Bæredygtig hverdag

Små skridt #13

Det der med at lægge sin livsstil om i en mere bære/være-dygtig retning. Det er jo vildt svært. Og nogle gange når det hele buldrer derudaf, og jeg igen-igen rydder brødskålen (fordi vi da slet ikke kan administrere en kasse!) for brød der er blevet tørt og muggent hen over en-nå-nej-syv nætter, og så lige fylder en indkøbskurv med børnetøj i Kvickly fordi vi ikke kan overskue andet, kan jeg godt spekulere på om der nogensinde er noget der rykker sig, sådan rigtigt.

Men så tænker jeg på vores kostvaner, for de har ærligt og redeligt rykket sig. Det startede en helt bestemt dag (datoen på hvilken jeg ikke lige kan genskabe. Men for omkring fem år siden), hvor min kæreste og jeg gik en lang tur på Nørrebro (pakken var røget i den forkerte døgnboks …) og småskændtes om klimaet og det personlige ansvar.

Han ville handle, jeg stolede på en politisk løsning (der er så en anden ting der har rykket sig!). Og bagefter bestilte han en burger med dobbelt-bøf. Og jeg mobbede ham lidt. Og ugen efter kom han hjem og sagde, at han ville skære ned på kød.

Vi er stadig ikke vegetarer og skal nok egentlig ikke være det. Men vi spiser væsentligt mindre kød og en hel del mindre mælk. Og det er noget vi løbende diskuterer: Gør det denne her burger bedre med en kød-bøf eller er det ligegyldigt? Skal det være en kebab eller gør en falafel det samme?

Det meste af tiden kan kødet udelades eller reduceres, og jeg tror egentlig vi får bedre og sundere mad for lidt færre penge. Og lidt lavere klimaaftryk.

Den seneste tids små bæredygtige skridt i Casa-Plantesmilet

  • Plantemad I: For snart længe siden skrev jeg om hvordan jeg forsigtigt havde dyppet lilletåen i havremælk og hastigt trukket den tilbage igen. Men jeg skulle åbenbart bare vænne mig til tanken. Og smagen. Kombineret med at min lokale Kvickly skulle introducere en variant med tilsat kalk (Den fra Jola. Desværre ikke økologisk. Jeg ved der findes en øko med kalk fra Naturli, men den fås pt ikke i Buddinge). Nu køber vi faktisk havremælk sådan cirka hver anden gang.
  • Plantemad II: Vi har også givet plantefars endnu en chance. I første omgang fordi jeg savnede det der med at tage en bakke fra køledisken og tyre i en gryde og så har man næsten allerede mad. Vegetarmad kræver lidt mere hakken og simren, hvilket jo som udgangspunkt er en god ting, bare ikke når man er træt. Siden har vi også puttet flere forskellige slags plantebøf i burgere, og det bliver sgu helt godt med et drys røget paprika. Kvikly har Naturlis kikærtebaserede (som jeg er rigtig glad for) og Rema fører deres ærtebaserede (som min kæreste foretrækker).
  • Plantemad III: Okay, okay, det her kommer ikke til at redde klimaet i sig selv, men det var dagens bedste anekdote i frokoststuen, og det tæller også. En dag læste jeg nemlig om den forunderlige opdagelse at kikærtevand opfører sig (næsten) som æggehvider. Det kan piskes, med andre ord. Og da jeg stod og hældte vand fra kikærter en kedelig eftermiddag, fik jeg lyst til at prøve. Og det viser sig, at vandet fra en dåse kikærter kombineret med en skefuld eddike og en halv pakke flormelis tilsat langsomt gav: Kyskager som vor mormor lavede dem!! De skulle bare have temmelig længe i ovnen, fordi kikærtevandet åbenbart ikke koagulerer men skal dehydreres. Man kan læse mere om kikærtevandet her, der åbenbart har fået det mere liflige navn aqufaba. Og nej, jeg aner ikke om der kan være noget skidt og bønneagtigt i vandet …

Forrige ‘Små skridt’ –>

Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply