Shit et år, altså. Jeg har – i perioder – aldrig haft det bedre. Følt en indre ro og et overskud, jeg helt ærligt ikke vidste fandtes. Ikke for mig i hvert fald.

I andre perioder har det været … svært. Ikke værre end så ofte før, men hårdere, jeg har været i proces og ofte i oposition. Til alle mulige, mig selv inklusive. Og det er sgu svært at skrive om. Man kan ikke have et skævt blik på verden omkring sig, når ens eget ståsted hele tiden rykker.

For nylig kasserede jeg omkring 30 halvfærdige blogkladder, og så er der alle dem på telefonen og tabletten og de fedtede papirlapper. Påbegyndt under indflydelse af en sjælelig rørelse eller et glimt af inspiration, som så fortonede sig før jeg fik formuleret det færdigt. Tusind tanker, mange af dem fornuftige, få konklusioner.

Men. Hvis topbaren (trods alt!) står til troende, handler denne blog om kolonihaveliv, minimalisme og hverdag. Så nu disponerer jeg mig ud af kaos og prøver at få overblik over op- og nedture inden for disse kategorier.

Kolonihaveliv (herunder bare haveliv …)

Opture:

• Kolonihaveliv, egentlig bare. Gåture. Aftenlæsning. Løbeture. Hvorfor er der ikke tid til de ting hjemme? Musen der tusser rundt i haven og plukker kål og ribs. Verdens bedste sommerferie.
• At købe en røvfuld planter på én gang og tilplante et helt bed. Pretty Woman-shopping for havemennesker!
• At plukke frisk salat, kål og krydder hele sommeren og lidt til.
• Rækkehushaveliv (som nok aldrig bliver et hashtag på linje med #kolonihaveliv). Men jeg er faktisk begyndt at bruge den have lidt. Lorteskure og plastikaffald and all. Fordi den jo er lige der når man har en halv time til overs tirsdag formiddag …

Nedture:

• Bladlus. RIP to meter høje perma-kål 🙁
• Noget fnidder jeg ikke skal gå i detaljer med som har noget at gøre med nabohaver der enten ikke rigtig bliver brugt eller bliver brugt lidt skævt i forhold til deres formål.
• Og så er det lidt nederen at vi ikke nåede at male huset. Vi var så tæt på, da det hele sjaskede til i dug og oktoberregn. Så tæt på.

Minimalisme

Opture:

• At man nu kan gå rundt inde i vores kolonihaveskur på helt almindelig ikke-egyptisk vis. Fordi jeg har kasseret og kasseret og kasseret igen. Og hængt de værste snublefælder blandt det resterende op på væggen.
• At vi endelig, endelig, endelig rykker på de lorteskure bag rækkehuset. Rykker som i ’rykker ned’.
• En køkkenskuffe hvor ting af grydeskelængde ligger i et voksen-skotøjsæskelåg på den ene led og ting af øloplukkerlængde ligger for fodenden i et børne-skotøjsæskelåg og kagerullen ligger ved siden af de to skotøjsæskelåg i skuffens fulde længde. Jeg kan finde hvidløgspresseren i mørke!
• Et tøjskab hvor bh’er, strømpebukser, underbusker, strømper og bælter har hver deres lille kasse, bukser og nederdele ligger i hver sin bunke, lange og korte bluser ligger i hver sin bunke og t-shirts og undertrøjer i hver sin bunke. Jeg kan klæde mig på i mørke!
• En børnetøjskommode hvor tøj til øverste halvdel af kroppen ligger i øverste skuffe, t-shirt, langærmede og skjorter i hver sin bunke, og tøj til nederste halvdel af kroppen ligger i skuffen nedenunder med lange bukser og shorts i hver sin bunke og et skotøjsæskelåg til underbukser og et til strømper (Altså bare i en bunke. Ikke noget Kondo-foldning her!). Jeg kan klæde min søn på i mørke! Og vente med at vaske til de forskellige bunker er lave. Og undgå langt de fleste af de der ’jeg køber lige en t-shirt med hjem sammen med mælken, han mangler vist-situationer’.
• Når jeg finder et par rene bukser frem til min søn, og det viser sig at farmand allerede har givet ham et par andre på. Jeg vil lægge bukserne tilbage, men manden i mit liv udbryder, lettere panisk, at nej-nej-nej! Der skal pakkes en weekendtaske om et par dage, der er *ingen* grund til at lægge bukserne tilbage når nu vi har fundet dem. Oh, Honey! Jeg kan pakke en weekendtaske i mørke! (Hell, jeg kan *finde* en weekendtaske i mørke!!!)
• At jeg begynder at få nogle ret klare ideer om hvad der skal ind når så meget er kommet ud.

Nedture:

• At bruge et helt år på at slæbe sine kasserede bøger til den genbrug, pose for pose for ugentlig pose, så de kan blive forsøgt solgt tre for en tier og dernæst smidt i *deres* storskrald. Det er dybt meningsløst, jeg ved det er meningsløst, og jeg har i samme periode kasseret tusindvis af bøger på mit arbejde.

Hverdag

Opture:

• Læsning. Jeg læser bøger. Sluger dem. Som jeg ikke har gjort siden jeg var tolv.
• At have en søn jeg at tage med på lange og lettere udmattende ture med bus, tog og færge, og som bevarer det gode humør hele vejen og oplever, virkelig oplever, verden.
• At have en søn der udviser klare tegn på at have humor.
• Mødre-fra-vejen jeg hilser på og pjatter med og nogle gange drikker kaffe med.
• At tage på arbejde hver morgen, skrue smilet på og gøre mit bedste. Det kan altså virkelig noget! Og jeg kan, tilsyneladende, noget.
• Min kæreste, bare sådan generelt.

Nedture:

• Stadig at være pissebange for at cykle i trafikken. Før lå Buddinge tyve minutter fra alt det seje, nu er der en ørkenvandring
• At have haft en doodle kørende, on and off, for at mødes med gode veninder siden marts. Marts!
• At have et barn der i perioder … ikke helt er i synk med institutionslivet. Perioderne er indtil videre altid gået over, men hold da kæft hvor har jeg det ikke godt mens det står på!!!
• At have et barn der i perioder vælger mor til og far fra. Jeg er næsten, næsten nået frem til at det kun gør det værre når jeg kæmper imod. Men hold da kæft hvor er det let at blive sur på dem begge to når mor ska’. Alt.
• De der usynlige livsmanuscripter man ikke selv har været med til at skrive. Kønsroller, fx. Og julen.