Bæredygtig hverdag

Bæredygtige investeringer – Status, læringskurve og fremtidsplaner

sparepenge til bæredygtig investeringer

De seneste par år har jeg syslet med investeringer, især bæredygtige investeringer. Jeg er på *ingen* måde ekspert, men jeg er på den anden side kommet himmelvidt længere i min forståelse på ret kort tid. At investere er blevet noget jeg ‘gør’ og som jeg ikke kunne forestille mig at holde helt op med igen.

Det her indlæg er derfor tænkt som et beroligende klap på skulderen til dig der overvejer selv at gå i gang med at investere. Gør det! Måske knap så hovedkuls som jeg selv gjorde, men stadig.

Min investeringshistorie so far med stejl læringskurve og lidt for mange æg i samme kurv

Det startede da jeg for første og måske eneste gang i mit liv havde penge.

I 2016 solgte vi lejligheden på Nørrebro som jeg ejede, med et pænt (meget pænt!) overskud. Det meste af dette overskud skød vi i rækkehuset som vi ejer sammen.

Jeg lagde med åbne øjne flere penge end min kæreste der ikke havde vundet i boliglotteriet, og skrev ved samme lejlighed under på et testamente og en kontrakt om at hytten skal sælges og overskuddet deles, hvis vi går fra hinanden (Hermed anbefalet).

Samtidig holdt jeg knap 200.000 tilbage til mig selv. Min arbejdssituation var ret utilfredsstillende på det tidspunkt, og jeg havde en lidt uklar ide om at tage et fag eller kursus i forlængelse af min barsel, der kunne give mig en anden faglig profil.

I stedet skete der det at jeg fik mit rigtig fine job som ligger lige på midterstriben i forhold til min uddannelse og erfaringer. Så efteruddannelses er udsat på ubestemt tid.

Jeg ville gerne undgå at min fuck it-opsparing forsvandt i maling og elektrikerregninger – eller bare inflation – så besluttede at binde dem for en periode. Altså investere.

Min allerførste (måske måske-ikke bæredygtige) investering

Min første investering foregik nogenlunde sådan her:
Mig: ”Jeg vil gerne investere nogle penge”.
Bankmanden (Nordea): ”Ok. Hvor risikovillig er du?”.
Mig: ”Risiko? No way!!!”.
Bankmanden: ”Vi har det her standardprodukt (Nordea Invest Basis 3), var det noget?”.
Mig: ”Hvor skriver jeg under?”.

Jeg tror sådan set at den bedste måde at komme i gang er at komme i gang. Men jeg ville måske ønske jeg havde ventet med at smide den *store* opsparing i puljen, til jeg vidste hvad jeg havde gang i …

Det sagt, så er de oprindelige 180.000 på lidt over 2 år vokset til 205.000 uden yderligere indsats fra min side. Og da jeg endelig tog mig sammen til at spørge om der lå bare lidt etik bag investeringerne, fik jeg denne oversigt (Måske så jeg den også dengang for to år siden, i så fald bed jeg ikke mærke i den midt i al den anden information, jeg heller ikke forstod).

Hvad der videre hændte

Siden har jeg opsøgt mere viden om investeringer, især bæredygtige investeringer, (se kildeliste nederst) og oplevet den stille magi i at gå fra totalt uvidende til … stadig uvidende men på et væsentligt højere plan!

Jeg sidder ikke og gransker Børsens C25 indeks dagligt eller ugentligt, men jeg har faktisk været derinde og jeg ved at det er en liste over de 25 mest handlede danske aktier.

Jeg kender en obligation fra en aktie, og ved hvad jeg skal udfylde i de forskellige felter når jeg køber en i min netbank. Hvilket vitterlig bare er det man gør. Med mindre man på bedste Frk. Klokken-vis har kig på en af ‘de svære’, så skal man igennem en lille quiz først.

Og ikke mindst er det gået op for mig at bæredygtige investeringer er et gummibegreb der dækker over alt fra en negativ screening der fjerner ‘de værste’ til impact investment der har som hovedformål at ændre verden.

Jeg har også investeret yderligere. Jeg har forsøgt mig med to strategier (og vi har her strakt betydningen af ordet ’strategi’ så langt ud som overhovedet muligt!).

Den ene er kendt som ’cost dollar averaging’ eller ’spredning over tid’. Her vælger man et eller andet (en aktie, en investeringsforening) og bruger samme beløb med fast frekvans. ”For 2000 kr Vestas hver den første, tak!”. Fordelen er at man undgår at bruge alle pengene dagen inden Det Katastrofale Regnskab og sidde og glo på et tab i flere år mens den langsomt indhenter fordums ære og værdighed.

Ulempen er at der løber gebyrer på hver gang man handler. I min netbank er det 56 kr pr handel og da en Vestas-aktie ligger og svinger omkring 550 kr stykket og jeg i bund og grund kun har råd til en eller to om måneden, kan man jo selv regne gebyrprocenten ud …!

Den anden går ud på at spare sammen over nogle måneder og så sætte en reel klump i en god investeringsforening.

Jeg har Coop Modig (Det modige består i at den kun indeholder aktier, ikke de mere stabile obligationer) og SDG, en erklæret bæredygtig investeringsforening der gør meget ud af aktivt ejerskab (dvs at gøre sin indflydelse gældende på generalforsamlinger m.m.), og de er begge steget pænt siden jeg købte.

Fordelen er nogle mere gennemtænkte investeringer og lavere gebyrer.

Ulempen at det går *langsomt*. Desuden aktiverer det mit gniergen og tendens til overtænkning, så hver femøre på opsparingen bliver øremærket og af-øremærket til investering, nånej elcykel, nånej nye briller. I’m like that …

Der findes desuden diverse systemer og konti (googl aktiesparekonti eller månedsopspaing) hvor man for meget lave gebyrer kan investere småbeløb som egentlig ville passe godt til mine behov, men jeg har ikke sat mig aktivt ind i det, og intet er sprunget mig i øjnene der lød uimodståeligt for mig lige nu. Måske fordi jeg gerne selv vil have fingrene i bolledejen.

Fremtidsplaner og økonomiske målsætninger

Her ved indgangen til 2020 har jeg tænkt over hvad jeg egentlig vil. For ovennævnte gnieri er faktisk lidt træls. Og selv om det ville være sjovt, har jeg hverken arv fra en fjern onkel eller nye boligsalgsgevinster i udsigt. På den anden side er der nogle mål der godt ville kunne opfyldes med lidt tålmodighed og fred i verden.

Det sidste er ikke (kun) en joke. En afledt effekt af at invester er at man bliver personligt, økonomisk ramt når noget ramler i verden. Det føles meget voksent!

Plan for økonomisk ro i maven og flere bæredygtige investeringer

Hen over de næste par år vil jeg gerne opbygge en portefølje bestående af:

  • En udbetalt månedsløn (ca 20.000 kr) placeret på en almindelig, ikke investeret opsparingskonto. Til uforudsete udgifter og tilbud jeg ikke kan afslå.
  • En udbetalt årslån (ca 240.000kr) investeret i en halvkedelig investeringsforening . Enten den Nordea-fond jeg har nu eller en lignende med et lidt mere bæredygtigt fokus. Den skal bruges til ro i maven under fyringsrunderne, og lidt mere betænkningstid hvis der sker noget dramatisk i mit arbejds-eller privatliv

På længere sigt desuden:

  • En sandkasse med bæredygtige investeringer. Gerne impact, gerne enkeltaktier. Udbytte er ønskværdigt, men jeg kan tåle at tabe lidt.

Derfor består øvelsen her i 2020 i at tage den med ro, lade være med at blive fristet af sjove enkeltaktier (og jeg siger jer, jeg har pludselig fået ny forståelse for dem der ikke kan gå forbi en skobutik!), og lige så langsomt sende overskydende skat, pengene fra mit lille bijob, de 200 kr fra min mormor og så videre i retning af først den lille opsparing, så den store og *så* engang den sjove.

Viden om bæredygtige investeringer, også for kvinder og begyndere

De seneste to år har jeg researchet lidt hist og pist, hevet en bog eller to med hjem fra biblioteket, hørt podcasts under opvasken, været medlem af et par facebook-grupper uden at deltage i stor stil … Jeg er hverken nørd eller ekspert, men ved uendeligt meget mere end da jeg startede.

Sjovt nok er investering et meget kønsopdelt emne, så de fleste af nedenstående er i en eller anden grad tiltænkt kvinder. Hvis man virkelig skulle nørde igennem, burde man nok også læse lidt af hvad den anden halvdel af befolkningen pusler med. Men det bliver senere 🙂

Min kildeliste:

Financielt homeparty:

Min allerførste viden om den financielle verden fik jeg på et finansielt homparty med en frivillig fra Kvindeøkonomien. Det var fantastisk, og kan ikke anbefales nok! Læs mere her.

Foredrag:

Jeg har deltaget i et par foredrag. Et specifikt om bæredygtige investeringer (det skrev jeg lidt om her) og et grundkursus. Foredragene var ved Moneypenny og Ofelia Invest og begge kan anbefales.

Bøger:

Den eneste jeg hr læst fra ende til anden er “Sæt kursen – sådan lærer du at investere på 8 uger”. Den er til at gå til og forklarer grundbegreberne rigtig godt. Den er også – på godt og ondt – rettet mod kvinder, og jeg blev lidt irriteret over hele ‘vi kender det jo alle sammen når vi har brugt alle penge på håndtasker-retorikken’. Nej jeg gør ej! Men ellers god. Den kan lånes her

Podcasts:

Ofelia Invest har et podcast som … er lidt tørt og akavet. Men jeg lytter til et afsnit indimellem hvis emnet fænger.

Klimatosset og Sustain Daily Podcast har begge afsnit der handler specifikt om bæredygtige investeringer

Facebook-grupper:

Der findes masser af grupper. Disse to er mest for kvinder og ret venligtsindede (der kan godt gå testosteron i den …): Moneypenny og Kvindelogen

Har du gjort dig erfaringer med at investere? Og hvordan er det gået?

Bæredygtig hverdag

I øvrigt #40

  • Er der endelig, endelig, endelig en hudlæge der har kigget på mine psoreasisprikker. Som det ganske rigtigt var. Det tog ham fem sekunder at slå fast. Behandlingen derimod … Lysbehandling *mindst* to, meget gerne tre gange om ugen i *mindst* to, måske flere måneder. I Lyngby. Inden for klinikkens helt ærligt ikke særligt udstrakte åbningstider. Og således kan man sprænge en ellers nogenlunde fungerende hverdagslogistik i stumper og stykker på en to-minutters konsultation.
  • Er sådan en lysbehandling ikke helt så vinterdepressionsfortrængende som den lyder. Den består i at nikke til en sekretær og så eller selv lukke mig inde i et kosteskabsstort og uaflåseligt lokale, smide tøjet, og i én glidende bevægelse trykke på en knap på ydersiden af og lukke sig selv inde i et mindre stål-kosteskab der på indersiden fungerer som et lodret solarie, hvor jeg så i et minut og ti sekunder forsøger at indtage en stilling så strålerne rammer *hele* kroppen.
  • Bliver jeg ikke brun, tak fordi I spurgte, det er nogle andre stråler.
  • Når de ikke brundende, men stadig potentielt skoldende, stråler ikke frem til hårbunden. Den skal jeg smøre ind hver aften fra en lille bitte flaske med fedtet stads som så skal skylles ud igen om morgenen. ”I badet”. Og der røg de sidste stumper af hverdagslogistikken så.
  • Er der – (falmende!) pletter og sprængt logistik uagtet – noget der lysner. Som ikke kun kan tilskrives at det rent faktisk lysner på den her årstid. Noget med Musen og børnehaven og os som forældre og hvordan det hele lige føles, en ganske almindelig tirsdag. For første gang i lidt over to år er jeg ikke bare sikker på at han er i sikre rammer og møder en gennemtænkt pædagogik fra voksne han holder af og som han holder af. Sådan har det hele tiden været, og det har vi løbende mindet os selv og hinanden om. For første gang er jeg sikker på han har det skideskægt. Og jeg har slet ikke ord for hvilken forskel det gør!
Bæredygtig hverdag

Two (almost) down – om kunsten at komme af med en masse udhuse i titusind små nemme skridt

Livet med børn er intet hvis ikke omskifteligt. I går spildte jeg dyrebare hjernevindinger på at gruble over hvordan jeg dog skulle få lokket min Mus mere ud i den friske luft, for hans egen og især min skyld. Nu sidder jeg under to tykke tæpper og prøver forgæves at få varme i kroppen efter en dag hvor intet kunne lokke ham indendørs.

