Havebrug og selvforsyning

havekompost – kompostering uden dikkedarer

Høne foran kompost

Hvad kan kompost?

Kompostering deler vandene lidt. Nogle er sådan lidt “Ew! Ej, føj”, mens andre (jeg!) synes det er det fedeste. Det er også en af de ting som enten kan gøres til en meget stor videnskab og et fuldtidsjob – eller klares i en håndevending og næsten passe sig selv. Denne guide hører til den sidste skole og er ment som en vejledning i kompostering for begyndere.

Hvorfor overhovedet gå i gang med at kompostere? Fordi du slipper af du slipper af med en stor del af sit køkken- og haveaffald og i stedet får det perfekte materiale til jordforbedring og noget ret ok (men ikke vildt næringsrigt) all round-gødning. Og så fordi det er vildt fascinerende og top-tilfredsstillende, selvfølgelig!

For en mere potent kvælstofgødning, du selv kan lave, prøv brændenældevand som jeg har en opskrift på her.

Kompostering for begyndere:

Du har lige overtaget din første have. Du vil gerne have en kompost. Sådan her kan du gøre!

  1. Find en god beholder. Beholderen skal først og fremmest holde sammen på alt haveaffaldet. Desuden må den gerne være nogenlunde rottesikker og ikke alt for grim. Man kan bygge en ramme af brædder eller ty til pallerammer eller en aflagt regnvandsbeholder eller skraldecontainer med huller boret i bunden. Personligt synes jeg de klassiske humus-beholdere er både solide og fungerer godt. Nogle kommuner udleverer dem gratis eller billigt, og ellers kan de købes på nettet.
  2. Fyld haveaffald og grønt køkkenaffald i. Materialet skal være en kombination af såkaldt brunt materiale, det vil sige visne stauder, kviste eller æggebakker, og grønt materiale, det vil sige er alt det friske og saftige som fx græsafklip, blød frugt fra køkkenet og (på trods af farven) høm-høm fra kaninburet. Det brune indeholder en masse kulstof og det grønne en masse kvælstof, og netop kulstof/kvælstof-kombinationen er kernen i at kompostere. Så, hvis du har smidt en masse kviste fra hækken i, er det en god ide at blandet lidt græsafklip, nogle mælkebøtteblade eller en gang porretoppe fra køkkenet i. Har du tømt græsplænen for nedfaldsfrugt, skal det balanceres med nogle tørre stauder eller til nød en papkasse i små stykker. I praksis kommer den rette balance tit af sig selv. Hav en skål stående ved køkkenvasken til skralder og hav en spand med rundt i haven når du luger – og tøm begge dele ned i komposten når de er fyldte!
    • Hvad må komme i komposten: Langt det meste haveaffald og langt det meste affald-fra-rå-planter fra køkkenet. Desuden begrænsede mængder strøelse og hvad dermed følger fra høns, kaniner, heste og andre planteædere
    • Hvad skal du overveje inden du putter det i komposten: Nogen undlader at kompostere ukrudtsplanter i blomst (frøene kan overleve komposteringen), ukrudtsrødder (nogle rødder kan overleve ganske længe i en kompost), pap (kan indeholde kemi) og citrusfrugter (kan indeholde kemi og siges at være for sure for kompostorm). Selv simder jeg alle de ovennævnte i min kompst, og det plejer at gå … Til gengæld er jeg holdt op med at putte grene og hækafklip i min kompost og har lavet en kvasbunke i stedet, for at mindske arbejdet med at finddele grenene og få komposteringen til at gå hurtigere.
    • Hvad skal ikke i komposten: Rødder og frø fra decideret invasive arter (japansk pileurt, fx!) samt kød, afføring fra mennesker og hunde/katte og tilberedt mad, da det kan tiltrække rotter, sprede sygdomme og generelt bare bliver lidt klamt
  3. Vælg dit ambitionsniveau: Du kan vælge simpelthen at fylde i for oven når du har noget passende affald fra have eller køkken, og vente til det nederste er omsat. Det kan tage et halvt år eller det kan tage længere, alt efter hvad du putter i. Eller, du kan speede processen op.
    • Findel og komprimer. Det forskellige indhold i komposten skal i kontakt med hinanden og bakterier og smådyr skal kunne arbejde sig ind på det. Derfor komposteres haveaffald hurtigere hvis det hakkes i stykker. Jeg synes den nemmeste metode – som også er god mod opbyggede aggressioner – er at hakke lodret ned i beholderen med en spade, når man har fyldt et lag groft haveaffald i.
    • Tilsæt vand. Komposten skal være nogenlunde lige så våd som brugt kaffegrums. Vand den, hvis den er for tør.
    • Rør rundt. Du kan rode rundt i (omstikke) komposten et par gange om året for at give bakterierne noget ilt og for at få brunt og grønt materiale blandet ekstra godt sammen.
  4. Forkæl din have. Når komposten (næsten) ligner brugt kaffegrums, er den perfekt til at bruge i haven. Læg den øverst i krukker og højbede, giv frugttræer, buske og stauder et skovlfuld eller bland den op med sand til såmuld.

