Bæredygtig hverdag

Om livsoprydning

Der er lidt stille her på siden for tiden, og det er egentlig lidt med vilje. Jeg er i en fase hvor jeg tager elementerne i mit liv op af skuffen, en efter en, betragter dem fra alle sider og sender ret mange af dem kærligt videre. Eller, faktisk siger jeg farvel og på gensyn. Til alt det strikkegarn og metervarer jeg ikke ved hvad skal bruges til. Til kombucha-beholderen og østershattespandene. Det bliver en anden god gang. En god gang når vi ikke shiner hus op, ikke opdrager et lille barn der er lidt sin egen model, ikke er ved at komme til bunds i de sidste bunker blandet gods af ukendt proveniens, der stadig dukker op i skabe og skuffer en gang imellem.

Derfor har jeg også sagt farvel og måske på gensyn til den der pasus et eller andet sted her på bloggen om at jeg gerne deltager i kommercielle samarbejder eller deltager i events (jeg kan ikke huske hvad der stod). For det gør jeg ikke lige nu, og hvis ordene ikke vælter ud af sig selv, skal de ikke tvinges frem.

I samme nøgterne ånd har jeg endelig efter fire år og megen hændervriden skiftet læge til en tættere på. Jeg elskede dem jeg havde på Nørrebro og efter min jyske mening er det ikke vildt at have læge syv kilometer væk. Men med corona og den direkte bus nedlagt, gav det bare mening. Jeg snakkede med den nye i morges, og hun var virkeligt flink og meget saglig. Selvfølgelig.

Samtidig har jeg ryddet op i nogle af de ting jeg ellers går og laver. Ud fra en devise om at enten gør jeg det ordentligt eller også gør jeg det ikke (lige nu).

Jeg har droppet min lille anmeldertjans. (Små)pengene var rare nok, men det gik op for mig at jeg mest havde den som sikkerhedsnet: Fordi mit faste job kun genererede 90% af indtægten stod jeg ligesom lidt fastere op mod den store stygge arbejdsgiver … Men bijobbet var mit i kraft af mit daglige arbejde, og så giver den tanke jo ikke meget mening.

Jeg sagde nej til en anden lille ting der da kunne have været meget sjov. Men den involverede en weekend væk om året, og lige nu er vores fælles arbejdsfrie weekender mere værd end noget netværk eller nogen halv månedsløn kan opveje. Det bliver en anden gang, og hvis fuglen er fløjet, kommer der nok en ny.

Jeg meldte mig også ud af Københavns Fødevarefællesskab hvor jeg har taget vagter og købt grøntsager det sidste lille års tid. Det har såmænd været fint. Fine grøntsager og så det jeg egentlig ledte efter: Samvær med fremmede og et vagtskema (som ikke er mit daglige vagtskema), der krævede min tilstedeværelse uden for Buddinge. Fordi min kæreste kigger på ugens premierefilm og spørger om det passer bedste han tager afsted tirsdag eller torsdag, mens jeg først tager en statistik på hvor mange aftener vi har spist sammen alle tre den sidste måned (aldrig nok) og hvor meget rent tøj der er i skabet (heller ikke nok) og hvornår Musen sidst har været i bad (uha!). Og så kommer jeg ingen vegne. Fødevarefællesskabet har leveret varen, men jeg har ofte stået der med grøntposerne og tænkt at jeg da også bare kunne have sat mig på en café og læst. Eller taget i kolonihaven og ordnet et eller andet. Så det vil jeg prøve at gøre i stedet.

For den er stor og savnet, glæden ved at ordne. Koncentreret og effektivt. På job foregår meget i udlånet hvor alt altid skal smides for at hjælpe nogen med kopimaskinen. Sådan skal det være. Hjemme har jeg en søn der med imponerende kraft insisterer på at jeg leger med ham og ikke går der og spilder tid i køkken eller i haven. Sådan skal det ikke helt være, men det skal jeg da lige love for at det er! Derfor har kolonihaven også undgået alle forenklingskampagner. Dels har vi de skønneste dage herude som familie hele sommeren. Dels har jeg de skønneste timer herude mutters alene på andre tidspunkter af året. Det ved jeg faktisk ikke helt hvordan jeg skulle undvære lige nu.

For det er ikke fordi jeg vil dedikere mig fuldt og helt til hamsterhjulet. Der skal bare være plads til driften. Og helst også til at råbe ja hvis det helt rigtige, fantastiske sker. Som hvad? Det ved jeg ikke. På et tidspunkt skal jeg lave noget frivilligt igen. Gerne noget der gavner miljø og klima. Og så har jeg siddet med en kop kaffe og forliget mig med at min studievejleder måske havde ret da hun sagde at bibliotekarfaget var sådan et man kunne blive gammel. Men det kan også være hun ikke havde ret. Og en helt anden dag har jeg kigget på hvilke masteruddannelser der findes. Tænkt at der godt nok er meget fedt man kan blive, og lukket siden igen for nu. Der er masser af tid.

Forrige indlæg
Næste indlæg

4 Comments

  • Reply
    Hope
    22. september 2020 at 16:43

    Livsoprydning, stort ord.
    Men vigtigt, med en barsel der snart er slut tænker jeg også mine store tanker og nu hvor han er begyndt at være afsted I vuggestue, begyndes oprydningen…
    Håber at du finder ord og skriver her engang imellem, jeg nyder det

    • Reply
      Plantesmilet
      23. september 2020 at 10:22

      Jeg kan slet ikke lade være 🙂

  • Reply
    NH
    22. september 2020 at 20:13

    Kan så godt sætte mig ind i dine tanker om enten at gøre det helt eller slet ikke. For hold op, hvor har jeg også mange småprojekter, som jo egentlig skulle være hyggelige, men som ende som dårlige samvittigheder istedet.

    Og en anden lille ting, vil du dele navnet på din nye læge? Vi bor i Søborg og har også stædigt holdt fast i vores Nørrebro-læge – mest fordi, vi ikke rigtig har kunne finde nogen med gode anbefalinger i området.

    • Reply
      Plantesmilet
      23. september 2020 at 10:19

      Det er hende her: http://www.laegehusetbindeledet11.dk/ De nåede at flytte til Bagsværd mens jeg overvejede, hvilket sendte mig en tur mere rundt i overvejelseskarusellen. Men vi bor jo lige ved Buddinge, så det er to stop med toget eller bagvejen på cykel. Og ja, de der projekter … Jeg skal ikke helt holde op for jeg ville nødig undvære den der kildren i maven ved at gå i gang med et strikketøj eller tilfredsstillelsen ved at blive færdig. Men hvis alt ind imellem er irritation over at verden kommer i vejen, så bliver det jo en nødvendig afvejning.

Leave a Reply