Corona, altså. Det hele flyder lidt sammen for mig efterhånden, og de sædvanlige tidsindelinger giver ikke rigtig mening. Jeg føler heller ikke jeg har udrettet noget som helst hjemme. Det har faktisk været en prioritet ikke at prioritere det. Samtidig kan jeg se at det har rykket. Temmelig en del endda.
Sidst jeg skrev, var vi færdige med at rive de to små skure bagerst i haven ned. Siden da har vi:
- Sat et midlertidigt hegn op bagerst i haven, ud mod stien. Bare et billigt bambushegn. Jeg var i tvivl undervejs om det var besværet værd. Under selve opsætningen var vi glimtvis i tvivl om noget som helst var noget som helst værd. Jøsses en Ikea-test! Nu står det der, og det er meget rart at folk ikke kan vade ind.
- Med stort besvær fundet en VVSer med en ledig time til at afmontere de to radiatorer i det store skur. Det virkede forsvarligt med corona og sår’n, når nu han skulle stå ude i skuret. Med lidt held får den operation også bugt med vores centralvarmes tendens til at tabe lidt tryk, så systemet skal efterfyldes med jævne mellemrum. Blikkenslageren var ellers fuld af gode, bekostelige historier om hårfine revner på utilgængelige steder der kun kunne spores ved hjælp af radioaktive målere, meeen, jeg synes at to gennemtærende, beviseligt dryppende radiatorer lyder som en lige så god forklaring på utætheden …
- Siddet i keælderen og arbejdet, og løbet tør for opgaver. Eller haft en klump i internettet. Eller noget. Og været lige ved at gå ovenpå til familien, men så hørt lyden af ‘brio-kassen gennemrodes’ og min kærestes eksalterede stemme udbryde “… når man bygger så stort som vi gør …!”, og tænkt, at de nok klarede sig lidt endnu. Og så grebet en gammel mappe fra et skab, og fundet de for-forrige ejer af husets talrige ansøgninger til kommunen om byggetilladelser og kommunens stort set lige så talrige afslag. Ooog, indset at den del har vi ikke skænket mange tanker!
- Skrevet til kommunen, til min veninde der arbejder med planlægning, søgt på webarkiv og tinglysning og nået frem til sådan cirka at: Der er ingen lokalplan men en servitut fra fyrrerne. Den siger rækkehusene skal holdes ‘ensartede’. Derfor skal vi søge om alt, også plankeværker og skure. Der foreligger nogle præsedensskabende dispensationer (fx til vores carport, ulovlig eller ej …), som så gælder for hele husrækken. Da alle de andre enderækkehuse har pæne nye skure for gavlene, får vi nok også lov, men skal altså søge.
- Haft en god snak om, hvor meget mere det egentlig giver mening at lave selv, og lavet en tentativ plan om at jeg så hvor meget mere jeg kunne nå på en måned, og så fik vi et tilbud på resten.
- Cirklet lidt om carporten, som vi slet ikke har beskæftiget os med indtil nu. Den er konstrueret på et stålskellet med dobbelt (but of course!) plankebeklædning og tykt plastiktag.
- Brugt et par uger på at fjerne plankebeklædningen. Tak til min kæreste for at træde til med store muskler og brækjern og lige løsne hele vejen hen. Overhovedet ikke tak til hiin fortidige bygmester, der startede i fin stil fra den ene ende med en pakke almindelige søm og så hen ad vejen forfaldt til lag på lag af tre tommer-søm, skruer, dykkersøm (bogstaveligt talt ned oven i skruerne) og alt andet godt fra køkkenskuffen.
- Brugt en time på at fjerne plastiktaget. Det var sgu ikke svært!
- Forsøgt at afsætte plastiktaget til selvforsynere med mistbænkeplaner. Ingen tagere, men mange likes. Har dem endnu, hvis nogen er på?
- Lagt en ny plan om at tømme det store skur helt, rive beklædning og tag af det også. Det er konstrueret ligesom carporten, og jeg har allerede fjernet den indre beklædning og isoleringen. Så. Smal sag. Og SÅ hyre nogen til at afmontere stålskelettet. Det er for tungt for os at håndtere, og vi vil nødig lave skader på huset, hvor det også er boltet fast.
- Sat reolen fra det store skur til storskrald.
- Fjernet noget byggeaffald fra kælderskakten.
- Sat græsslåmaskinen ned i kælderskakten.
- Sat haveredskaber ud i haven.
