Kolonihaveliv

Om at gemme til natten

Sæsonen går unægteligt på hæld, og i sønsags fyldte jeg således den sidste skraldesæk i rullen med den sidste posefuld husholdningsaffald og afleverede den til årets sidste container-chance ved fælleshuset.

Kun for, tilbage ved huset, at møde en kæreste, der med mørkt blik og gravrøst fortalte, at køle-fryseskabet havde slukket sig selv i vores (ugelange) fravær*. Farvel bærhøst! Farvel hummerhaler fra min veninde i Vandkantsdanmark! Farvel hjemmebag til en anden god gang! Goddag stank og søle og mærkeligt fluidum, som fik naboens kat til manisk at slikke vores terrasse resten af eftermiddagen …

Tid til at græde snot var der dog ikke, for med tyve minutters containertid tilbage det næste halve års tid (!), en klar mangel på affaldssække og et bjærgfuld fordærvede madvarer, var der ikke så meget andet at gøre end at sætte sin lid til løbesko og kiosmand …

Ahrmen altså!!!

En form for fremskridt

Hvis man SKAL være optimistisk, synes jeg dog vi er ved at få bedre styr på at lukke det hus ned.

Første år var under det gamle regime hvor den slags skete samtidig i hele foreningen, og vi kunne trække på keddeldragtklædte mænd, der vidste hvad det hele gik ud på. Selv var vi på udmattelsens rand af bare kloakering og fattede intet. Alt sejlede i ler og mudder, og køleskabet blev da vist først tømt ud på vinteren med en ganske heftig el-regning til følge.

Andet år var vi på egen hånd, og havde det ikke været for min fars råd i telefonen, havde vi stået der endnu! Noget med et håndtag, der var drejet men ikke drejet nok … Til gengæld blev der gjort næsten-rent og slæbt madvarer hjem for en formue (buhu!).

I søndags var vi så kække, at lægge ‘aflukning af vand’ ind som en bette ekstraopgave samme dag som ‘maling af vægge’ og ‘afprøvning af morgenmadscafe’. Og, bortset fra køleskabsmisseren, gik det såmaænd helt okay!

*For jeg kan umuligt have stødt til kontakten, da jeg var ude at male vægge i sidste uge. Umuligt!!!

Fordærvet mad fra kolonihaven

Og der røg så vinterforrådet. Kun katten var glad!

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply