Kolonihaveliv

Om naboskab, hække og dødsbrombær

Brombær og skvalderkål

Den dræbende brombærranke

Her i haveforeningen har vi naboer. Det kan man selvfølgelig påstå, at vi også har hjemme i den toværelses – de repræsenteres blot af lyde og artefakter i hvad man kan kalde forældrekøbscyklusen, hvorimod vi forbavsende sjældent møder et levende menneske i opgang eller vaskekælder. Skulle det ske, besvares hilsner højst med et forbavset øjekast og et afmålt nik.

En forældrekøbscyklus starter med trafikalt kaos forårsaget af de utroligt mange flyttebiler. Herefter følger en hård periode med infernalsk techno på alle tider af døgnet, fyldte skraldeposer opbevaret i opgangen og halvspiste shawarmaer drysset på trappen. Så indtræffer den første eksamensperiode i de unge menneskers voksne liv, og en alvorlig ro sænker sig langsomt over bygningen. Sweet bliss! Nu kommer endnu et (mindre) rykind af flyttelæs. Roommates ryger ud, kærester ind. Barnevogne begynder at forekomme i gården og spredte babyskrig høres gennem vandrørene. Til salg-skilte hænges op. Cyklusen kan starte forfra.

I haveforeningen har naboerne navne, ansigter og placeres løseligt og på to akser: Nye og gamle, ordensmennesker og rodehoveder. Spejderpoint tildeles for at bo i haven tit og længe. Vi sidder ikke lårene af hinanden men hilser, snakker om vejret og låner værktøj og kopper med sukker. Der findes en temmeligt ubrugt telefonliste og et bord-bænksæt, hvor de nye drikker kaffe og de gamle øl et par gange om året.

Det fungerer men kræver naturligvis også lidt rummelighed og conduite.

En af vores nærmeste naboer er en ualmindeligt flink og dyrevenlig mand i rodehovede-enden af skalaen. Han er også ivrig gør det selv-mand, hvis ombygningsprojekter er såvel hittepåsomme som langstrakte. Vores skiftende gæster har løbende gættet på, hvad det dog skal blive til, og de har ikke behøvet strække hals for at gøre det, for samtidig er hækken i det store hele gået ud. Til gengæld har skvalderkål bredt sig på begge sider af skellet, og den sidste sunde hækplante er uheldigvis en brombærplante med cirka samme rækkevidde og dødelighed som en pythonslange. Mindst! Det har set noget øhle’ ud, som vi siger, hvor jeg kommer fra!

Ny bøgehæk

Et gevaldigt skur, en ny – let indrykket – hæk og en frigjort ribsbusk

For et par uger siden ville naboens bedre halvdel pludselig bare lige sludre lidt over hækken. På den helt særlige måde man bare lige vil sludre lidt, når man vil have tilladelse til at gennemføre en allerede gennemtænkt plan. Vi har vist alle været der … Naboen ville gerne have lov at udskifte hækken. Og nej, vi skulle ikke betale en krone. Men måske blev de nødt til at træde lidt ind på vores grund for at grave. Nå ja, og så havde de planer om en slags skur inde på deres side. Til cykler og den slags.

Og jeg skal love for, der er blevet bygget skur. En overgang med en ordentlig fistijavert ind til os, men den er nu savet af … Og plantet hæk. Igen et lillebitte stykke inde på vores side, men ikke langt nok til at vi gider påtale. Der er også blevet trimmet og faktisk ret fint. Så nu er spørgsmålet om vi bare skal lade dem køre på, til de når forbi brombærplanten, eller om vi selv skal gå i krig fra den anden ende?!

1 Comment

Leave a Reply