Havebrug og selvforsyning

Second wind

Min arbejdsdag var sådan en, hvor jeg mest sad og ventede på mails og opringninger og endelige godkendelser. Ikke uproduktivt, det føltes bare sådan.  Så da jeg landede i haven sidst på eftermiddagen var den oprindelige plan om at vande og plukke og nusse slet ikke actionpacked nok. Der skulle knokles, skulle der!

Så jeg flyttede drivhuset.

Drivhuset..?

Jeg har aldrig ofret mange ord på drivhuset her på bloggen, sikkert fordi jeg ikke har ofret mange minutter på det ude i virkeligheden. Det er sådan et væg-et, der stod helt utroligt ubekvemt og ucharmerende klemt inde

mellem skraldespanden og naboens udgåede hæk, kamufleret bag en skæv havelåge.

Heldigvis var det ikke tungt, bare uhandy, så efter et par timers baksning var det slæbt om på den anden side af huset (ved indgangen, så det kan ses), sæbet ned, gravet ned (bare lidt – ellers kunne det ikke være under vinduerne …) og skruet fast.

Naboblikke

Håbet er så selvfølgelig, at vi får brugt drivhuset mere, når det står et tilgængeligt sted. Og måske er det også okay, at naboer og forbipasserende kan se, at vi rent faktisk dyrker haven. Vi har nok en tendens til at lægge alle kræfter i baghaven, mens forhaven ser noger ‘øle’ ud, som man vist siger, der hvor jeg kommer fra.

Dårligt placeret drivhus

Drivhus på bedre placering

Efter. Drivhusets nye placering.

1 Comment

Leave a Reply