Bæredygtig hverdag

I øvrigt #44

Jeg ku bedre li det før
  • Har jeg haft min jomfrurejse som mundbindsbærer. Det var jeg ikke helt ok med, faktisk. Trist. Akavet. Hyperopmærksom på at smile med hele den øverste fjerdedel af ansigtet. Værre end den uprøvede sociale situation – og folk var mega flinke, sludrede lidt ekstra, gav tips om hvordan man spiser og undgår duggede briller – var eskaleringen. Nu er det virkeligt. Her. For mig. Det der absurde teater jeg har følt mig som tilskuer til de sidste mange måneder. Jeg er med på scenen og kan vælge hvordan jeg spiller min rolle.
  • Har vi stort set intet foretaget os, socialt eller geografisk i ti dage. Nu tager vi lige et bryllup på Fyn, en familiefødselsdag i Buddinge og noget opstart på arbejde på tre dage.
  • Gik der tyve minutter fra vi stod af toget til vi blev spurgt om restgælden på vores realkreditlån. Eskimo-sagen kom op efter en halv time. Da der var gået tre, havde vi næsten drukket os igennem de seks liter besynderlig saftevand, min svigerfar havde præ-blandet og stillet klar. Åh, Provins 😉
  • Vil jeg godt have point for at have taget højde for følgende i vores pakning: Festtøj. Et lige akkurat pottetrænet barn. Potte. Ikke toilet. At vi ikke kunne få billet til den store klapvogn (den ned god plads under …) på et lille snoldet stykke Fynsk lokalbane i morgen eftermiddag. Hedebølge. Mulighed for skybrud. At hverdagen starter mandag, så hvad der skal med i børnehaven, skal med til Fyn og tilbage. Husk, lige akkurat pottetrænet, hedebølge, skybrud … At jeg har fødselsdag mandag, og en stor del af min kærestes taske er optaget af noget jeg ikke må se. At barnet er regrederet en anelse og kun vil bruge sin egen dyne. At vi ikke havde så hulens meget rent tøj som udgangspunkt. Fordi pottetræning, hedebølge …
  • Er jeg begyndt at nedskrive mine pakkelister, og notere efterfølgende hvad vi savnede og hvad vi aldrig fik brugt. Det bliver godt, jeg kan mærke det!
  • Har den her ferie været noget rod, fuld af uafsluttede praktiske ting og en omverden der trængte sig på når man helst var fri, men lige var rejst til Vestkysten eller Bornholm når man håbede på en kop kaffe. Vi har været nogle gnavpotter visse dage, trængt til fjerne horisonter og fået tis på gulvet. Min søn har kedet sig mest af alle, hvilket er nyt. Men, her på den sidste aften synes jeg egentlig det har været ok. Vi har lært hinanden bedre at kende. Sat punktummer og startet nye afsnit. Hygget os lige så tit som vi ikke har. Gen-gen-genbesøgt Ærø den første uge i ferien og føler efterhånden vi kan slippe afsted med et vagt nok når folk spørger om vi “har tilknytning?” For det har vi fået. Man kan ikke vinde alle sine ferier på knockout, en arbejdssejr er også ok.
Havebrug og selvforsyning

Kompost på otte uger – kompostering uge for uge

Advarsel: Kompostnørderier! Hvis du ikke synes det er fedt at følge med i nedbrydningsprocesser, så læs noget andet. Det er okay 🙂 Hvis du – som jeg! – synes det er vildt fedt at følge udviklingen i hvilke nedbrydere der er aktive, og hvor meget sådan et læs haveaffald falder sammen på ingen tid, så se nedenfor.

Første juni fyldte jeg min ene kompostbeholder helt op med haveaffald, lidt kaffefiltre og andet godt. Og tog et billede. Siden har jeg så nogenlunde regelmæssigt fotograferet komposten hver uge, efterhånden som den forvandlede sig fra mælkebøtteblade og hækafklip til rugbar, halvtomsat kompost.