Den rette formulering (“Vil du også har en kiks når vi skal ud i haven om lidt?”) og et kig i ormekomposten (“Den har en bovport!”) gjorde hele forskellen.

Nå, men mens vi tøffede rundt derude i kulden, kom jeg lidt videre med de der skure. Gravede et par stolper op (hej, lænd!) nærmere bestemt, og fik hjælp af min lille rendegraver til at fylde huller op igen. Det var vildt hyggeligt, og der blev også tid til at prøve løbecykler og plaske rundt i vandpytter. Altså den store ulækre vandpyt inde i skuret der er en af hovedårsagerne til hele kampagnen. Men stadig, hyggeligt!

Siden jeg sidst skrev om projektet er jeg flere gange stødt på udfordringer eller har ikke vidst hvad logiske næste skridt var. Alligevel er jeg kommet utrolig langt, på trods af travlhed og jul og teknisk bøvl. Here comes:

Museskridt på nedrivningens vej

Vi (jeg!) har:

  • Liiige villet toppe succesen med at fjerne det mindste skur med at tage et bræt af det næste. Man skal slutte på en sejr og alt det der, men det er også rart at have føling med næste session, en fornemmelse af hvor bøvlet det bliver og så videre. Og næsten sprængt et eller andet i mig selv. Det. Sad. Fast. Fordi det var skruet i, ikke sømmet …
  • Haft et længere og svært frustrerende intermezzo hvor jeg først skulle bestille den rigtige bit hjem til skruemaskinen. Det vil sige et fuldt sæt, fordi jeg jo ikke kunne tage en skrue med i butikken og prøve. Fordi den sad fast. SÅ skulle skaffe en ny skruemaskine fordi den gamle sendte voldsomme mængder røg ud. Voldsomme. Jeg nåede Silvan inden et møde (de ti mænd foran butikken ved åbningstid antog jeg var hende der skulle åbne, tsk, og jeg fandt et godt tilbud på ‘gaven til ham’, tsk-tsk, men meget praktisk …)
  • Konstateret at udviklingen fra søm til skrue minder om andre teknologiske fremskridt på flere punkter. Det er a) nemmere, b) kedeligere, c) mere frusterende når noget begynder at gå galt. For *er* man nogensinde mere fucked en når bit’en begynder at dige Drrrrr!!! og dreje håbløst rundt i kærven?!
  • På ingen tid fået pillet hele fronten på skur 2 ned. Sånær ét bræt. Drrrrr!!!! sagde kærven …
  • Været i vildrede om det gav mening at gøre mere nu. Haven begynder at se noget kaotisk ud, og det ville virkelig hjælpe på overblikket at få kørt noget sf ragelset væk!
  • Opdaget at jeg da sagtens kunne pille tagplader ned ved at tage dem stykvis så jeg ikke skulle række så langt, og gjort netop det.
  • Taget de fleste tagspær, nu jeg var i gang, og haft bøvl med at skruemaskinen ikke ville holde fast på bittet. Men den er ikke i stykker. For det ville da bare være løgn hvis jeg på sådan cirka fem år fik stjålet en skruemaskine, havde en hvor frem og tilbage-knappen gik løs, fandt en i bytterummet der ikke virkede, havde to der sendte røg ud og så nu en med dårligt greb. Det ville da næsten være for meget.
  • Gravet et par stolper op.
Bæredygtig hverdag

2019 – kolonihaveliv, minimalisme og hverdag i op- og nedture

Kolonihaveforening om vinteren

Shit et år, altså. Jeg har – i perioder – aldrig haft det bedre. Følt en indre ro og et overskud, jeg helt ærligt ikke vidste fandtes. Ikke for mig i hvert fald.

I andre perioder har det været … svært. Ikke værre end så ofte før, men hårdere, jeg har været i proces og ofte i oposition. Til alle mulige, mig selv inklusive. Og det er sgu svært at skrive om. Man kan ikke have et skævt blik på verden omkring sig, når ens eget ståsted hele tiden rykker.

