I dag startede min søn i børnehave igen. Og så er første halvleg i denne mystiske, mystiske omgang overstået. Min første reaktion, da vi hørte fra børnehaven i sidste uge, var sorg. Så ramte jeg muren. Ikke så meget at jeg ikke kunne mere som at jeg ikke gad prøve. Og så gik det faktisk rigtig fint i dag.
Vi har klaret den. Langt hen ad vejen har vi endda klaret den godt. På et tidspunkt satte jeg mig ned og overvejede om jeg – hvis jeg kunne – ville designe mit liv sådan her med hjemmepasning og arbejde på skift. Det ville jeg så ikke.
Jeg tror det har fungeret for os i kraft af at det har været pålagt os udefra. Som en begravelse man selvfølgelig skal med til men ikke er overvældet af sorg over. Man gør hvad der skal gøres for de andres skyld, og om det så falder vildt ubelejligt eller faktisk redder en fra et træls møde, har ikke rigtig noget med noget at gøre.
Og så har det fungeret fordi vi har været ærlige om at det slet ikke er naturligt for os at være så meget sammen. Så vi har løbet ture og hamret skure ned og lavet mad med høretelefoner på, og jeg er begyndt at gå i seng mindst en time før min kæreste og stå op mindst en time før, på det yderste af tåspidserne så jeg ikke vækker min søn.
De morgener hvor jeg har haft en time for mig selv med bog og ego-stempelkande på terrassetrappen i frostvejr med et uldtæppe om benene, har været magiske.
Ville min søn designe sit liv sådan her. Tja. Det har været godt for ham at få en pause, ikke blive skyndet på, slippe for den helt ærligt opslidende og perma-forsinkede morgenrutine. Han er kommet så meget tættere på sin far, og jeg lapper det i mig.
Problemet med at være sammen hele tiden, at undvære de der tyve minutter om eftermiddagen inden jeg henter barn, var det der bekymrede mig fra starten. Det andet problem, det at undvære voksenkontakt med andre end min kæreste, sneg sig ind langt senere og næsten umærkeligt. Som et underskud af et af de der vitaminer, men strengt taget har depoter af til et års tid eller to.
For ret længe lignede min hverdag jo sig selv. Vores familier bor langt væk, og vi ser dem med måneders mellemrum. Vores venner er travle og har skiftende arbejdstider ligesom os, dem ser vi også med måneders mellemrum. Faktisk var det første der ramte mig ikke ensomheden, men erkendelsen af at den har været der hele tiden.
Den blev først akut da vi tog i kolonihave et par dage. For der plejer vi faktisk at se folk eller i hvert fald forsøge på det. Ofte bliver det kun ved de uendelige sms-samtaler om hvordan vi kan – eller ikke kan – komme om ved folks forpligtelser. Men det er jo også en slags kontakt. At undvære den, gjorde ondt.
Da vi så kom hjem og skulle til at arbejde på skift igen og skabe struktur for en treårig igen uden noget at fylde i strukturen, kollapsede jeg. Blev pissesur på den smitsomme måde. Nu må der godt ske noget nyt. Hvilket der så gjorde i dag.
Vi har været i kolonihave, alle tre. Sneg os nærmest langs husmurene derud, og måske var det ikke helt i retningslinjernes ånd.
Men vi kunne ikke være hjemme mere. Det er gået fint, vi har fundet en rytme, har været igennem nogle konflikter i stedet fir uden om. Nu kunne vi ikke mere.
Og det var godt at komme i kolonihaven, det var det da. Men det var også luge dér det ramte mig for alvor, den sociale isolation. For den sørgelige sandhed er jo, at mit sociale luv ikke har været så meget anderledes den sidste måned end det plejer.
Mine veninder ligger i Messenger, min familie er i den anden ende af et tog, vi stopper op og snakker på vejen. Selvfølgelig har det været anderledes, men tomheden i mig åbnede sig først på vid gab da vi stod der på terrassen i kolonihaven, for der plejer vi rent faktisk at invitere nogen. “Gæster hver tredje dag, ellers bliver vi sindssyge”.
