Bæredygtig hverdag

Læresætninger for projektmennesker i akut fare for mental nedsmeltning

Mange jern i ilden

Nogle mennesker vil ikke ane hvad jeg fabler om i dette indlæg. Det er fair nok. I må gerne læse videre alligevel, for måske opnår I en dybere forståelse for et (sikkert møgirriterende) menneske i jeres netværk.

Vi er nemlig nogle der er projektmennesker. Det betyder at vi – surprice – godt kan lide et godt projekt.

Historien om et strikketøj

Lad os tage et strikketøj som eksempel. Det kunne også have været noget haverelateret eller en eller anden gammel dims der kunne upcykles.

Men altså, strikketøjet. I kid you not, det kildrer i hele kroppen når jeg skal i gang med et nyt strikketøj. Jeg bruger uger på at finde den rigtige opskrift og det helt perfekte garn. Indvier venner og kolleger i projektet. Sætter en aften af: NU skal der slås masker op til den ultimative trøje! De næste aftener strikker jeg derudaf, mens jeg forestiller mig hvor fin min nye trøje bliver. Og hvilke farver jeg skal strikke den i næste gang. Faktisk mest det med næste gang …

Efter en uge stresser jeg lidt over hvor lang tid det tager at blive færdig. Shit hvor er det egentlig kedeligt at strikke ligeud! Ugen efter bliver det en pligt at få den trøje færdig, nu har jeg jo fortalt folk om den. Og så var der de der versioner i de andre farver. Det kommer til at tage år det her! Men jeg har jo ligesom lovet … Eller i hvert fald lovet mig selv.

Nå, endelig, efter et par måneders ørkesløs strikning og en afsluttende kampagne en sen aften blev trøjen færdig. Fik oven i købet hæftet ender, selv om jeg døde lidt af kedsomhed. Hak ved endnu punkt på livets to do-liste. Føles meget godt at være FÆRDIG med noget. Ah!

Eller, jeg gik jo faktisk i gang med en strikket cardigan her i sidste uge, den ligger stadig og fylder i strikkekurven. Opskriften var lidt dyr, men jeg skal jo strikke den i mange farver, så det tjener sig hjem. Shit hvor er det egentlig kedeligt at strikke ligeud, dog …

Men …

Sådan har projektlivet egentlig gået sine skæve, småfrustrerende gang i mange år uden at nogen er døde af det.

Men så kom der et barn og indskrænkede den tilgængelige tid. Og bloggen her gør det bare så utroligt pinligt synligt når jeg ikke kommer i land med mine projekter. Og jeg kan se veninder og bekendte gå ned med stress her og der og alle vegne. Og selv om jeg ikke selv er stresset, kan jeg godt mærke på mig selv hvordan det kunne køre skævt, hvis ikke jeg passer på.

Desuden er der groet et buskads af projekter frem i randzonen mellem pligt og hobby: Gardinet til kældervinduet fx, det tilfalder naturligt mig, når jeg nu er den i familien der kan sy. Kage til vuggestuefesten. Jeg er jo ligesom hende der plejer at bage. Og hvad haven bag rækkehuset. Min kæreste lægger ganske vist muskler til pasningen, men da jeg er det største havemenneske, vil han da lige inddrage mig inden han ligefrem beskærer noget.

Så hvor fjollet det end kan lyde, har jeg tænkt utroligt meget over min identitet som projektmenneske, og hvordan jeg kan undgå at smelte sammen oven i hovedet af alt det jeg gerne vil, men ikke helt kan overskue.

Læresætninger for projektmennesker i akut fare for mental nedsmeltning:

Får et projekt dit hoved til at snurre? Så drop det!

Eller på engelsk: “Does it make your head explode?”. Denne læresætning har jeg tyvstjålet fra A Slob Comes Clean, en (meget) amerikansk husmorblog med tilhørende podcast og bogproduktion, som Blogsbjerg anbefalede på et tidspunkt. Og uden at blive alt for højstemt, har den ændret mit liv. Seriøst. For den har givet mig en udvej fra alle de projekter jeg (på tankeplanet) har sat i gang, og nu ikke kan se mig ud af. Fordi de kræver nogle færdigheder jeg ikke har. Eller noget udstyr jeg ikke ved hvor jeg skal købe. Eller bare et niveau af tid og plads og engagement, jeg ikke kan levere lige nu.

