Bæredygtig hverdag

Til Bornholm med offentlig transport – rejseplan, indkvartering og pakkeliste

Som tidligere beskrevet var optakten til vores ferie på Bornholm lettere kaotisk. Selve rejsen, derimod, gik som smurt. Vi rejste med s-tog, Øresundstog, Pågatåg (det’ noget svensk noget), færge og rutebil.

Bornholm med offentlig transport

Rejseplan

Det koster cirka 250 hver vej for to voksne og en toårige at rejse til Bornholm med offentlig transport. Billetter til tog og færge havde vi købt samlet i DSB-app. En anden god gang vil vi nok ringe til DSB og tale rejseplanen igennem, da vores skifte i Hyllie var en anelse optimistisk at nå på en ukendt station. Vi googlede først stationen og så at der faktisk var flere perroner (tak, Wikipedia!) og købte så billet til en tidligere afgang fra København for at være helt sikre. Better safe …

Vi havde pas med og blev mindet om at have dem klar flere gange men fik dem dog aldrig tjekket.

Rutebilerne på Bornholm tager ikke Rejsekort, så man skal have kontanter til et klippekort eller Rejseplanen og Mobilepay som apps. Chaufførerne plejer at have engles tålmodighed hvis det bøvler med at få købt!

Med den ekstra luft lagt ind tog rejsen cirka fem timer fra dør til dør (16-21 ud og 9-16 hjem. Til min egen overraskelse foretrak jeg den sene), hvilket er lang tid, men til gengæld foregik uden stress og jag. Alle var glade, der var snacks og interessant udsigt ad libitum og vi spiste en ganske udmærket aftensmad/frokost ombord på færgen.

Når det så er sagt, var jeg ikke misundelig på den familie med tre børn, vi fulgtes med fra Rønne, og som skulle videre helt til Århus med toget.

Tog vs bus

Sidste år tog vi ligeledes til Bornholm med offentlig transport, dengang dog med Bornholmerbussen. Det gik (lidt) hurtigere, var (lidt) billigere og vi skulle ikke selv bekymre os om at nå at skifte. Til gengæld var det et helvede at pakke barnevogn og andet ragelse sammen på to sekunder samtidig med at holde styr på et barn, sikre sig nogenlunde ordentlige pladser og kommunikere med chaufføren i konkurrence med hundrede andre midt på kørebanen foran Hovedbanegården. Min kæreste har stadig traumer … Desuden er det bare mindre komfortablet at køre bus end tog, og jeg aner ikke hvad vi havde gjort hvis der havde været gevinst i bleen undervejs.

Pension Sandbogård i Sandvig

Indkvartering

Vi boede på et pensionat vi kender fra tidligere. Pension Sandbogård, som varmt kan anbefales! Det er ikke den billigste måde at bo på (ca 7.000 kr for fem overnatninger) men tophyggeligt, charmerende og komfortabelt og med den lækreste hjemmelavede morgenmad, som man for en billig penge kan smøre sig en madpakke fra. Praktisk når man rejser to fatiigrøve, livreddende når man har barn med, der ikke er til pæn brug omkring frokosttid! Og så er det bare praktisk at have adgang til service og servietter og tebreve og øloplukker og tørresnor, og lokalkendskab og en lukket have og et skyggefuldt træ til barnevognen. Det har været ret perfekt.

Pensionat vs ferielejlighed vs campinghytte

Sidste år boede vi i en ferielejlighed oven på Hotel Sandvig Havn hvilket var billigere og på nogle måder lettere fordi vi havde te-køkken. Min søn er nemlig heller ikke altid til pæn brug ved aftensmadstid … Til gengæld må jeg sige at jeg savnede lidt sjæl og charme og lige at hilse på de andre gæster og værtsparret, sådan som man gør det på pensionatet.

Sidste år tog vi også en enkelt nat i en campinghytte, og det var faktisk med i overvejelserne igen i år. Det var jo vildt hyggeligt at være så tæt sammen og i den grad være tvunget til at flytte sit liv ud i det fri. Og så havde campingpladsen jo alle tænkelige fasciliteter placeret rundt omkring. Det gav dagen en særlig tøffende rytme at skulle gå tyve meter til toilettet, tredive til opholdsstuen, halvtreds til fælleskøkkenet og så videdere. Jeg ved ikke om jeg kunne klare en hel uge på den måde, men nogle dage gjorde jeg gerne igen.