Læs mere om hvordan jeg laver kompost her og hvordan jeg brygger gødning af brændenælder her

Kompostering uge for uge:

Fyldt kompostbeholder
Komposten uge 1
Kompost efter en uge
Kompost uge 2 – meget af det grønne er allerede forsvundet
Kompost efter fire uger
Kompost uge 4 (vi var til fest i uge tre …) – myrerne flyttet ind
Kompost der har komposteret en måned
Kompost uge 5 – myresamfundet er tilsyneladende kollapset
Kompost efter seks uger
Kompost uge 6 – Jeg har vandet igen og moslet det lidt sammen. Og nej, jeg aner ikke hvad det er for en standhaftig grøn vækst …
Kompost efter syv uger
Kompost uge 7 – Indholdet er sunket fra 95 til knap 50 cm
Halvtomsat kompost
Kompost uge 8 – halvomsat og klar til brug som jorddække. Spot dræbersneglen ..!

Bæredygtig hverdag

I øvrigt #43

  • Vil i dag gå over i historien som P-dag. P for potte.
  • Har min søn gjort hvad han skulle, hvor han skulle, tre gange.
  • Har vi kun været nødt til at vaske gulv en gang.
  • Udtaler min søn det stumme v i ‘gulv’ klart og tydeligt.
  • Har jeg holdt ham under skarpt opsyn tolv timer i streg på de samme 30 m2 mens jeg holdt moralen oppe, docerede appelsinjuicen og – ud af loyalitet – gik rundt med bare ben og striktrøje. Kan ikke mindes sidst jeg var så over- og understimuleret på en gang.
  • Har jeg dog underbukser på. Der er grænser for loyaliteten.
  • Er det vist to år siden min mor sagde at jeg (!) skulle i gang med at pottetræne. Jeg tror på intet tidspunkt ind imellem jeg helt har haft det ude af tankerne …
  • Vil jeg bruge de næste to år på at meditere over den komplicerede kausale sammenhæng mellem min mors ikke specielt feministiske bemærkning og det faktum at vi er blevet enige om at jeg kører pottetræningen og min kæreste betaler mig tilbage i rige og selvvalgte mål i den kommende tid.
  • Skal jeg vist lige om lidt have bukser (måske endda bh?) på og et sving ud den der ‘verden’ ..!

Læs forrige ‘I øvrigt’ her –>

Havebrug og selvforsyning

No dig-bed – fra græsplæne til køkkenhave uden ondt i ryggen

Som jeg nævnte en gang i foråret, prøver vi at bryde den lange strimmel græs der er rækkehushaven lidt op. Derfor har vi anlagt et par bede: Et helt oppe ved terrassen med spiselige planter, så man lige kan tøffe ud og plukke tre bær til morgenmaden, og et længere nede der med tiden skal fyldes med blomstrende buske, der bryder kigget til haverummet bagved. Læs mere her om vores planer for rækkehushaven. Vi har anlagt de to bede efter no dig-metode – altså gravefrit, på godt dansk – og den teknik vil jeg lige dele med jer, da den er temmelig genial. Især når det kommer til at spare på knofedtet!

Anlæg et no dig-bed, trin for trin:

Tidsforbrug: 1 time og 5 minutter.

Anlæg et no dig-bed i græsplænen. Ved denne gravefri metode, skygges græsset væk, som i stedet bliver til organisk materiale i dit nye bed. Smart.

  1. Skaf pap og kompost (eller det der ligner)

    Brug pap uden for meget tryksværte og tape. Jeg brugte et par gamle flyttekasser suppleret med en stor kasse jeg fik lov at låne fra naboens papcontainer.

  2. Læg pappet ud så det dækker græsset

    Læg pappet så glat som muligt og gerne med lidt overlap så græsset nedenunder slet ikke får adgang til lys. Læg et par fliser eller brædder ovenpå, hvis du ikke dækker til med kompost med det samme.

  3. Dæk pappet med kompost i et lag på 5-10 cm

    Kompost er bedst, men bladmuld, flis, almindelig (ukrudtsfri) havejord eller til nød gammelt halm kan også bruges.