Som det underlige lille halvstrikkede tæppe, jeg arvede fra min farmor sammen med resten af garnet og hele familiens venlige men insisterende forventning om at jeg skulle strikke det færdig. Men jeg skulle ikke bruge et tæppe, og mit hovede at ved at eksplodere af at opfinde anvendelsesmuligheder for en halv m2 strikket uldklæde. Poncho? Strandtaske? Hjørne i større tæppe, jeg i så fald skulle konstruere udenom? Eller det ramponerede gasbord jeg reddede fra naboens storskrald, kun for at konstatere at jeg manglede håndværksmæssige færdigheder inden for to-tre dicipliner, hvis jeg skulle renovere det.

Hvis mit hoved snurrer, dropper jeg det. Lettelsen kan være enorm.

Almindelige opgaver = almindelig puls

Jeg har gennem tiden haft et par jobs hvor der blev sat lidt en ære i at al gang foregik i løb og at vi alle sammen var sådan lidt opkogte grænsende til aggressive for her havde vi travlt! Og jeg stod diskret af ræset efterhånden fordi jeg dels ikke kunne holde til tempoet, dels ikke syntes rationalet holdt. For jeg vil mene at almindelige hverdagsagtige opgaver skal kunne klares med almindelig, hverdagsagtig puls. Ellers er der for mange eller for dårligt planlagte opgaver.

Seks år senere gik det op for mig, at den regel også gælder i fritiden! Hvis jeg er nødt til at fare rundt og være kort for hoevedet fordi jeg skal nå at kompostere og vande og luge og plukke, og så forøvrigt også lige sidde fredeligt med et hækletøj – så er der enten for meget jeg skal, eller det skal planlægges bedre. Yaiks! Prioriteringen er ikke nødvendigvis rar, men tror mig, det føles bedre bagefter.

Og så må man naturligvis stadig gerne fare rundt i spidsbelastninger så som skybrud, flyvemyrerangreb eller naboe der spørger om man skal have noget med på genbrugspladsen om fem minutter!

Husk underbuksegnomerne

Underbuksegnomerne (South Park, ep. 17) havde en plan der lød cirka sådan her: 1) Saml underbukser 2) ? 3) Profit!

Sådan fungerer min hjerne også nogle gange, selv om den trods alt sjældent bilder sig ind, at jeg kan blive rig på det jeg render og laver. Men den ræser ofte ret direkte videre fra ‘prøvetime i yoga’ til ‘livslang praksis’. Fra ‘prøve at sy en sofapude’ til ‘lave mit eget tøj’. Fra en enkelt pæn bøtte samlet op på et loppemarked til drømmen et helt køkken indrettet med smagfuldt retrogrej.

Sådan går det jo ikke. De fleste storslåede projekter ender med at blive ret små og hverdagsagtige. Eller slet ikke. Eller bare anderledes end jeg forestillede mig dem til at begynde med. Og derfor kan man spare sig selv for mange skuffelser ved blo at tænke “næh, en prøvetime”, når man melder sig til en prøvetime.

Du behøver ikke

Oprindelig havde jeg kaldt dette punkt noget i stil med ‘vent til du gider’. Men dette indlæg ovre hos I carried a watermelon , der kort fortalt er et opgør med forventningen om evig istandsættelse, fik mig til at stramme den. For man behøver ikke.

Hobbyprojekter er lærerige og fællesskabsskabende og holder såvel hjerne som krop i gang. Men hvis man ikke umiddelbart trænger til nogen af delene, fx fordi man er møgtræt, så er det ok at lade være. Også selv om (og her trykker vi direkte på mit ømme punkt) det betyder at man ikke har noget nyt at vise frem næste gang naboen spørger/mor ringer/det er to uger siden jeg har skrevet noget på bloggen.

Men hvad så med gråzone-hobbyprojekterne, som jeg nævnte oppe i indledningen? Faktisk meldte jeg ud i vuggestuen at vi ikke kunne have noget med til festen. Det var i orden. Jeg foreslog også min kæreste at vi bare købte et rullegardin til kælderen. Han forstod ikke, vi ikke havde tænkt på det noget før. Og med hensyn til rækkehushaven …? Tja .. Først havde vi et mindre skænderi om hvorvidt jeg bare kunne melde mig ud på den måde, kiggede jeg nærmere på det, fik en masse ideer og begyndte at omindrette terrassen. Men ikke fordi jeg skulle. Fordi jeg godt gad. På ære.

