Haven

HAVEKOMPOST – kompostering for begyndere helt uden dikkedarer

Kompostering er enormt tilfredsstillende: Man tager noget der ikke er noget værd og forvandler det til sort guld. Undervejs har man første parket til at se naturkræfterne knokle for fuld udblæsning. Kompost kan dog også være lidt overvældende at gå i gang med. For er det svært? Hårdt? Ulækkert ..? Og nej, kompostering behøver ikke være nogen af delene, langt hen ad vejen går det helt af sig selv. Derfor denne lille guide til kompostering for begyndere, helt uden dikkedarer 🙂

Resultatet, den færdige kompost også kendt som humus, er det perfekte jordforbedringsmateriale. Den gør jorden mere luftig, bedre til at holde på vandet *og* til at dræne. Kompost indeholder kvælstof (krudt til planternes vækst), selv om den ikke er gødning som sådan. Til gengæld leverer den stort set samtlige mikronæringsstoffer som jern, jod, zink, kobber planterne også skal bruge for at trives.

Der findes mange teknikker til at kompostere, mere eller mindre avancerede. Her beskriver jeg hvordan du kan kompostere i den klassiske grønne kegle-kompost, man mange steder kan få fra kommunen.

Se min opskrift på brændenældevand for en mere potent hjemmelavet kvælstofgødning

Kompostering for begyndere, trin for trin:

Du har lige overtaget din første have. Der står en mørkegrøn kegle i hjørnet. Sådan kommer du i gang med at kompostere i den:

  1. Find en god placering. Komposten skal stå et sted der er let at komme til. Fra køkkenet (også på en regnvejrsdag), fra køkkenhaven og fra de dele af haven hvor du er mest aktiv med beskærersaks og tidseljern, fx staudebeddet. God havekompost stinker ikke (den lugter lidt af skovbund på en regnvejrsdag). Du behøver derfor ikke decideret gemme den væk. Til gengæld kan det godt svine lidt med gamle kaffefiltre og andet genkendeligt fra køkkenet, så bedet med præmieroser er måske heller ikke sagen. Et sted der imellem.
  2. Find en god beholder. Personligt synes jeg de klassiske humus-beholdere (altså de grønne kegler) er både solide og fungerer godt. Nogle kommuner udleverer dem gratis eller billigt, og ellers kan de købes på nettet. Ellers kan man købe diverse andre modeller i byggemarkeder eller bygge noget selv, fx af paller eller affaldstræ.
  3. Fyld haveaffald og grønt køkkenaffald i. Du må putte langt det meste haveaffald i komposten. Og du må putte alt det fra køkkenet der er råt og stammer fra en plante, i komposten. Se nedefor for en mere detaljeret gennemgang af hvad der må og ikke må komme i komposten.

    I praksis har jeg en skål stående ved køkkenvasken til kaffefilteret og kartoffelskrællerne. Og en spand med rundt i haven når jeg nusser rundt til skvalderkål og afblomstrede roser.

    Kort om brunt og grønt. Magien i en kompost sker når man bringer kulstof og kvælstof i forbindelse med hinanden. I hverdagen taler man om brunt materiale (som er rigt på kulstof) og grønt materiale (som er rigt på kvælstof). Indholdet i komposten skal til enhver tid være en blanding.

    Brunt materiale er alt det tørre eller visne som tørre stauder, kviste fra hækken og æggebakker fra køkkenet.

    Grønt materiale er alt det friske og saftige som græsafklip, mælkebøtteblade og æbleskræller fra køkkenet. Afføring fra høns og kaniner tæller også som grønt (på trods af farven … ) da det indeholder store mængder kvælstof.