Små huse i Sandvig

Pakkeliste til fem overnatninger på Bornholm

Kombinationen af børnefamilie og dansk sommer kan godt friste en til at pakke en kæmpe bjerg af ‘hvad nu hvis’-tøj og udstyr. Det faktum at det hele skal kunne være på barnevogn og forældrerygge trækker i den anden retning.

Vi pakkede så meget som muligt i min vandrerygsæk, som aldrig været på vandring men ofte været mere end handy. Resten i min kærestes ganske almindelige rygsæk og en vadsækagtig taske under barnevognen.

Fælles

  • Snacks til rejsen (bare bananer og kiks)
  • Fyldte drikkeflasker til rejsen og udflugter
  • Pas og rejsedokumenter
  • Kamera
  • Diverse opladere
  • Solcreme, tandpasta m.m.

Bagage til den toårige:

  • Barnevogn (han vil sgu ikke rigtig sove lur andre steder)
  • Paraplyklapvogn til lange ture (spændt fast under barnevognen)
  • Juniordyne (brugt som rygstød i barnevognen under turen)
  • Barnevognstæppe aka babydyne
  • Pusletaske med:
    • Bleer til to dage (der er ingen købmand i Sandvig, og vi ville ikke skulle til Allinge som det første)
    • Badebleer
    • Bleposer
    • Vådservietter
    • Børnepanodil
    • Tandbørste
    • Sut
  • Badedragt
  • Sandaler
  • Sko
  • Gummistøvler
  • Hat
  • Regntøj
  • Tøj, 4-5 af hver:
    • Lange bukser (
    • Shorts
    • Langærmede
    • T-shirts
    • Strømper
    • Underbukser
  • 2-3 bøger
  • 2-3 styks yndlingslejetøj (biler!)

Bagage til mor:

  • Læsestof
  • Notesbog
  • Dagbog
  • Telefon
  • Div medicin og personlig pleje
  • Regnjakke
  • Varmt tørlæde
  • Badedragt
  • Sandaler
  • Kjole
  • Shorts
  • Cardigan
  • Lange bukser (bare 1 af hver)
  • Bluser og t-shirts (en håndfuld)
  • Undertøj og strømper i passende mængde

Bagage til far:

  • Læsestof
  • Tablet
  • Telefon
  • Regnjakke
  • Badetøj
  • Allergimedicin, tandbørste m.m.
  • Undertøj
  • T-shirts
  • Langærmet

Har I andre været på solskinsøen? Og hvordan foretrækker I at komme derover?

Sandvig strand Bornholm
Lidt af hvert

I øvrigt #35

  • Er det vores sidste aften på Bornholm. Det er lidt trist og mest ok. Nogle ferier har præcis den længde, de skal have.
  • Er der løs te af egen blanding, kopper og tefiltre ad libitum i pensionatets sal. Men ingen elkeddel …
  • Sidder en overvældende andel af pensionatets andre beboere i TV-stuen og ser Badehotellet lige nu. Ret meta.
  • Har min kæreste og Spotify til daglig et ret godt samarbejde om at finde det rette mix af alternarock, alt-country, elektronisk og roots med et drys moderne jazz og en knivspids ny kompositionsmusik. Så tog han til Bornholm og algoritmen kom op med dette:

  • Havde jeg tænkt at købe en figenstikling med hjem til rækkehusterrassen, der vist har bornholmsk klima. Men alle vejboderne med figenstiklinger er væk. Ikke så meget som en kvist til salg. Har der været et figen-crash, vi ikke har hørt om i Vestdanmark?!
  • Er der et rækkehus til salg i vores række, og efter en uges intens googling har jeg ikke fundet det på nettet. Det lugter af køberkatotekssalg, og så får jeg aldrig set deres indretning! Argh!!!
Bæredygtig hverdag

Der er altid noget i vejen når familien skal i skoven

Det lykkedes. Vi er på ferie. I Sandvig på Bornholm ligesom vi har været to af de sidste tre år. Her hvor vi næsten ikke er turister mere, vi er bare rykket i sommerresidensen.