Færdig findes ikke. Spis is nu

Jeg har i mange år gået og prøvet på at blive færdig. Jævnfør dette indlæg fra foråret. Med det erklærede mål at slappe af og nyde frugten af alt mit hårde arbejde og det reele mål at få tid til at gå i gang med en masse nyt.

Det kommer ikke til at ske.

Jeg bliver aldrig færdig. Sådan er livet ikke og sådan er jeg ikke. Det skal (og den her har jeg virkelig skullet sluge) ikke forhindre mig i at slappe af. Nu. Det må man godt.

Havebrug og selvforsyning

Juli i permakulturkøkkenhaven

I julie har vi holdt ferie i kolonihaven, og fordi vi har været her hver dag i lang tid, har jeg fået ordnet mange små men også småpresserende opgaver. Til gengæld har vi også rigtig smovset i friske bær fra haven, og jeg har eksperimenteret videre med urtete.

Hvad har jeg lavet i permakulturkøkkenhaven i juli:

  • Vandet. Jorden er grundtør, og de par småbyger vi har fået, har kun lige fugtet overfladen. Normalt samler vi regnvand, men regnvandstønden døde sidste år, og vi er ikke nået til at udtænke et nyt og bedre system endnu. Derfor har planterne fået al spild-vand fra havebruser, barnebadekar, kanden på bordet, kartoffelskrællevand og så videre i løbet af de uger vi boede i kolonien. Det er faktisk en del vand man samler på den måde. Den sidste feriemorgen grundvandede jeg med haveslangen.
  • Hakket snegle. Der er ikke mange snegle i år, og man ser dem sjældent i det tørre vejr. Når der kommer en byge, titter de få der er, dog fre, Og de er monstrøse! Basser på 15 centimeter. Uf! Jeg kan næsten ikke hakke dem over, men gør det.
  • Gødet. Jeg satte en spand gødningsvand på kulsukker over først på måneden og efter tre uger blandede jeg det op med vand i forholdet 1:9. Jeg prioriterede at gøde kål og rodfrugter.
  • Sprøjtet bladlus. Med en hjemmelavet insektsæbe af nogenlunde lige dele sprit, vand og brun sæbe i en sprayflaske. Lad være med at gøre min fejl og købe fast sæbe, det er virkelig svært at få ned i flasken … Det kan diskuteres om gift er mindre gift bare fordi man selv blander det, men situationen var desperat. Mine fine flerårige kålplanter var totalt dækket af et vriklende lag af bladlus, og flere af de gamle planter havde allerede givet op. Efter to sprøjtninger var lusene væk.
  • Beskåret. Mest frugttræer og bærbuske. På den her årstid er det ekstra nemt at se om en gren er halvdød eller uheldigt placeret.

Hvad har vi høstet i juli:

Bær

  • Brombær
  • Hindbær
  • Jordbær
  • Stikkelsbær
  • Ribs
  • Solbær

Blade og stængler

  • Spinatranke
  • Etageløg

Krydder og te

  • Chokolademynte
  • Citronmelisse
  • Marokkansk mynte
  • Hindbærblade
  • Indianermynte
  • Isop
  • Løvstikke
  • Persille
  • Rosmarin
  • Solbærblade
  • Timian
  • Vintersar

Læs her hvad vi høstede i juni –>

Bæredygtig hverdag

Små skridt #10 – feriespecial

Nu kører ferien på den allersidste dampe. Vi er tilbage i Buddinge, Vaskemaskinen kører, jeg har haft åbnet arbejdsmailen og holder nu min forhåndsovervældede hjerne i helt stramme tøjler for at undgå at den løber løbsk. Det skal nok gå, jeg glæder mig faktisk til at komme tilbage, men det er godt nok også længe siden jobbet har været komplet ude af såvel syne som sind.

Mens jeg stadig kan huske hvordan det føles at holde ferie, vil jeg prøve at samle lidt op på feriens små bæredygtige skridt.

De bæredygtige tiltag jeg skriver om, er som regel en blanding af miljøvenlighed og minimalisme. Denne gang er der også lidt god gammeldags sparsommelighed ind over, fordi vi har været lidt lavvande i kassen. Man skal såmænd ikke have ondt af os, vi kører med vilje de løbende finanser lidt stramt for at få råd til opsparing og lånefri vedligehold.