    Fordelingen af brunt og grønt materiale skal ideelt set være cirka 2/3 brunt til 1/3 grønt, men lad være med at tænke for meget over det. Det vigtige er at materialet bliver blandet rundt så de forskellige ingredienser kommer i forbindelse med hinanden. Man skal altså undgå et helt lag der består udelukkende af græsafklip eller visne blade.
  4. Hjælp miraklet lidt på vej. Indholdet af kompostbeholderen bliver nu omsat lige så langsomt af et væld af mikroorganismer. Ud over mad (altså det brune og grønne materiale) skal de bruge ilt og vand.
    Ilt: Rod rundt i din kompostbeholder en gang i mellem. Det er faktisk lidt besværligt i en kegle-beholder. Det letteste er at skovle en bunke ud ad lemmen forneden og fylde det i foroven igen. Eller vælte den (!) og samle den igen …
    Vand: Når du vander haven, vand komposten. Den skal være temmelig fugtig, ellers går processen i stå.
  5. Forkæl din have. Når komposten (næsten) ligner brugt kaffegrums, er den perfekt til at bruge i haven. Læg den øverst i krukker og højbede, giv frugttræer, buske og stauder et skovlfuld eller bland den op med sand til en lækker såmuld.
    Kompost er det perfekte jordforbedringsmateriale der gør jorden luftig og bedre til at holde på fugten. Samtidig leverer den stort set alle de mikronæringsstoffer en potteplante kan komme til at mangle hen ad vejen samt et lille men jævnt tilskud af kvælstof.

Men hvad med …

  • Kvælstoftabet – Okay, hold tungen lige i munden. Alt det vi putter i komposten indeholder kulstof og kvælstof i forskelligt forhold (det brune mest kulstof, det grønne mest kvælstof). Den færdige kompost indeholder også kulstof og kvælstof, nu på en måde så det er tilgængeligt for planterne. *halvfærdig* kompost indeholder meget lidt kvælstof, og kan nærmest udsulte planterne. Fordi kvælstoffet er “optaget” af at omsætte kulstoffet (bakterierne består åbenbart af kvælstof, har jeg læst …). Bare husk at halvfærdig kompost ikke rigtig indeholder kvælstof og dermed heller ikke “krudt” til planterne.
  • Varmkompostering – Når omsætningen i en kompost *virkelig* kører, udvikler den varme. Rigtig varmkompost bliver omkring 70 C varm, og tager livet af både ukrudtsfrø og plantesygdomme. Varmkompost kræver et meget præcist forhold mellem kulstof og kvælstof, den helt rigtige mængde vand og ilt og vel-timede omstiknminger (altså at man vender bunken). Min egen rekord er omkring de 30 c …
  • En eller flere beholdere – Go ahead 😉 Jeg kører med to i kolonihaven og en ved rækkehuset. Rolls Royce-modellen siger én til at fylde i, en til at tage færdig kompost fra og en ’til at stå og koge’. Bare hav så mange beholdere som det giver mening. Det vil sige så mange så du altid har et sted at gøre af dit haveaffald.
  • ‘At sætte sin kompost’ – Guiden ovenfor lægger op til at man fylder i sin kompost hen ad vejen og tager den færdige kompost ud hen ad vejen. Det fungerer fint. En anden model er at man på forhånd samler den fulde mængde haveaffald og lægger det i tynde lag af brunt og grønt. Metoden giver god mening hvis man fx vil forsøge sig med varmkompostering, men har det oplagte logistiske problem at man skal opbevare alt haveaffaldet et eller andet sted indtil det skal bruges.

Se komposteringsprocessen uge for uge her

Hvad må komme i komposten og hvad må ikke:

Hvad må altid komme i komposten:

  • Langt det meste haveaffald
  • Langt det meste affald-fra-rå-planter fra køkkenet
  • Strøelse og hvad dermed følger fra høns, kaniner, heste og andre planteædere

Hvad skal du overveje inden du putter det i komposten:

  • Blomster og frø fra ukrudtsplanter. Frøene kan nemlig overleve komposteringen, med mindre bunken bliver meget varm (70 c) undervejs. Og det gør den nok ikke 😉 Jeg undgår de ukrudtsplanter der er et decideret problem i min have og smider de andre i. Længe leve dovenskavben …
  • Rødder fra ukrudtsplanter. Nogle gange overlever de, jeg plejer at tage riskikoen.
  • Syge planter. Tja … Altså, jeg smider dem bare i. Men jeg er heller ikke på nogen måde økonomisk afhængig af mine afgrøder. Hvis kartoffelhøsten virkelig betyder meget for dig, og du ikke varmkomposterer (se ovenfor), så smid de skimmelramte kartoffeltoppe i den almindelige skraldespand.
  • Pap. Pap kan indeholde lim og farvestoffer. Jeg komposterer dog gerne det ‘ru’ ufarvede pap, men udelader det farvede.
  • Citrusfrugter. Mange undlader at putte citrusfrugter i fordi de kan være sprøjtede og – vistnok – fordi fordi de gør blandingen temmelig sur. Jeg komposterer dog gladeligt de økologiske …’
  • Grene tykkere en cirka en halv cm. Tykkere kviste kan være meget længe om at kompostere. Det betyder dels at den færdige kompost er længe om at blive fin og homogen, dels at der længe foregår et kvælstoftab (se ovenfor) som gør komposten næringsfattig. Derfor vil jeg kun anbefale at putte tykke kviste og små grene i, hvis du enten er meget tålmodig eller har tid/krudt/maskinkraft til at findele dem ordentlig først.

