Opskrifter

Nemme tomat-piratos

Cherrytomaterne i højbedet på terrassen går ind for at leve stærkt og dø unge! De stammer fra en skive af en god tomat, som min svigerindes nabo lagde i en urtepotte, med små tomatplanter til følge. Det kan man åbenbart!

Her hos os lignede de længe den rene elendighed, og den ene knækkede i vinden og måtte holdes kunstigt i live i et glas vand, til den satte nye rødder. Det kan man også!

Så tog pokker ved dem, og de groede ud over alle grænser og satte an til tusind tomater – men blev så pludseligt og voldsomt ramt af kartoffelskimmel, der viser sig ved brune, lidt snuskede pletter på bladene. Efter min mors råd klippede jeg alle de angrebne stilke af og smed i skraldespanden (hun sagde ‘brænd dem’, meeen det lod jeg så Vestforbrændingen om …) og holdt på den måde infektionen tilbage, indtil en god del af tomaterne var modne. Så det kan man også.

Cherrytomater fra terrassen

Dagens høst af cherrytomater

Nemme tomat-piratos

Og hvad bruger man så et ordentligt læs solmodne cherrytomater til, når man strengt taget ikke er en familie af tomatspisere? Man laver piratos!

Du skal bruge:

  • cherrytomater
  • salt
  • sukker
  • madolie
  • lidt peber
  • lidt balsamico eller lignende

Skær tomaterne i halve og læg dem i et ildfast fad i ét lag med skærefladen opad. Drys og stænk med de øvrige ingredienser og sæt herligheden i ovnen.

Jeg vil foreslå to timer i ovnen ved cirka 120 grader, men der er rum for eksperimenter og hensyn til eventuelle sideløbende madlavningsprojekter.

Resultatet bliver mere tørt og mindre læderagtigt end soltørrede tomater med en intens smag af saltlakrids og et strejf af tomat. Jeg spiser dem som slik, men de fungerer også fantastisk til kylling, på suppe, i tomatretter der ikke smager nok af tomat, og i vegetarretter der savner et spark.

Hjemmedyrkede cherrytomater

2 Comments

  • Reply
    advanty
    27. januar 2023 at 10:19

    propecia online If this flea were to bite a mammal, the proventriculus would be cleared, and thousands of bacteria would be regurgitated into the bite wound

  • Reply
    advanty
    31. januar 2023 at 18:34

    Investigations Positive Coombs test lasix Norway Beim Spiel um echtes Geld ist in Online Roulette Casinos eines besonders wichtig ein hohes MaГџ an Sicherheit und Spielerschutz

Leave a Reply