Små bæredygtige skridt på ferien:

  • Shoppetrang: Jeg udlevede min trang til at købe ‘en lille ting’ med hjem fra Bornholm ved at købe et glas honning. Det har jeg gjort på de seneste par ferier og ture, og det virker perfekt: Honning fra små boder er vitterlig lokalt fremstillet og helt unikt, det fylder ingenting og der er ingen risiko for at det kommer til at stå og fylde op specielt længe …
  • Madspild I: Vi er efterhånden blevet ret prof til at undgå madspild i forbindelse med nomadeaktivitet. Altså når karavanen rykker til Fyn, til Jylland, til kolonihaven, til Bornholm og så videre. Hvilket det nogle gange føles som om vi gør rigtig meget … Det har altid gået mig på, at vi var så dårlige til at indse at den der fuldgode pastaret i grydern i køleskabet, ikke er fuldgod om en uge. Den ser jo sund og rask ud lige nu … Men efterhånden er det blevet en del af vi forlader huset-rutinen at kigge ind i køleskabet og forholde os til hvad der skal fryses (brød, mælk, middagsretter vi realistisk set kommer til at tø op), hvad der skal med (alt hvad vi alligevel skal købe inden for de næste par dage) og hvad der kan indgå i min madpakke hvis det er en arbejdsdag (pretty much anything, inklusive forkastede middagsretter). Og så smide den lillebitte restgruppe af stort set tomme bøtter med pålæg eller gryder med to kogte kartofler ud med de samme så de ikke står og hober sig op og giver en lyst til at leve af take away fra nu af.
  • Feriedrikke: Vi har haft vandflasker med overalt, og jeg tror seriøst vi har sparet en formue!
  • Madspild II: Ferieplanerne inkluderede en ‘isoleret’ morgenmad og ditto frokost i Buddinge. I stedet for at købe alt ind til et enkelt måltid lavede jeg havregrød med bananer fra fryseren til morgenmaden og grillrester, det vil sige en majs, to bøffer og noget spidskål på panden til frokost. Og alle var glade.
  • Feriemad I: På Bornholm spiste vi rugbrød til aftensmad to gange, pizza en og ‘ude’ en gang. Hvilket måsk lyder miserabelt men faktisk passede meget godt til dagsformen. Musen syntes det var sjovt at være på Re-stor-rang en enkelt gang (hvlket han fortalte en hver han mødte på gaden), men hvis vanen var sat ind, havde trætheden nokgjort skår i stemningen. De fleste dage spiste vi madpakker fra pensionatet til frokost, enten på et tæppe ude i terrænet eller i pensionatets have, og det var helt perfekt. På hjemturen spiste vi pizzarester og gnavegrønt som var blevet til overs fra ugens aftensmad – arhmen altså!
  • Feriemad II: Mange med små børn siger at de tager på ferie steder, hvor der er buffet. Men de må simpelthen have børn der er bedre til at abstrahere, end min Mus! Altså, han elskede morgenmadsbuffetten på pensionatet, men han spiste jo ikke noget. Drak fire glas juice, tog en halv time om at vælge, sad og stak til det og flirtede med de andre gæster. Og da vi så kom hjem, åd han for en uge!
  • Genbrug: Jeg er aldrig rigtig kommet i gang med at bruge Reshopper, altså den der app hvor man køber og sælger børnetøj og -ting. Når jeg har kigget på den med et halvt øje, har der meget været enkelte stykker tøj til en pris der helt sikkert er under nyprisen men stadig højere end hvad jeg vil give i en genbrugsbutik. Og da vi som regel køber en hel størrelse mere eller mindre på en gang, ville det både løbe op og give ret mange transaktioner at købe tøj på den måde. I forbindelse med ferien skulle vi bruge en badedragt og en babyalarm, og jeg gav Reshopper en chance til. Det gik som en drøm med badedragten mens babyalarm-sælgersken gik under jorden efter at have lovet at sende ’i løbet af ugen’ med det resultat at vi kom på ferie uden fungerende babyalarm. Det gik fint, men var stadig irriterende. Jeg bebrejder sådan set ikke Reshopper sælgerens opførsel, men reserverer en lille plet i udkanten af helvede til folk der ikke kan finde ud af at skrive og aflyse.
  • Genbrug II: Når vi tøffer rundt i kolonihaveforeningen med Musen, støder vi tit på en mor, der tøffer rundt med lidt ældre datter og stor sort hund. Efterhånden er vi ikke bare på hej men også på hundeklap (hvilket Musen synes er en ufed udvikling, han er noget mindre glad for dyr end jeg). I sidste uge spurgte den lille familie om vi ville overtage datterens plastiklegehus, som hun er vokset fra. Først var jeg lidt skeptisk, men min søn har virkelig ikke meget legetøj i kolonien og måske ville han synes det var sjovt. Oh jær! Han er på det næsrmeste flyttet ind, og da jeg samme dag som vi slæbte huset hjem, fandt et par lege-kogeplader i bytterummet, var det lige så englene sang.
  • Kød: Fordi vi griller så sjældent, og fordi er er så meget frem og tilbage med at tænde op og finde udstyr og har vi gafler nok og hvem holder ungen fra ilden, ender vi altid med en menu der minder ret meget om menuen fra vores egen barndom. Det vil sige kød og flutes. Selv om vi selv hver gang bliver lidt chokerede over at det er godt nok er meget kød! Et lille skridt i den grønne grill-retning er min venindes trick med at grille spidskål. Spidskål skåret i kvarte hoveder og grillet som de er. En voksen kan lige akkurat klemme en kvart ned og det smager virkelig skønt!
Kolonihaveliv

