Havebrug og selvforsyning

no-nonsense havekompost – kompostering for begyndere

Høne foran kompost

Hvad kan kompost?

Kompostering deler vandene lidt. Nogle er sådan lidt “Ew! Ej, føj”, mens andre (jeg!) synes det er det fedeste. Det er også en af de ting som enten kan gøres til en meget stor videnskab og et fuldtidsjob – eller klares i en håndevending og næsten passe sig selv. Denne guide hører til den sidste skole og er ment som en vejledning i kompostering for begyndere. Så kan man altid blive nørd, når man får tid.

Tre grunde til at have en kompost i haven:

  • Du slipper af med en stor del af sit køkken- og haveaffald
  • Du får det perfekte materiale til jordforbedring
  • Du får noget ret ok (men ikke vildt næringsrigt) all round-gødning

Kompostering for begyndere:

  1. Find en god beholder. Beholderen skal først og fremmest holde sammen på alt haveaffaldet. Desuden må den gerne være nogenlunde rottesikker og ikke alt for grim. Man kan bygge selv eller ty til pallerammer – men faktisk synes jeg de klassiske humus-beholdere , fungerer rigtig godt. Nogle kommuner udleverer dem gratis eller billigt, og ellers kan de købes på nettet.
  2. Bland brunt og grønt materiale. Brunt materiale er alt det tørre, som fx visne stauder, hækafklip eller æggebakker. Grønt er alt det friske og saftige som fx græsafklip, blød frugt fra køkkenet og (på trods af farven) høm-høm fra kaninburet. Det brune indeholder en masse kulstof og det grønne en masse kvælstof. Begge dele er nødvendige for at kompostere. Så, hvis du lige har smidt en masse kviste fra hækken i, skal det lige blandes med noget græsafklip, nogle mælkebøtteblade eller en gang porretoppe fra køkkenet. Har du tømt græsplænen for nedfaldsfrugt, skal det vejes op med nogle tørre stauder eller til nød en papkasse i små stykker.
  3. Findel og komprimer. Det forskellige indhold i komposten skal i kontakt med hinanden og bakterier og smådyr skal kunne arbejde sig ind på det. Derfor skal det det hakkes i stykker. Jeg synes den nemmeste metode – som også er god mod opbyggede aggressioner – er at hakke lodret ned i beholderen med en spade, når man har fyldt et ordentligt lag haveaffald i.
  4. Tilsæt vand. Komposten skal være nogenlunde lige så våd som brugt kaffegrums. Vand den, hvis den er for tør.
  5. Rør rundt. Rod rundt i komposten et par gange om året for at give bakterierne noget ilt og for at få brunt og grønt materiale blandet godt sammen en gang til. Jeg plejer at rage noget kompost ud for neden, fylde det i igen for oven (hvis det stadig ikke ligner muld), hakke lidt med spaden og vande, hvis blandingen virker tør.
  6. Vent. Der kan godt gå et år eller halvandet før komposten er helt færdig. Det er den når den (næsten) ligner kaffegrums.

Hvad kan gå galt, og hvordan redder du situationen?

Det gode ved kompost er at det næsten altid går godt. Lægger man døde planter i en bunke og venter længe nok, vil det blive omsat til humus. Men, derfor kan ens kompost nu godt komme lidt på afveje eller blive invaderet af uønskede beboere. Her har du lidt førstehjælp til din kompost, hvis ikke den er gået skævt.

Komposten er:

  • Helt tør – Vand den
  • Fuld a grene – Hak dem i mindre stykker, og overvej om du bare skal bide i det sure æble og aflevere grenene til haveaffald en anden god gang
  • Rådden – Tilsæt noget tørt (fx en papkasse uden for meget trylksværte og tape) og rør rundt, så indholdet får noget ilt. Og husk så masser af det brune materiale for fremtiden.
  • Muggen – Undgå store klumper af græsafklip. Det mugner altid.
  • Fuld af snegle – Det er svært at undgå. Prøv at rode komposten igennem i oktober, så du i det mindste kan tage livet af snegleæggene. Og mediter over at hvis du kun skal bruge sneglegift ET sted i haven, kunne det godt være her …
  • Fuld af myrer – Pyt, de gør ingen skade. Dog kunne det godt tyde på komposten er lidt tør!
  • Fuld af rotter (!) – Put aldrig nogensinde tilberedt mad i komposten og overvej at holde en pause med alt hvad der er råt-men-lækkert (altså gulerødder og den slags). Hvis din kompostbeholder er en hjemmebygget, åben sag, kan du overveje en Humus-model, der burde holde rotter ude.
  • Uendeligt langsom – Skru op for grønt materiale, køkkenaffald og måske også vand
  • Skyld i en ukrudts invasion i hele haven – Undgå at smide ukrudt der blomstrer eller har blomstret på komposten. Jeg har aldrig haft problemer med at smide ukrudtsrødder i, men har du pludselig skvalderkål over det hele, er det nok bedst at undgå dem også.

Held og lykke med komposten – jeg lover det bliver fedt!

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply