Bæredygtig hverdag

Operationen lykkedes, patienten døde

Jeg kan godt lide at få ting repareret frem for at fare ud og købe nyt. Og efterhånden har jeg opbygget et indre landkort over gode cykelsmede, skomagere, skræddere og knivslibere. 

Men hvem fikser barnevogne?!?

Det gik ellers lige så godt. Men så skulle et af mine mandlige familiemedlemmer, der skal have lov at forblive anonym, pakke mine forældres bil, og barnevognen skulle med – ligesom Den Store Kuffert, værktøjet, poserne fra Strøget, Det Gode Tilbud fra Trævarefabrikkerne (!) … Jeg fik et vrid i ryggen i forsøget på at nå det midterste bagsæde via forsædet, og barnevognen har heller ikke haft det godt siden. Den hælder. 

Vi havde sådan set sagtens råd til en ny. Men hvis man nu ville prøve at få den lavet? Det viser sig, at barnevognsreparation ikke er det mest udbredte erhverv … (måske en ide for alle de unge mænd på Nørrebro, der konkurrerer om at lappe cykler?)

Engby Barnevogne på Vesterbro (spørg efter Jeanette) var dog villige til at kigge på det. Og til at vride og skrue og stramme alle nitter (for det kan man) lige der på fortovet. Og da hun hørte, at jeg ikke just havde en handyman derhjemme, prøvede hun en gang til , og lod mig slippe gratis!

Først da jeg trillede videre med min nu kun lidt hældende barnevogn, gik det op for mig at hun har troet, jeg var en fattig enlig mor, og ikke bare en sparsommelig mor med dårlig hårdag og en ikke-særligt-handy-mand derhjemme …

Jeg må hellere købe et eller andet i Engby en anden dag 🙂

2 Comments

  • Reply
    Le
    26. marts 2017 at 8:52

    Jeg synes du skal købe noget i Engby en dag – om ikke andet, så fordi du kan kombinerer det med et besøg hos mig:-)

    • Reply
      Plantesmilet
      29. marts 2017 at 19:27

      Go plan 😉

Leave a Reply