  4. Begynd at plante

    Du behøver ikke vente til græsset er gået ud eller pappet omsat. Bare plant ned gennem pappet. Hvis du planter inden græsset er gået ud (det tager 4-6 uger) skal du være omhyggelig med at pakke pappet sammen om planten igen, så græsset ikke får lys.

Læs her hvordan jeg laver havekompost

Fordele ved no dig-metoden:

  • Arbejdsbesparelsen sammenlignet med at reolgrave er enorm.
  • Græsset og pappet giver tilsammen et ordentligt skud organisk materiale til jorden
  • Der går lang tid før ukrudtet invaderer bedet

Ulemper ved no dig-metoden:

  • Der skal bruges temmelig meget kompost. 10 cm i højden er passende (man kan gå på kompromis og sige 5-7, men det bliver mindre godt …), det vil sige en kubikmeter pr kvadratmeter bed. Hvis man ikke selv kan levere, må man ty til genbrugspladsens eller supplere med flis, bladmuld eller lignende og være opmærksom på at give bedet noget gødning senere, da alternative er mindre kvælstofholdige end kompost.
  • Snegle trives utroligt godt under pappet. Derfor vil jeg være påpasselig med at anlægge et no dig-bed om efteråret, hvis min have var meget plaget af dræbersnegle (Det er den …). Jeg tror simpelthen de vil lægge for mange æg under pappet.

Processen i billeder

Det er vitterlig såre simpelt at anlægge et bed på den gravefri måde.

Anlæggelse af no dig bed
Pap direkte på græsplænen. Brædderne sikrer at pappet ikke blæser af
No dig bed af pap og kompost
Pappet dækkes med et tykt lag kompost.
Kolonihaveliv

Én over de mange eller de mange over en?

Sidste uge var sådan en hvor alle samtaler over spisebordet handlede om hvem der arbejdede aften, hvem der arbejdede lørdag og hvem der hentede barn. Og alle samtaler i frokoststuen handlede om det samme.

Så blev det weekend og kolonihave og jeg cyklede en lang tur til Ledøje som er noget af det mest idylliske og alle mand sov til halv ni om lørdagen og så kunne vi lidt igen.

Indtil lørdag aften. I samme nu vi ramte puderne begyndte den dunkende basrytme. Igen. Det har godt nok været tit i år, og det går lige igennem de tyndebræddevægge og i nervesystemet på mig. Som jeg måske lader skinne igennem her ...

Klokken halv tolv stod jeg op og gik efter lyden. For selv om jeg plejer at strække mig langt for at bevare Stemningen, er jeg nået frem til at den anden part allerede har ødelagt den. Eller også er problemet at de ikke anderkender en sådan fælles udveksling af vibrationer mellem folk der ikke er nære venner eller familie. En overenskomst om sol og vind i naboskabet.

Det føles ikke helt godt at være striglen og hende den sure, men det gør det heller ikke at være bagtæppe for andres luner.

Det tog mig 25 minutters rask gang at nå festen, to foreninger væk. I huset stod 30 yngre kvinder og talte inderligt sammen og i festteltet i haven, som pulserede af lyd og lys, slåsse-dansede tre stangstive drenge. Jeg nåede over midten af teltet før jeg fik kontakt, og da det skete, førte det til megen velvillig men næppe sundhedsmæssigt forsvarlig råberi ind i ansigtet på hinanden og mig.

Jeg var ikke den første der havde været forbi med samme ærinde, men det imponerede dem trods alt at jeg kom så langvejs fra.

Der blev skruet marginalt ned, og jeg fik nummeret på en flink og nydelig ung mand som lovede at skrue ned hvis jeg skrev. Da jeg gjorde det, svarede han at han håbede på forståelse for “vi har at gøre med en 21 års fødselsdag”.

Da jeg de næste par timer lå vågen, mens der langsomt blev skruet op igen, var jeg mere melankolsk end vred. Festen foregik klods i midten af kolonihaveland, vi selv bor i udkanten. Her ligger vist 3.000 dårligt isolerede knaldhytter. Det er mange nattesøvne at smide i puljen for en 21 års.

Måske har jeg bare glemt hvordan det er at være 21. Måske vidste jeg det ikke da jeg var 21.