Det lykkedes faktisk også at få besøgt svigerfamilien på Fyn, og fordi jeg nu en gang havde tudet over at vi ikke kunne nå derover, undgik jeg omhyggeligt at tude over at turen alligevel blev klemt ind. Også selv om den foregik på den der sårbare første weekend i ferien, efter den ekstra lørdagsvagt min kæreste var blevet tildelt, midt i vasketøj og trang til bare at stirre ind i en væg.

Fyn-turen betød så også at vi tumlede lidt pludseligt ind i Bornholmsturen. Fx var vi lidt sent ude med at købe billetter, så der kun var plads på færgen ud på dagen. Hvilket så ved nærmere eftertanke var ok, fordi vi også var gået i stå med det der vasketøj.

Og nu kommer der et sidespring, men hæng på, det er relevant nok. Jeg har nemlig bøvlet med at få det til at fungere helt godt med den der menstruationskop siden Musen kom til. På det seneste har det fungeret så nogenlunde med en størrelse ‘stor’. Bortset fra at den ikke kun er bred-stor men også lang-stor. Derfor havde jeg forsøgsvis købt en model der er mere henad guldfiskebowle end kirkeklokke. Jeg tog den i brug dagen inden afrejsen uden de store uheld.

Det var lige i indtil jeg lagde mig ned. Så blødte jeg igennem. Stod op. Skiftede trusser. Forstyrrede min kæreste på det groveste.

Resten af natten føltes det som om jeg lå med et halvt øje åbent og dårligt fik sovet. Hvilket dog passer dårligt med at min kæreste var inde hos den sædvanligvis tungt sovende Mus tre-fire gange, og det oplevede jeg altså intet af.

Til gengæld vågnede jeg med et sæt til lyden af et grædende feberbarn og følelsen af at være groet fast i en blodpøl klokken møgtidligt næste morgen. Nåede også lige at få lavet endnu en pøl på patientens gulv, imens jeg trøstede. Fordi den der teori om at man kun bløder to skefulde på en uge er bullshit.

Og så var det jo fint nok, at vi skulle lidt senere afsted. For vi skulle lige:

Kigge hinanden i øjnene og blive enige om at vi skulle afsted. Give vand og panodil og kram og dyne og let morgenmad og masser af Bamse og Kylling i sofaen. Tørre gulvene af. Løbe i Kvickly efter bind. Kyle åndsvag guldfiskebowleformet kop i skraldespanden på Kvicklys toilet. Vaske sengetøj. Konstatere at betrækket på topmadrassen kan vaskes. Konstatere at betrækket på topmadrassen ikke kan være i vaskemaskinen. Skylle betrækket til topmadrassen op i badekaret under massivt besvær. Slæbe dyngvådt betræk ned i tørretumbleren, hvor det godt kan være. Tørre gulvet over igen. Pakke. Putte Musen til lur og krydse alt hvad krydses kunne for en mirakuløs helbredelse. Lægge stadig fugtigt betræk ud på kældergulvet og udsætte problemet til vi kom hjem. Laste barnevogn og forældrerygge med bagage og en helbredt (!) Mus og haste til toget.

Derefter havde vi fem timers fornøjelig og uheldsfri transport over Sydsverige, Østersø og Bornholm og nåede frem i højt humør til vores hyggelige pensionat. Det lykkedes.

Havebrug og selvforsyning

Juni i permakulturkøkkenhaven

Juni har været en af de måneder der var hele grunden til at vi gik over til permakultur. Nemlig sådan en måned med for få fridage og for mange planer. Det er gået lidt ud over havearbejdet.

Hvad har jeg lavet i permakulturkøkkenhaven i juni:

  • Nada, nichts, nul-og-en-skid 🙂 Men jeg burde nok have spulet nogle af kålplanterne fri for bladlus.

Hvad har vi høstet i juni:

Jeg har lavet færre salater i juni fordi sommeren er over os, det er skadedyrene også (mest bladlus), og de spæde grønne blade derfor er lidt mindre spæde og grønne.

