Om og kontakt

Plantesmilet en blog om selvforsyning, kolonihavelig og bæredygtigt familieliv

Plantesmilet – en forstadshippies bekendelser

Hejsa, Kirstine her, forstadshippie og kvinden bag Plantesmilet.

Jeg er årgang ’83, kæreste med en dejlig mand og mor til to dejlige drenge: Musen fra 2016 og Grøffe fra 2021. Og nej, det hedder de ikke i virkeligheden, drengene 😉

Når jeg ikke udlever mine hippieambitioner, arbejder jeg som folkebibliotekar i en københavnsk omegnskommune. Kæmper med at få hverdagslogistikken til at gå op og savner mine veninder, som laver sådan cirka det samme, bare alt for langt væk.

Mit mål i livet – og med bloggen – er at drysse et lag hippieglimmer ud over vores helt almindelige og faktisk ret fine forstadsliv med lønarbejde og madpakker. At passe bedre på planeten og os selv, forbruge mindre og mere bevidst, trække vejret dybere og have bedre tid til at snakke med naboerne og dufte roserne.

Bloggen startede faktisk helt tilbage i 2013 som en ren kolonihaveblog. Mange af de tidlige indlæg har ikke overlevet tidens tand og x antal systemopdateringer, men jeg har lavet en lille opsamling på hvad der nu virker som en uskyldig tid, her. Og ja, vi har stadig kolonihaven, men på ’bruger den bare som et sommerhus’-måden.  

Forstaden som jeg bekender fra, er Buddinge (eller Søborg, når det skal være fint). Et sted jeg havde ualmindeligt svært ved at lære at elske da vi flyttede hertil fra Nørrebro, men som faktisk viser sig at have mange gode egenskaber når man lige kradser lidt i betonoverfladen.

Desuden er jeg fra Herning-egnen, ret gråhåret og helt vild med træstammer fra Kvickly-bageren.

Følg Plantesmilet

Du kan følge bloggen på Bloglovin (når ellers det virker), på Facebook (når jeg husker at bruge det) og på Instagram

Samarbejder og anmeldelser

Laver jeg ikke.

Kontakt Plantesmilet

På Kirstine@plantesmilet.dk eller her:

    Og hvorfor hedder bloggen så Plantesmilet? På grund af Den gamle gartners sang, som vi hørte (ironisk) i Giro 423 da jeg var barn. Jeg troede vist plantesmil var et navneord, ikke en opfordring.

    ”Plante smil og plante solskin/plante sang i alle sind,/skabe hverdag om til fest/ og lukke lys og glæde ind”

    2 Comments

    • Reply
      Hanne Dahl
      26. februar 2020 at 11:47

      Hvordan kan jeg følge din blog?

      • Reply
        Plantesmilet
        26. februar 2020 at 13:57

        Bloglovin er vist bedst hvis du bruger det? Jeg havde en facebookside, men algoritmen bankede mit reach ned på en (mig), så det droppede jeg 😉

    Leave a Reply