Vi planlagde to eller tre overnatninger og endte på to. Musen sov ikke så godt – der var koldt, sagde han, og sengen var hård. Han havde ret i begge dele, men det var alligevel tankevækkende hvor hårdt det gik ham på. Han var dybt ulykkelig. Måske er den fase hvor han er glad bare han er med, forbi. Og han har virkelig altid været et to go-barn. Eller måske kom det bare oven i den seneste måneds mærkeligheder.
Det er lidt vemodigt under alle omstændigheder, for da sæsonen sluttede sidste år, var det derude vi havde alle vores bedste øjeblikke. Vi er ligesom gået glip af fem måneders tøffeture i gyldent lys. De sidste par måneder har han dagligt bedt om at komme i Røde Hus.
Gad vidst om han har nået en alder hvor minder blegner når de kommer ud i solen?
Men det kan altså også være vi bare skal bestille en juniorseng 😉
Så vi tog hjem igen i dag. Det var det rigtige at gøre. Jeg savner min aftentur til solsortene fløjter, og så flette tæer med min kæreste mens vi begge læser.
Det har været en rigtig sjov og hyggelig proces, og jeg er sikker på at endemålet bliver skønt. Hvis vi nogensinde når derhen. Vi kommer til at bygge haven op på samme måde som vi har brudt gammelt skrammel ned: I vores eget tempo og når vi føler for det. På en måde er der noget frigørende ved at det ikke er vores drømmehave vi anlægger, men den der fulgte med det der hus med den praktiske beliggenhed der var til at betale. Det føles lidt som at gå til jobsamtale på et job man ikke helt gider: Presset er af, og og man kan se hvad de har at byde på.
Min proces med at designe en haveplan – trin for trin
Haveplan trin 1: Lære haven at kende og få ideer
Mens vi gik og rev skure ned, begyndte vi at lægge mærke til ganglinjer og hvordan lyset faldt. Satte pris på det næsten middelhavsatige klima op mod huset og skovbundsstemningen i den anden ende. Slæbte stole rundt i haven alt efter hvor lyset faldt hvornår.
Kort sagt kom jeg godt i gang med at designe en haveplan bare ved at knokle rundt i den time efter time hen over vinteren. Og på et tidspunkt besluttede jeg mig at sætte pen til papir og tegne en ‘rigtig’ haveplan. For at fortsætte den kreative proces og for at sikre mig at alt hvad vi gør i haven – det være sig nok så småt g spredt – peger i den rigtige retning.
Vi har særligt lagt mærke til:
Ganglinjer – hvor går man hen i haven og ad hvilke ruter. Stierne ses ret tydeligt fra vinduerne på første sal
Sol – hvor er der lys. Hvor er der lunt om foråret, for varmt om sommeren, det første morgenlys, hvor er der skyggefuldt (og sneglefyldt!)
Blomster – hvad blomstrer hvornår, hvad er grønt om vinteren
Hverdagen – hvor meget bruger vi overhovedet haven, og hvornår på året
Haveplan trin 2: Nedskrive præmisser og ønsker
Præmisser – Hvad har vi at arbejde med?
Da vi kunne se enden på arbejdet med at rive skure ned, begyndte jeg at notere ønsker og drømme ned til hvad vi ville i stedet for. Først her og der og alle vegne på papirlapper og noter på telefonen. Så mere samlet i en blogkladde.
Så stoppede jeg op og delte noterne op i to lister: En over præmisser vi ikke kan ændre, og en med ønsker og drømme inden for rammen af præmisserne.
Vi skal arbejde ud fra følgende præmisser:
Tid er en begrænset resurse – både til anlæg og til vedligehold
Penge er en begrænset resurse
Vi har en kolonihave og har ikke brug for en kopi
Vi har et lille barn der skal have mulighed for at lege
Haven er lang og smal med en naturlig ganglinje på langs
Haven ligger stik syd, så den ene ende af haven er meget solstegt, den anden temmelig skyggefuld
Jorden er god, muldrig havejord
Ønsker og drømme – hvad skal indgå i haveplanen?
Nogle af ønskerne er afledt ret direkte af præmisserne: Vi har et barn, han skal have mulighed for at lege. Andre er afledt af vores livsstil: Jeg kunne fx ikke rigtig forestille mig helt at undvære en kompost, og min kæreste hader at slå græs men insisterer på at være den der gør det … Og andre igen udspringer af smag og behag, som fx min forkærlighed for krukker og nyforelskelse i den engelske cottage-stil.
