Havebrug og selvforsyning

Om orm

Mine kompostorm i deres nye hjem

Mine kompostorm i deres nye hjem

Ikke bare orm, men kompostorm. Tanken er, at de skal afskaffe noget have- og køkkenaffald (som vi producerer vældige mængder af) og producere en dejlig masse gødning (som planterne seriøst godt kan bruge). Vi overtog en kompostbeholder med haven, men den er fuld af gamle egeblade og tørre sommerblomster, der – så vidt jeg kan se – ikke er komposteret en disse over de sidste måneder. Så orm må der til.

Og hvordan får man så fat i sådan nogle kompostorm? Jo, i følge google pr. postordre fra kompostorm.dk (!). Men ved næmere eftertanke droppede jeg den løsning. I betragtning af, hvor tit jeg stresser over ikke at kunne nå at hente en pakke på posthuset eller at være hjemme, når målermanden kommer, kunne det jo udvikle sig til seriøs dyreplageri!

Tilbage på google fandt jeg en ret gammel forumpost på Havenyt.dk, der påstod, at Energitjenesten i København udleverede dem. Det stod der så intet nævnt om på deres hjemmeside, så jeg mailede først lige og spurgte, om de stadig havde orm ’til salg’. For det skal ligesom ikke hedde sig, at jeg forventer alting gratis her i livet … Og svaret kom promte: Der var stadig orm, de var gratis,  men jeg skulle selv fiske dem op.

Så på næstkommende fridag drog jeg til St. Hans Torv udstyrret med en tom yoghurtspand. Energitjenesten ligger i en baggård sammen med ikke så få andre sekretariater af den mere frelste slags. Heldigvis var det den rigtige receptionist, jeg bad om orm. Hun gentog, at jeg altså selv skulle fiske dem op og sendte mig ud i baggården til baggården.

Energitjenesten i København hvor man kan får gratis kompostorm

Energitjenesten hvor man kan får gratis kompostorm

Udlevering af kompostorm er nok ikke Energitjenestens hovedopgave. I hvert fald viste det sig at beholderen, hvorfra jeg (selv!) skulle fiske ormene, såmænd er den, hvor tjenestens medarbejdere smider deres tebreve, bananskræller og jordnøddeskaller. Jeg ville gerne have taget et billede her til bloggen. Men resten af medarbejderne sad lige ved siden af og spiste madpakker, og der var langt ned til ormene og kun en kort skovl til rådighed, så situationen var en smule akavet og bedst overstået så hurtigt som muligt.

Men jeg fik mine orm, nikkede værdigt farvel til de frokostspisende og skyndte mig hjem. Og selv om det er svært at se på orm, om de ligefrem trives, er de i hver fald i live og både spiser og skider flittigt.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply