Bæredygtig hverdag

Små skridt #11 – gammelt skrammel-edition

Reparation af boremaskine

Denne gang handler det ret meget om … ting. Gamle ting, ting itu, klunsede ting.

Den seneste tids små bæredygtige skridt

Reparation. Den sidste weekend i sommerferien døde vores plæneklipper. Til stor sorg og endnu større frustration. Vi har nemlig arbejdet os igennem sådan cirka en plæneklipper pr sæson de sidste mange år, fordi … Tja, fordi mange ting. Vi har virkelig bare ikke været heldige på området. Og tanken om endnu engang at researche, betale, skaffe os af med liget af den gamle (nok egentlig mest det!) var ikke til at bære. Men så var det at vi i stedet undersøgte skaden lidt nærmere (kniven var vredet til ukendelighed) og ved hjælp af det der klistermærke med oplysninger fandt frem til serienummer og producent. Aom levererede en ny kniv til en overkommelig pris. Som det tog fem minutter at sætte på.

Klunsning I: En kolonihavenabo havde lagt en ordentlig bunke gammelt træ ud på pladsen. Heriblandt nogle fine stolper. Jeg skrev til ham på messenger og spurgte om man måtte tage, og det måtte man. Og således kom min fætter videre med sit længe omtalte og vist nok ret så episke havelågeprojekt, og vi fik sat den tørresnor op, vi har talt om for evigt.

Klunsning II: Jeg har hjemført en virkelig fin bordskåner fra kolonihavernes bytterum som erstatning for den gamle som var trevlet op, og dagen efter fået lov at tage en ganske let skåret krukke med hjem fra en nabos storskrald. Til gengæld har jeg ladet verdens fineste spejl og en specialudviklet varme mælk til kaffen på komfuret-kande stå, fordi de netop er for fine til at havne hos mig, der ikke rigtig har brug for dem.

Klunsning III: Dagen efter fundet af krukken scorede jeg hattrick med en skruemaskine, igen fra bytterummet. Ikke et øje var tørt, for her hos os dør skruemaskiner næsten lige så tit som græsslåmaskiner, og det begynder at blive pinligt at låne min fætters hveranden uge. Og så virkede den ikke. Og jeg siger bare, der findes et særligt sted i helvede til folk, der donerer ting der ikke virker. Nej, den er ikke ‘fin til reservedele’ eller ‘et projekt at rode med’. Medmindre den er givet og modtaget under netop de forudsætninger. Hvilket jo fx kan arrangeres ved at sætte en seddel på. I stedet udgør den et moralsk dilemma (kan vi tillade os at sætte den tilbage? Nej, vel …), fyld i et skur vi forsøger at tømme, og en fremtidig tur på genbrugspladsen i en lånt bil. Buh!

Klunsning IV: Da vores kaffemaskine i kolonihaven stod af (og nej, jeg ved ikke hvad der sker for os og maskiner!), besluttede vi først at undvære resten af sæsonen og se hvor længe vi kunne klare os med en stempelkande (Svaret på udfordringen gav sådan set sig selv: Det ville gå indtil min familie kom på besøg, de kædedrikker tolvkopperskander). Men tænk sig, bytterummet tog revanche efter skruemaskinegate og indeholdt allerede ugen efter … en kaffemaskine. Som virker som den skal.

Klunsning V: En af de utallige dmser og dutter man som børnefamilie på et eller andet tidspunkt skal anskaffe sig, er en skammel, så barnet kan vaske hænder ved en håndvask af almindelig højde. Og en sådan havde vores naboer i rækkehuset såmænd sat til storskrald. Uden at jeg spurgte om jeg måtte tage den. Fik i stedet sagt til min kæreste at vi skulle i Ikea efter en (totalt identisk) skammel med så meget weltschmertz i stemmen, at beskyldninger om matyrium og sortsyn føg igennem luften. Og hvorfor så det (altså hvorfor jeg ikke tog naboens, det andet tager vi en anden gang …). Nok fordi de er bedre ved muffen end os. Tydeligt mere velhavende. Mere etablerede. Holder deres fortov renere. Og så videre. Vi har før fået ting af dem, både ting vi har bedt om og ting de bare har givet. Alle parter ved godt, at der ikke kommer til at flyde noget den anden vej, for de har ikke behovet. Eller, jeg tilbød en gang at gå med deres hund, men det havde de også styr på. Den rollefordeling orkede jeg ikke lige der, og nu skal vi (suk) i Ikea.

2 Comments

  • Reply
    Birgitte
    2. september 2019 at 14:00

    Ej, tag imod den skammel fra de rige naboer! Det er en kæmpe glæde at give gaver (som folk har brug for og bliver glade for) og det kræver at nogen har selvtillid til at sige tak og have det fint med at være den der får. Det er en fase, og en dag kan du give alle dine børneting videre til nogle andre, der er for generte til at spørge.
    Ok, det var en filosofisk kommentar for kun en skammel til 24kr i IKEA, men altså, skynd dig at tage den og red jorden fra mere plastikskrammel.

    • Reply
      Plantesmilet
      3. september 2019 at 12:32

      Den er væk, desværre, og naboerne flyttet, som om det ikke var nok! Men jo, min holdning på en god dag ligger ret godt i tråd med din. Det var bare lige på dagen at et selvtillidsløst jysk ‘det skal jo nødig hede sig’ sneg sig ind 🙁

Leave a Reply