Da vi flyttede ind i rækkehuset sidste år, var jeg lidt ærgerlig over at det gamle æbletræ ude bagved kun bar en lille håndfuld æbler. For det kunne da være for fedt at lave æblemos af sine egne æbler!
Æbler, æbler, æbler
Vi spoler frem til år, hvor der i allerhøjeste grad er æbler. Hundredevis af æbler. Spandevis af æbler. Flere æbler end vi kunne spise på ti år. Æbler, der hang for højt til at kunne plukkes ved håndkraft, og som revner og bliver stødt når de falder ned. Æbler som dækker skurets tag og spærrer dets dør og bliver trådt i smadder og rådner op. Så æblemos fik vi, men mest under skoene!
Vekselbæring
Det viser sig nemlig at vores gamle træ er vekselbærer. Det betyder sådan helt forenklet at det overanstrenger sig ved at bære alt for mange æbler hvert andet år og samler kræfter ved ikke at bære nogen overhovedet de andre år.
Men komposten er glad
Vi har selvfølgelig brugt en del af æblerne til dessert og til at putte oven på Musens havregrød – men til sidst blev det for smadret og for svært at skelne de gode æbler fra alle de stødte. Så nu har jeg losset så mange i komposten sammen med pap og gammelt papir. Og venter nu på at det synker nok sammen til at der bliver plads til næste læs. Og så er der jo alle dem oven på skuret.
Måske er det helt ok, at vi ikke forventer nogen æbler næste år!
2 Comments
Janne
13. december 2017 at 15:15Kan altså virkelig varmt anbefale dehydratoren…. forvandler spandevis af kedelige plettede æbler til de lækreste æbleringe, der – ikke mindst vigtigt – max fylder 1/10 af originalmassen. Ok, det kræver lidt en indsats at skrælle og skive al den frugt, men resultatet er fabelhaft ?
http://storbyhaven.dk/dehydrator-enhver-havedyrkers-droem/
Plantesmilet
14. december 2017 at 10:23En dehydrotor, sådan en dims til at fjerne æbleskrog (enhver arbejdsbesparelse tæller i en nødsituation!), og en generel oprydning, så æblerne ikke lander midt i en blandet bunke brænde og gamle fliser – er alt sammen på listen til næste æble-attack om to år!