For nylig kasserede jeg omkring 30 halvfærdige blogkladder, og så er der alle dem på telefonen og tabletten og de fedtede papirlapper. Påbegyndt under indflydelse af en sjælelig rørelse eller et glimt af inspiration, som så fortonede sig før jeg fik formuleret det færdigt. Tusind tanker, mange af dem fornuftige, få konklusioner.

Men. Hvis topbaren (trods alt!) står til troende, handler denne blog om kolonihaveliv, minimalisme og hverdag. Så nu disponerer jeg mig ud af kaos og prøver at få overblik over op- og nedture inden for disse kategorier.

Kolonihaveliv (herunder bare haveliv …)

Opture:

  • Kolonihaveliv, egentlig bare. Gåture. Aftenlæsning. Løbeture. Hvorfor er der ikke tid til de ting hjemme? Musen der tusser rundt i haven og plukker kål og ribs. Verdens bedste sommerferie.
  • At købe en røvfuld planter på én gang og tilplante et helt bed. Pretty Woman-shopping for havemennesker!
  • At plukke frisk salat, kål og krydder hele sommeren og lidt til.
  • Rækkehushaveliv (som nok aldrig bliver et hashtag på linje med #kolonihaveliv). Men jeg er faktisk begyndt at bruge den have lidt. Lorteskure og plastikaffald and all. Fordi den jo er lige der når man har en halv time til overs tirsdag formiddag …

Nedture:

  • Bladlus. RIP to meter høje perma-kål 🙁
  • Noget fnidder jeg ikke skal gå i detaljer med som har noget at gøre med nabohaver der enten ikke rigtig bliver brugt eller bliver brugt lidt skævt i forhold til deres formål.
  • Og så er det lidt nederen at vi ikke nåede at male huset. Vi var så tæt på, da det hele sjaskede til i dug og oktoberregn. Så tæt på.

Minimalisme

Opture:

  • At man nu kan gå rundt inde i vores kolonihaveskur på helt almindelig ikke-egyptisk vis. Fordi jeg har kasseret og kasseret og kasseret igen. Og hængt de værste snublefælder blandt det resterende op på væggen.
  • At vi endelig, endelig, endelig rykker på de lorteskure bag rækkehuset. Rykker som i ’rykker ned’.
  • En køkkenskuffe hvor ting af grydeskelængde ligger i et voksen-skotøjsæskelåg på den ene led og ting af øloplukkerlængde ligger for fodenden i et børne-skotøjsæskelåg og kagerullen ligger ved siden af de to skotøjsæskelåg i skuffens fulde længde. Jeg kan finde hvidløgspresseren i mørke!
  • Et tøjskab hvor bh’er, strømpebukser, underbusker, strømper og bælter har hver deres lille kasse, bukser og nederdele ligger i hver sin bunke, lange og korte bluser ligger i hver sin bunke og t-shirts og undertrøjer i hver sin bunke. Jeg kan klæde mig på i mørke!
  • En børnetøjskommode hvor tøj til øverste halvdel af kroppen ligger i øverste skuffe, t-shirt, langærmede og skjorter i hver sin bunke, og tøj til nederste halvdel af kroppen ligger i skuffen nedenunder med lange bukser og shorts i hver sin bunke og et skotøjsæskelåg til underbukser og et til strømper (Altså bare i en bunke. Ikke noget Kondo-foldning her!). Jeg kan klæde min søn på i mørke! Og vente med at vaske til de forskellige bunker er lave. Og undgå langt de fleste af de der ’jeg køber lige en t-shirt med hjem sammen med mælken, han mangler vist-situationer’.
  • Når jeg finder et par rene bukser frem til min søn, og det viser sig at farmand allerede har givet ham et par andre på. Jeg vil lægge bukserne tilbage, men manden i mit liv udbryder, lettere panisk, at nej-nej-nej! Der skal pakkes en weekendtaske om et par dage, der er *ingen* grund til at lægge bukserne tilbage når nu vi har fundet dem. Oh, Honey! Jeg kan pakke en weekendtaske i mørke! (Hell, jeg kan *finde* en weekendtaske i mørke!!!)
  • At jeg begynder at få nogle ret klare ideer om hvad der skal ind når så meget er kommet ud.

