Tiden skred lidt for os en eftermiddag. Det havde noget at gøre med en baby der pludselig ikke gad sove i sin barnevogn, og en kæreste og hans kammerat der boksede med noget teknik.
Anyhoo, resultatet var at jeg endte med at potte mit citrontræ om på terrassen i noget der minder om totalt mørke. Ikke mere mørke, dog, end at jeg genkendte en klynge snegleæg, da jeg stødte på dem.
De så lidt grågrønne ud, snegleæggene, men skyldtes det mon mørket, eller var de gamle og tørre? Jeg maste et for at tjekke, og splat, sagde det, lige i panden på mig! Så tørre var de ikke!!! Mærkeligt nok var splattet heller ikke gennemsigtigt men … blodfarvet! Adr-Adr-Adr!
Jeg spurgte min biologilærerfar, men han kendte også kun til hvidlige snegleæg og var mest interesseret i, om jeg havde fået noget interessant udslæt. Det har jeg ikke. Endnu.
Men det bliver da spændende om der klækker noget ukendt og blodrødt frem fra citrontræets krukke i løbet af vinteren! Er der nogen der kender til snegleæg med blodrødt indre?
4 Comments
Jeannie
9. november 2017 at 19:02Omg hvor klamt. Må indrømme at denne sommer har gjort mig til mindre af et havemenneske. Fandt 1 mio snegleæg da vi ryddede lidt op rundt om brombærrene.. addddvvrr
Plantesmilet
13. november 2017 at 11:00De er jo overalt, de udyr!
Anette
14. februar 2018 at 0:33Ad
skal med min nye have virklig prøve at få styr på alle snegle, da de kan sprede smitte med deres slim til hunde….. vil godt begrænse risikoen i egen have.
så dit indlæg om snegle kamp var meget spænende…. håber at høre mere, men må nok igang med runder og fælder….
kendte nogle der gave deres børn 50 pr fanget snegl (kun dem uden hus… selv om der så røg andet end dræbersnegle med) måske man kunne hyre naboens børn 1 gang om ugen.
Plantesmilet
14. februar 2018 at 10:21Tillykke med din nye have 🙂 Og de snegle er godt nok lidt af en udfordring. Jeg har samlet mine tips her plantesmilet.dk/plantesmilets-guides/guide-til-at-undgaa-draebersnegle/, hvis det kan bruges til noget?