Den ferie vi har forsøgt at holde i syv år (Niels!)

Ferie i kolonihaven
Ferien opsummeret ved et myldrebillede …

Ferie-tid er noget underligt noget. For tre dage siden var jeg så dybt inde i ferieland, at begyndelse og ende var abstrakte totalt begreber. Nu har jeg bundet sløjfe på arrangementet og er begyndt (mentalt) at lægge tøj frem til mandag. Men den var rar, så længe den varede, uendelighedsfølelsen.

De seneste (næsten) to uger har vi været i kolonihave med et enkelt pitstop i Buddinge for at vaske en vask og spise en is. Isen var mest for at retfærdiggøre det med vasken lidt ekstra …

Jeg tror ikke der har været en eneste sommer siden 2013 hvor vi ikke har forsøgt at få et par sammenhængende uger herude. Og hver gang er der kommet noget i vejen. En familiefest. En koncert. Et hold gæster der da bestemt ikke ville trænge sig på, men når de nu var her, skulle vi da næsten ses. I år har vi været hardcore. Droppet årsdagskagen inde i byen, mokket Fyn-besøget ind inden Bornholmerturen, været iskolde overfor min mor (åh, mor!), der næsten ikke kunne skjule sin skuffelse over at vi ikke når til Jylland. Og taget det uundgåelige uanmeldte besøg den anden vej i opløbet ved at invitere selv. Til august.

Så det har bare været os tre i kolonihaven. Vi har spist is fra kiosken. Leget iskisok under bordet (vi er nået til rollespilslege nu …) Cyklet i Vestskoven med mor her som nervevrag-med-barnesæde. Badeet i Furesøen. Ordnet facade. Ordnet have. Ordnet sådan generalt. Ikke besøgt en eneste legeplads, sjovt nok.

Musen har sine op- og nedture men har i det store hele været skøn og sjov. Han hin sagnomspundne fænomen ‘barnet der kan lege en time alene med en pind’. Han bruger den til at trimme kanter med, pinden. Græsset trimmes med en kost og slås med en klapvogn, til hækken bruger han en rød (!) skruetrækker. Den lille kost er et s-tog og gulvskrubben toget til Lylland. Godt så. Og så er han vist ved at droppe sin lur (lejlighedsvis bare udskyde den til alt for sent) hvilket sammen med hans naturlige B-mennesketendenser og trang til at have gooood tid har rykket hans døgnrytme et ordentligt los i den sene retning.

Jeg har til gengæld taget mine morgenener tilbage. Jeg har mine bedste timer om morgenen, mens alt efter frokost er en dvask affære. Og med en kæreste der kan sove fra en atombombe og et barn der kan bruge en time på at sidde i sin seng og råbe at han ikke er vågen, dernæst en time på at komme i tanker om at han alligevel gerne vil have havregryn OG en time på at spise grynene, har jeg nogle gange været ved at nedsmelte af utålmodighed og ubrugt virkelyst. I denne ferie er jeg stået op når jeg er vågnet, har sneget mig ud på terrassen, lavet lidt yoga, hakket et par snegle (zen og hævndrab i skøn kombi) og ventet på at mænnerne begyndte at give lyd. Og faktisk er det som om den lille har fået lidt mindre modstand mod at se dagen i øjnene, når jeg ikke har stået og presset på.