Vi har følgende ønsker og drømme:
Anvendelse
Mulighed for leg
Mulighed for tyve minutters mentalhygiejnisk havearbejde på hverdagseftermiddage
Begrænset græsslåning
Siddepladser i sol og skygge
Praktiske elementer
Kompost
Regnvandsopsamling
Tørresnor
Opbevaring af cykler, klapvogn, haveredskaber og sarte planter om vinteren
Værdier
Levesteder til fugle og insekter
Selvforsyning ultra-light – på niveau med et par bærbuske, krydderurter og nogle af mine vintergrøntsager fra kolonihaven (som vi aldrig får brugt, ikke værende i kolonihaven om vinteren)
Bæredygtige materialer og genbrug, så vidt det er praktisk muligt
Æstetik
Ikke alt for meget mudder
Krukker
Noget grønt om vinteren
Lang sæson med blomster
Forundring og overraskelse – gerne ved at bryde det direkte kig fra den ene ende til den anden
Karakterskabende gamle træer og buske (altså bare dem der står der i forvejen, ik)
Et lidt ramponeret, tilfældigt, cottage-agtigt look
Haveplan trin 3: Tegne
Jeg valgte at tegne min haveplan i hånden. Der findes forskellige programmer man kan bruge (googl det), men jeg foretrækker generelt at have ting i hænderne, og min erfaring er at computeren bliver et irriterende mellemled mellem tanke og udtryk. Især når jeg skal bruge et program jeg ikke har erfaring med.
I stedet gjorde jeg som følger:
Printede et matrikelkort med skel og bygninger fra Geodatastyrelsen (gst.dk)
Tegnede grundridset over på det mønsterpapir jeg bruger til symønstre
Fandt vores adresse på Google Maps og brugte satelitebilledet til at placere terrasser, store træer med mere.
Brugte noget tid på at skridte af og måle op for at få styr på fx bredden af døre og hvor langt legehuset egentlig er.
Tegnede en stilliseret men målfast plan over haven som den så ud før vi begyndte at ændre noget, op med tusch
Brugte denne haveplan samt listen over ønsker og drømme som udgangspunkt for et design for haven som den kan komme til at se ud i en nær fremtid
Testede ideerne i praksis ved at bruge små fliser (som haven er fyldt med) som stiplede linjer og mærke efter om det fungerede
Brugte denne haveplan som udgangspunkt for et (meget løseligt) design for haven som den kunne se ud om fem eller ti år.
I mangel af en murersnor …
Haveplan trin 4: Færdige skitser af haven nu og i fremtiden
Der er mange udhuse (de blå), en lang græsplæne (det gule) og en del gamle buske og træer (det grønne)
Haven som den kan se ud om et år eller to:
A: Forplads, B: Hus, C: Nyt skur, D: 5 skraldespande, E: Fliser, F: Hævet terrasse, G: Bed med spiseligt, H: Vandtønde, I: Tørresnor, J: Underligt lille bed med stor træstub, K: Legehus, L: Bed med buske, M: KOmpost, N: Æble, O: Hængekøje, P: Birketræ, Q: Nye fliser, R: Fliser = gulv i gamle skure, S: Nyt plankeværk
De mange udhuse er reduceret til et mindre skur ved gavlen.
Den store græsplæne er brudt op af nogle beplantninger på tværs, så græsplænen bliver mindre og haven ikke længere kan overskues i et blik
Ganglinjen følger linjen fra terrassedøren til det store birketræ
Flisegulvet fra de to små skure bagerst i haven er genbrugt og udvidet lidt med genbrugsfliser, som skyggeterrasse (med morgensol)
Mellem de to store træer er der plads til en hængekøje med skovbundsplanter under
Det største arbejde bliver at få bygget det nye skur og et plankeværk bagerst i haven (hvilket vi betaler os fra), rette de eksisterende fliser lidt til samt at plante de to gange buske.
Haven som den potentielt kan se ud om fem eller ti år:
For sjov har jeg også tegnet en løsere skitse til et fremtidigt havedesign baseret på engelsk cottagestil, hvor den bagerste del af græsplænen er erstattet af en blanding af blomstrende buske, stauder og flerårige spiselige planter. Desuden er stien gennem haven blevet brolagt med genbrugsfliser. For at illustrere det langvarige i projektet, er legehuset her ertattet med en tramboling …
Det har handlet alt for lidt om permakultur her på bloggen. Fordi der har været utrolig lidt permakultur i mit liv.