Hvad skal ikke i komposten:

  • Rødder og frø fra decideret invasive arter (japansk pileurt, fx!)
  • Afføring fra mennesker og hunde/katte, da det kan sprede sygdomme. Urin skulle til gengæld være lige sagen, hvis du har mod på det 😉
  • Kød og tilberedt mad, da det tiltrækker rotter. Vil du meget gerne udnytte de rester fra køkkenet, så prøv at google bokashi-kompost.

Fejlfinding af kompost:

Det gode ved kompost er at det næsten altid går godt. Lægger man døde planter i en bunke og venter længe nok, vil det blive omsat til humus. Men, derfor kan ens kompost nu godt komme lidt på afveje eller blive invaderet af uønskede beboere. Her har du lidt førstehjælp til din kompost, hvis ikke den er gået skævt.

Komposten er:

  • Helt tør – Vand den. Gerne langsomt og i forbindelse med at du roder den godt igennem, så den kan nå at suge.
  • Fuld af grene der aldrig rigtig omsættes – Hak dem i mindre stykker, lav en kvasbunke eller aflever dem til haveaffald i stedet.
  • Rådden på den klamme måde – Tilsæt noget tørt (fx en papkasse uden for meget tryksværte og tape) og rør rundt, så indholdet får noget ilt. Og husk så masser af det brune materiale for fremtiden.
  • Muggen – Undgå store klumper af græsafklip eller et helt lag kun med kaffegrums. Det klasker sammen og mugner. Hvis skaden er sket, rør godt rundt så sammenklumpningen bliver opløst.
  • Fuld af snegle – Det er svært at undgå. Prøv at rode komposten igennem i oktober, så du i det mindste kan tage livet af snegleæggene. Og mediter over at hvis du kun skal bruge sneglegift ET sted i haven, kunne det godt være her …
  • Fuld af myrer – Pyt, de gør ingen skade. Faktisk er de ret gode til at sortere det helt omsatte kompost fra de kviste der lige skal have lidt længere. Dog kunne det godt tyde på komposten er lidt tør!
  • Fuld af rotter (!) – Put aldrig nogensinde tilberedt mad i komposten og overvej at holde en pause med alt hvad der er råt-men-lækkert (altså gulerødder og den slags). Hvis din kompostbeholder er en hjemmebygget, åben sag, kan du overveje en mere lukket model, der burde holde rotter ude.
  • Uendeligt langsom – Skru op for grønt materiale og vand.

Held og lykke med komposten!

Høne foran kompost

Forrige indlæg
Næste indlæg

3 Comments

  • Reply
    Haven rundt #maj - Idabida
    27. maj 2019 at 18:46

    […] det med en greb når jeg gider. Er du også kompostnoob, så læs f.eks. Plantesmilets introduktion her. Kompostbudene har også gode introduktioner til de grundlæggende […]

  • Reply
    Sissel
    14. april 2020 at 21:20

    Ud fra din guide er jeg lidt usikker på, om jeg bare må smide alt mit køkken-organiske affald i koposten? Alle gulerods-, æble og kartoffelskræller og den slags. Eller bliver det dårligt for kompostspanden? For det tænkte jeg jo var meningen med en kompostspand, at alt det organiske kan fyres deri 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      15. april 2020 at 9:05

      Ja, alt det kan sagtens ryge i, vi har selv en skål stående vedkøkkenvasken som vi tømmer i komposten hver aften. Det bliver virkeligt meget. Man skal bare huske at det meste fra køkkenet er meget rigt på vand og kvælstof hvilket er skønt men skal balanceres af noget tørt og kulstofholdigt som pap eller tørt haveaffald. Kød er jo også organisk, og kan i princippet komposteres, men det ville jeg ikke anbefale i en almindelig havekompost. Det bliver for klamt (!) og tiltrækker rotter og ræve og den slags.

Leave a Reply