To ugers regelmæssig yoga har forøvrigt fået mine hæle i gulvet under Hunden og numse i hælene under Barnet, og nej, jeg har ingen planer om at fortsætte praksis efter ferien 🙂

Da vi var på Bornholm tænkte jeg meget over hvordan det der med ‘at se noget’ på ferier er kommet til at fylde mindre og mindre for mig. At den der ferie-FOMO ikke rigtig giver andet end uro i maven. Da vi landede i haven, skulle jeg lige tage diskussionen med mig selv en gang til, for kolonihave-FOMO er bestemt også en ting! Der er så mange ting jeg gerne ville gøre herude, ikke af sur pligt men fordi jeg har de fedeste projekter summende rundt i hovedet. Og der skal jeg så lige trække vejret dybt og huske at jeg stadig har et lille barn, beskæftiget med pind eller ej, jeg har en mand der slet slet ikke har samme romantiske forhold til praktiske gøremål som jeg og jeg har en fysik der sætter nogle begrænsninger. Vi har diskuteret lidt, jeg har taget mig lidt sammen, og vi har faktisk også nået vildt meget.

Og den der morgen da vi gik i gang med at slibe facade ned, sammen, og en nabo uopfordret kom over og lånte os noget bedre udstyr, og Musen var helt med på planen og stod med en stålbørste (‘børstemaskinen’) og summede. Det var sgu fint. Rigtig, rigtig fint.

Lille sort kolonihavehus
Det Lille Sorte Kolonihavehus in the making
Bæredygtig hverdag

Til Bornholm med offentlig transport – rejseplan, indkvartering og pakkeliste

Som tidligere beskrevet var optakten til vores ferie på Bornholm lettere kaotisk. Selve rejsen, derimod, gik som smurt. Vi rejste med s-tog, Øresundstog, Pågatåg (det’ noget svensk noget), færge og rutebil.

Bornholm med offentlig transport

Rejseplan

Det koster cirka 250 hver vej for to voksne og en toårige at rejse til Bornholm med offentlig transport. Billetter til tog og færge havde vi købt samlet i DSB-app. En anden god gang vil vi nok ringe til DSB og tale rejseplanen igennem, da vores skifte i Hyllie var en anelse optimistisk at nå på en ukendt station. Vi googlede først stationen og så at der faktisk var flere perroner (tak, Wikipedia!) og købte så billet til en tidligere afgang fra København for at være helt sikre. Better safe …

Vi havde pas med og blev mindet om at have dem klar flere gange men fik dem dog aldrig tjekket.

Rutebilerne på Bornholm tager ikke Rejsekort, så man skal have kontanter til et klippekort eller Rejseplanen og Mobilepay som apps. Chaufførerne plejer at have engles tålmodighed hvis det bøvler med at få købt!

Med den ekstra luft lagt ind tog rejsen cirka fem timer fra dør til dør (16-21 ud og 9-16 hjem. Til min egen overraskelse foretrak jeg den sene), hvilket er lang tid, men til gengæld foregik uden stress og jag. Alle var glade, der var snacks og interessant udsigt ad libitum og vi spiste en ganske udmærket aftensmad/frokost ombord på færgen.

Når det så er sagt, var jeg ikke misundelig på den familie med tre børn, vi fulgtes med fra Rønne, og som skulle videre helt til Århus med toget.

Tog vs bus

Sidste år tog vi ligeledes til Bornholm med offentlig transport, dengang dog med Bornholmerbussen. Det gik (lidt) hurtigere, var (lidt) billigere og vi skulle ikke selv bekymre os om at nå at skifte. Til gengæld var det et helvede at pakke barnevogn og andet ragelse sammen på to sekunder samtidig med at holde styr på et barn, sikre sig nogenlunde ordentlige pladser og kommunikere med chaufføren i konkurrence med hundrede andre midt på kørebanen foran Hovedbanegården. Min kæreste har stadig traumer … Desuden er det bare mindre komfortablet at køre bus end tog, og jeg aner ikke hvad vi havde gjort hvis der havde været gevinst i bleen undervejs.