Jeg har med vilje holdt igen med projekterne. Prioriteret at få styr på rammerne, og så bliver det også meget sjovere at fylde dem ud en anden hos gang.
Men en tidlig corona-morgen hvor jeg stjal en solstråle på terrassen inden alting, så jeg disse små grønne sager i en stor krukke, der står tom fordi figenstiklingen døde.
Og så huskede jeg hvor begejstret jeg var, da jeg endelig, endelig! fik fat i yngleløg af babington porreløg. Men kunne det næsten passe? Jeg googlede, jeg smagte (messende “alle allium er spiselige, alle allium er spiselige!”), jeg tænkte tilbage. Hvad lavede de der?
Det kan nok godt passe. Yngleløgene blev i hast (den hast jeg så lidt prøver at få bugt med …) sat i højbedet. Med toppen nedad, hvilket lyder dummere end det er, yngleløg er løgformede, men omvendt. Så blev de gravet op af hønsene otte-ti gange. Så blev de blandet op med nogle pibeløg. Så blev højbedet tømt. Hvorhen? Over i den tomme krukke, der ville egne sig så godt til en figen.
Jeg glæder mig til at finde et rigtigt hjem til dem.
Jeg kan næsten ikke finde ud af at skrive dette indlæg færdig. Jeg hr egentlig taget noter og lagt billeder op løbende. Men corona. Alt hvad der foregik indtil for en uge siden, er så uvirkeligt, og alt hvad vi har ordnet siden er på en måde lidt … fordægt. Man burde ligesom bruge sin energi på at nedkæmpe virus og ikke brædder. Hvordan det så lige skulle foregå.
Men altså, hen over lidt mere end en måned har vi:
Samlet det legehus der som det sidste stod og fyldte i skurene bag i haven. Musen og mor svingede skruemaskinen, der var kaffe i termokoppen, solen skinnede fra en skyfri februarhimmel, og mit liv peakede lige der.
Fået fjernet (nogle) elinstallationer i det store skur samt deres udløbere der hænger som et pandehår ned over gavlen. Elektrikeren bliver dog nødt til at komme igen når skuret er væk, så han kan få styr på det sidste af ledningsfrynsen, han tør ikke sætte en stige op oven på skuret, hvilket han da heller ikke skal.
Flået beklædning, isolering og tagpap af inde i det meste af det store skur. Under stort besvær, soppende i vand og usunde dunster og i det hele taget ikke specielt happy. Det var sgu lidt øv, og det sidste stykke sidder bare fast …
Væltet og fjernet den rest af hæk der stod mellem skurene og stien bag haven.
Cirklet mange gange om den sidste væg ud mod stien, der stod tilbage som et nødtørftigt plankeværk. Ved nærmere eftersyn var kun halvdelen af stolperne gravet i jorden, og stormene i februar fik det hele til at svage mere end hvad forsvarligt var.
Væltet væggen (undtagen en dør der var noget så låst)
Væltet en gammel dame i processen og været ved at gå til af dårlig samvittighed. Nogle af stolperne var monteret på stolpesko en meter i jorden og andre bare stod oven på jorden, og den jeg rokkede med stod altså løst. Og så fik den skubbet til et andet bræt som væltede helt, og der kom damen … Det var forklaringen, undskyldning er der sgu ikke rigtig nogen af, jeg skulle jo have tjekket for fri bane før jeg skubbede til noget som helst!
Købt chokolade til damen og lagt en seddel om at hun må ringe hvis vi kan gøre noget.
Købt et midlertidigt ’sivhegn’ til bagerst i haven for at lukke lidt af. Og faktisk ikke brugt det endnu. Det virkede mere presserende før vi pillede hegnet ned.
Stablet affaldet lidt pænere og mere samlet. Pyh!
Og så blev vi sendt hjem på grund af coronaen
Slæbt de store sten der lå mellem skur og sti ind i haven
Gravet den bambus op der groede i stenene
Pudset min kæreste på den låste dør. Og nu, mine damer og herrer, har vi kun et skur og en carport tilbage!
