min tilværelse og træerne gror ikke ind i himlen: Jeg har en gang eller to slået begrænsningen fra for at få ti minutters let underholdning, og der er (sjældne) dage hvor mine fingre helt af sig selv tjekker for beskeder hvert femte minut. Værst på dumme dage, som ingen reelt set gider være bevidst tilstede i. Nogle aftener er jeg også lidt for utålmodig efter at den skal blive 19.30.

Jeg sætter mig oftere end før med en bog, i sær i morgentoget, og læser lidt længere inden jeg bliver distraheret. Ligesådan med havearbejde og lignende: De små kaffepauser har lidt mindre tendens til at blive til lange mobilpauser man næsten ikke kan komme ud af igen.

Til gengæld glemmer jeg at tage billeder til bloggen (ikke fordi kameraet er ‘forbudt’ men fordi jeg ikke har mobilen på mig), og jeg glemmer nogle gange at besvare mindre vigtige mails fordi opgaven får lov at ligge fra aften til aften.

Halvårsevaluering følger hen omkring nytår 🙂Mobil

4 Comments

  • Reply
    Maude // skøreliv.dk
    18. august 2019 at 9:55

    “Det gør ikke den store skade, men heller ikke rigtig nogen gavn.” – den formulering er jeg totalt vild med! So true! ❤️

    • Reply
      Plantesmilet
      18. august 2019 at 19:20

      Tak 🙂 Jeg er sådan et problem på linje med at bide negle, tænker jeg: Det værste er ikke handlingen men at jeg godt gad la være.

  • Reply
    Anette
    18. august 2019 at 14:32

    Du skriver fantastisk og vældig genkendeligt, smiler:-)))) Jeg har også installeret en skridttæller, holda-helt-vildt-op, hvor blev tlf tjekket, der gik helt sport i lige at runde et rundt tal, af en eller anden karakter, eller slå en ny rekord. Nu er der igen et ballanceret forhold til skridtene, og tlf 😉

    • Reply
      Plantesmilet
      18. august 2019 at 19:21

      Ja, det gælder om at finde balancen, for den kan jo mange praktiske ting, den fon!

Leave a Reply