Pension Sandbogård i Sandvig

Indkvartering

Vi boede på et pensionat vi kender fra tidligere. Pension Sandbogård, som varmt kan anbefales! Det er ikke den billigste måde at bo på (ca 7.000 kr for fem overnatninger) men tophyggeligt, charmerende og komfortabelt og med den lækreste hjemmelavede morgenmad, som man for en billig penge kan smøre sig en madpakke fra. Praktisk når man rejser to fatiigrøve, livreddende når man har barn med, der ikke er til pæn brug omkring frokosttid! Og så er det bare praktisk at have adgang til service og servietter og tebreve og øloplukker og tørresnor, og lokalkendskab og en lukket have og et skyggefuldt træ til barnevognen. Det har været ret perfekt.

Pensionat vs ferielejlighed vs campinghytte

Sidste år boede vi i en ferielejlighed oven på Hotel Sandvig Havn hvilket var billigere og på nogle måder lettere fordi vi havde te-køkken. Min søn er nemlig heller ikke altid til pæn brug ved aftensmadstid … Til gengæld må jeg sige at jeg savnede lidt sjæl og charme og lige at hilse på de andre gæster og værtsparret, sådan som man gør det på pensionatet.

Sidste år tog vi også en enkelt nat i en campinghytte, og det var faktisk med i overvejelserne igen i år. Det var jo vildt hyggeligt at være så tæt sammen og i den grad være tvunget til at flytte sit liv ud i det fri. Og så havde campingpladsen jo alle tænkelige fasciliteter placeret rundt omkring. Det gav dagen en særlig tøffende rytme at skulle gå tyve meter til toilettet, tredive til opholdsstuen, halvtreds til fælleskøkkenet og så videdere. Jeg ved ikke om jeg kunne klare en hel uge på den måde, men nogle dage gjorde jeg gerne igen.

Små huse i Sandvig

Pakkeliste til fem overnatninger på Bornholm

Kombinationen af børnefamilie og dansk sommer kan godt friste en til at pakke en kæmpe bjerg af ‘hvad nu hvis’-tøj og udstyr. Det faktum at det hele skal kunne være på barnevogn og forældrerygge trækker i den anden retning.

Vi pakkede så meget som muligt i min vandrerygsæk, som aldrig været på vandring men ofte været mere end handy. Resten i min kærestes ganske almindelige rygsæk og en vadsækagtig taske under barnevognen.

Fælles

  • Snacks til rejsen (bare bananer og kiks)
  • Fyldte drikkeflasker til rejsen og udflugter
  • Pas og rejsedokumenter
  • Kamera
  • Diverse opladere
  • Solcreme, tandpasta m.m.

Bagage til den toårige:

  • Barnevogn (han vil sgu ikke rigtig sove lur andre steder)
  • Paraplyklapvogn til lange ture (spændt fast under barnevognen)
  • Juniordyne (brugt som rygstød i barnevognen under turen)
  • Barnevognstæppe aka babydyne
  • Pusletaske med:
    • Bleer til to dage (der er ingen købmand i Sandvig, og vi ville ikke skulle til Allinge som det første)
    • Badebleer
    • Bleposer
    • Vådservietter
    • Børnepanodil
    • Tandbørste
    • Sut
  • Badedragt
  • Sandaler
  • Sko
  • Gummistøvler
  • Hat
  • Regntøj
  • Tøj, 4-5 af hver:
    • Lange bukser (
    • Shorts
    • Langærmede
    • T-shirts
    • Strømper
    • Underbukser
  • 2-3 bøger
  • 2-3 styks yndlingslejetøj (biler!)

Bagage til mor:

  • Læsestof
  • Notesbog
  • Dagbog
  • Telefon
  • Div medicin og personlig pleje
  • Regnjakke
  • Varmt tørlæde
  • Badedragt
  • Sandaler
  • Kjole
  • Shorts
  • Cardigan
  • Lange bukser (bare 1 af hver)
  • Bluser og t-shirts (en håndfuld)
  • Undertøj og strømper i passende mængde

Bagage til far:

  • Læsestof
  • Tablet
  • Telefon
  • Regnjakke
  • Badetøj
  • Allergimedicin, tandbørste m.m.
  • Undertøj
  • T-shirts
  • Langærmet

Har I andre været på solskinsøen? Og hvordan foretrækker I at komme derover?

Sandvig strand Bornholm