Derimod har jeg lavet urtete et par gange (af mynte og isop – er der andre gode kombinationer, jeg er totalt nybegynder!), proppet alle gryderetter med krydderurter. Og så har jeg eksperimenteret med at lave en nem, grøn lasagne af alt godt fra haven. Den får I måske opskriften på en dag 🙂

Bær og så’rn

  • rabarber
  • stikkelbær

Blade og stængler

  • blodsyre
  • daubenton-kål
  • etageløg
  • hostablade
  • pibeløg
  • purløg
  • scorzoner-blade
  • spinatranke
  • St Hans-urt
  • Stolhenriks gåsefod
  • strandkarse
  • strandkål

Krydder og te

  • isop
  • løvstikke
  • mynte
  • oregano
  • rosmarin
  • salvie
  • timian

Læs her hvad vi høstede i maj –>

Havebrug og selvforsyning

Cph Garden 2019 – festivalstemning, übernørdning og godt selskab

REKLAME Indlægget er markeret som reklame, da jeg fik fribillet til torsdagen på Cph Garden.

Igen i år holdt Haveselskabet sin store hvertandetårlige havefestival, Cph Garden. Og igen i år var jeg inviteret med på åbningsdagen i min egenskab af blogger. Tak for det.

Jeg fik invitationen for længe siden og skrev pligtskyldigt arrangementet på den mentale liste over Ting Der Er Lang Tid Til. Og blev derfor temmelig overrasket da jeg modtog et detaljeret program for dagen, som pludselig kun var en uge væk og i det store hele faldt sammen med mit arbejde. Efter at have skrevet og sagt jeg ikke kunne komme, med al den indignation man kan mønstre, når folk antager at man kan få fri i kontortiden, og man ikke kan, viste det sig, at jeg faktisk godt kunne nå det. Et par timer, i hvert fald.

Og hvordan var det så? Festivalagtigt. Fladtrådt græs, flisbelagte stier, madvogne, folk med indforståede dress codes. I stedet for musik, var det bare planter og alt tænkeligt habengut desangående. Forretninger, udstillingshaver, interesseorganisationer, foredrag, workshops med mere.

Jeg må indrømme, jeg ignorerede det meste. For det første er der rigtig meget haverelateret der ikke interesserer mig: hele maskinparken, alt i slebet granit, det meste i bøjet jern, alle de mange ualmindelige sorter af almindelige planter, som jeg hellere vil købe i ro og mag en anden god gang.

Til gengæld styrede jeg målrettet efter nogle af de nørdeniche-forretninger, jeg ikke kan komme i nærheden af til daglig: Naturplanteskolen, Klimaplanter – og jeg ville også have besøgt Fuglebjerggaard hvis jeg havde kunnet tyde kortet … Jeg købte tre slags flerårige rodfrugter til min permahave: sukkerrod, ullucu og kinesisk yams og kunne ikke være mere lykkelig!

Klokken halv fem var der bloggertræf i café-teltet. Og uforberedt som jeg var, havde jeg ikke fået noteret mig hverkan tid, sted eller arrangementets præcise karakter. Men da jeg havde fået købt min planter, kunne jeg godt se at frekvensen af folk jeg ikke kunne afvise at have set før på Instagram, steg jo længere vi kom hen i den retning.

Det er noget mystisk noget det der med at møde folk fra nettet i virkeligheden. Hvor starter man samtalen – der hvor man normalt gør ved en reception, eller går man direkte til skilsmissen, seneskidehindebetændelsen og det voldsomme angreb af dræbersnegle, de skrev om sidste uge? Det gik nu meget godt da det kom til stykket, og tak til Selvforsyning i Landsbyen, Storbyhaven, Sorte Negle og Gardening by Hall for godt og underholdende selskab.

Det er også noget mystisk noget det der med at logistikke en uformel komsammen. Jeg snubler selv ofte og eftertrykkeligt i kaffen til strikkecafeen, kablet til Ældresagen, nøglen til skabet til Coding Pirates, mikrofonen til foredraget og de pæne plastikglas til bogsigneringen på mit bibliotekarjob. Derfor havde jeg heller intet andet end sympati for den unge dame der slæbte en stor kasse scones ud af det telt hvor vi sad, for så at sætte dem op i rad og række på et bord, så anrette dem enkeltvis på måske 50 paptallerkener og så slæbe dem tilbage igen, snublende og snoende sig.

Efter hyggesnak, te, den let forsinkede scone, en akvavitbaseret drink der forventes at udkonkurrere gin (!), en goodiebag jeg burde have ladet stå men faldt for, og en uspecificeret plante i presseteltet som jeg rent faktisk lod stå, sneg jeg mig ud og nåede lige at høre Dorte Kvist fortælle om havearkitektur og –indretning inden festivalen og dermed også toiletterne lukkede (Damn you, te og akvavit!).