Hvad kan gå galt når du komposterer, og hvordan redder du situationen?

Det gode ved kompost er at det næsten altid går godt. Lægger man døde planter i en bunke og venter længe nok, vil det blive omsat til humus. Men, derfor kan ens kompost nu godt komme lidt på afveje eller blive invaderet af uønskede beboere. Her har du lidt førstehjælp til din kompost, hvis ikke den er gået skævt.

Komposten er:

  • Helt tør – Vand den. Gerne langsomt og i forbindelse med at du roder den godt igennem, så den kan nå at suge.
  • Fuld a grene – Hak dem i mindre stykker, lav en kvasbunke eller aflever dem til haveaffald i stedet.
  • Rådden – Tilsæt noget tørt (fx en papkasse uden for meget tryksværte og tape) og rør rundt, så indholdet får noget ilt. Og husk så masser af det brune materiale for fremtiden.
  • Muggen – Undgå store klumper af græsafklip eller et helt lag kun med kaffegrums. Det klasker sammen og mugner. Hvis skaden er sket, rør godt rundt s sammenklumpningen bliver opløst.
  • Fuld af snegle – Det er svært at undgå. Prøv at rode komposten igennem i oktober, så du i det mindste kan tage livet af snegleæggene. Og mediter over at hvis du kun skal bruge sneglegift ET sted i haven, kunne det godt være her …
  • Fuld af myrer – Pyt, de gør ingen skade. Faktisk er de ret gode til at sortere det helt omsatte kompost fra de kviste der lige skal have lidt længere. Dog kunne det godt tyde på komposten er lidt tør!
  • Fuld af rotter (!) – Put aldrig nogensinde tilberedt mad i komposten og overvej at holde en pause med alt hvad der er råt-men-lækkert (altså gulerødder og den slags). Hvis din kompostbeholder er en hjemmebygget, åben sag, kan du overveje en Humus-model, der burde holde rotter ude.
  • Uendeligt langsom – Skru op for grønt materiale, køkkenaffald og måske også vand.

Held og lykke med komposten – jeg lover det bliver fedt!

3 Comments

  • Reply
    Haven rundt #maj - Idabida
    27. maj 2019 at 18:46

    […] det med en greb når jeg gider. Er du også kompostnoob, så læs f.eks. Plantesmilets introduktion her. Kompostbudene har også gode introduktioner til de grundlæggende […]

  • Reply
    Sissel
    14. april 2020 at 21:20

    Ud fra din guide er jeg lidt usikker på, om jeg bare må smide alt mit køkken-organiske affald i koposten? Alle gulerods-, æble og kartoffelskræller og den slags. Eller bliver det dårligt for kompostspanden? For det tænkte jeg jo var meningen med en kompostspand, at alt det organiske kan fyres deri 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      15. april 2020 at 9:05

      Ja, alt det kan sagtens ryge i, vi har selv en skål stående vedkøkkenvasken som vi tømmer i komposten hver aften. Det bliver virkeligt meget. Man skal bare huske at det meste fra køkkenet er meget rigt på vand og kvælstof hvilket er skønt men skal balanceres af noget tørt og kulstofholdigt som pap eller tørt haveaffald. Kød er jo også organisk, og kan i princippet komposteres, men det ville jeg ikke anbefale i en almindelig havekompost. Det bliver for klamt (!) og tiltrækker rotter og ræve og den slags.

Leave a Reply