Lidt af hvert

Om nytår

I månederne op til jul, brugte vi meget mental energi på at finde ud af hvordan vi skulle holde det, hvor, med hvem, hvor meget. Det kan I læse om her. Nytår derimod kom og gik efter en nogenlunde forudseelig model. Same procedure as last year, og alt det der. Den af gæsterne der havde længst at rejse, valgte at blive hjemme på grund af de seneste restriktioner og anbefalinger, og det var rigtig trist, men det rystede ikke ved konceptet for aftenen og vi har allerede planlagt at ses så snart det giver mening.

Og det er nyt! Ikke konceptet, det har ligget mere eller mindre fast i det årti min kæreste og jeg har været sammen. Han har en god håndfuld venner, stille, venlige, singlemænd med interesse for avantgardemusik og Star Trek, som alle er inviterede og så serv vi hvor mange der kan. Et enkelt år var vi hos en af dem, ellers er det hos os. Et år eller to var min kusine med. Et år fik vi mad fra Meyers, ellers bikser vi noget mad sammen der er festligt uden at være prangende. Mads står for chips, som aldrig bliver spist, efter den gang han lavede totalt ged i desserten.

Jeg tror først det var i år det gik op for mig at det er helt og aldeles okay. Det er lige den nytårsaften jeg skal have.

Jeg behøver ikke være pinligt berørt over at vi ikke giver den mere gas på pynt og mange små retter. Jeg behøver ikke skamme mig over ikke lige at kunne hive et par veninder op ad baglommen for at balancere kønsfordelingen. Jeg behøver ikke føle at jeg – potentielt midlertidigt – er blevet reddet ud af min akavede mangel på en fast flok at holde nytår med. For det har jeg jo.

Jeg kan give den gas med kjole og højt hår – eller jeg kan låne en hættetrøje. Jeg kan snakke klog snak om Star Trek eller kaste mig ud i noget totalt eksotisk om kompost. Eller bare være stille. Der må strikkes. Ingen undrer sig når jeg år efter år falder i søvn på sofaen når chipsene kommer på bordet. Det er ok.

Vi havde en samtale i frokoststuen, en af de sidste dage vi måtte komme der, om hvad vi hver i sær skulle til nytår. Og måske fordi det havde været det år som et nu engang havde, spurgte folk på en anden måde end de plejer. Mere indfølende. “Hvordan klarer du den så i år?” og ikke “Nå! Hvad finder I så på i år!?”. Og det viste sig at flere sad alene. Flere så endda frem til det. Andre havde løse aftaler, så hvad der skete. Eller aftaler mejslet i sten indgået for år tilbage da vinduet for den slags stod åbent. Som nu faktisk var lidt svære at komme ud af. Ingen havde specielt store følelser i klemme. Det var ok.

Forrige indlæg

1 Comment

  • Reply
    Karen Marie
    14. januar 2021 at 15:38

    Jeg syntes det var skønt at kunne gå i seng kl 23, og samtidig føle at jeg tog én for holdet 😀

Leave a Reply