Nedture:

  • At bruge et helt år på at slæbe sine kasserede bøger til den genbrug, pose for pose for ugentlig pose, så de kan blive forsøgt solgt tre for en tier og dernæst smidt i *deres* storskrald. Det er dybt meningsløst, jeg ved det er meningsløst, og jeg har i samme periode kasseret tusindvis af bøger på mit arbejde.

Hverdag

Opture:

  • Læsning. Jeg læser bøger. Sluger dem. Som jeg ikke har gjort siden jeg var tolv.
  • At have en søn jeg at tage med på lange og lettere udmattende ture med bus, tog og færge, og som bevarer det gode humør hele vejen og oplever, virkelig oplever, verden.
  • At have en søn der udviser klare tegn på at have humor.
  • Mødre-fra-vejen jeg hilser på og pjatter med og nogle gange drikker kaffe med.
  • At tage på arbejde hver morgen, skrue smilet på og gøre mit bedste. Det kan altså virkelig noget! Og jeg kan, tilsyneladende, noget.
  • Min kæreste, bare sådan generelt.

Nedture:

  • Stadig at være pissebange for at cykle i trafikken. Før lå Buddinge tyve minutter fra alt det seje, nu er der en ørkenvandring
  • At have haft en doodle kørende, on and off, for at mødes med gode veninder siden marts. Marts!
  • At have et barn der i perioder … ikke helt er i synk med institutionslivet. Perioderne er indtil videre altid gået over, men hold da kæft hvor har jeg det ikke godt mens det står på!!!
  • At have et barn der i perioder vælger mor til og far fra. Jeg er næsten, næsten nået frem til at det kun gør det værre når jeg kæmper imod. Men hold da kæft hvor er det let at blive sur på dem begge to når mor ska’. Alt.
  • De der usynlige livsmanuscripter man ikke selv har været med til at skrive. Kønsroller, fx. Og julen.
Ærøskøbing havn
Bæredygtig hverdag

I øvrigt #39

  • Sidder jeg i sofaen med sønnike og nyder en velfortjent post-togtur Shaun the Sheep-maraton
  • Nåede vi lige at konstatere at vi havde hele fem minutter til at tjekke ind (ret flot i min familie), da jeg opdagede at Musen havde pible-ørlet gennem tre lag tøj og samtlige autostolens sprækker. Tak til mand, far og bror for en koncentreret indsats med bleposer og vådservietter dér og til min søn for ikke at fortrække en mine mens han blev lynstrippet og skuret på Brande Banegård.
  • Mener jeg (ja, uironisk) at familievognen i intercitytogene er det hyggeligste og mest hjælpsomhedsdrevne sted i det offentlige rum. I dag var vores bidrag til stemningen så en gennemtrængende dunst af mavesyre og fedtede, smittebærende fingre, vi ikke kunne vaske fordi toilettet var lukket. Sorry
  • Måtte min mor trække sig tilbage med Feberen fra Helvede juleaftensdag, mens min far tilbragte dagen en route mellem de forskellige landsbykirker han skulle synge i og mine bedsteforældres hus en lille time væk. Men jeg kan godt lave and, viser det sig. Og min kæreste sovs. Og mine brødre ris a la mande. Og min svigerinde noget appelsinsalat (vi sendte hr Waldorf på pension pga alle de nødder …) Og vi kunne finde det der skab med alt hvad min mor har syltet i løbet af året. Og enes undervejs. Det var faktisk ret fedt, og det klædte arrangementer at blive flosset lidt i kanterne.
  • Er mine forældres hus så stort at det tager ti minutter at gå fra ‘den nye stue’ hvor vi sov, til min brors gamle værelse hvor han boede med sin familie. Men samtidig så knudret at fætter og tre måneder gamle kusine kunne vække hinanden gennem et ganske tyndt lag loft-slash-gulvbrædder.
  • Kommer intet, absolut intet der er foregået de sidste tre dage med i mine ‘små bæredygtige skridt’-indlæg. Nogle gange må man sgu bare følge flowet og udsætte revolutionen til en anden god gang …
  • Er det vistnok hverdag i morgen og vi skal vistnok arbejde forskudt så der er et kvarter fra min kæreste står af toget til jeg skal hoppe på. Så deeeet ..!
  • Er Shaun the Sheep genialt. Bare se det selv, hvis ikke du kan rekruttere et barn.