Kolonihaveliv

Små skridt. Fremad.

November er møgmørk. Men måske lysner det for kloakprojektet. I fredags var vi begge i haven, og min kæreste var vist lidt imponeret over min indsats sidst. Det manglede også bare! Mens han gravede de sidste (komparativt set!) småting, afmonterede jeg en sivebrønd. Når der er lukket for vandet, er det jo begrænset, hvad der skal sive …

Og føj siger jeg bare! Huset har stået i 40 år, spildevand er sikkert sevet lige så længe. Stinkende slimet slam ad ad ad! Vi fik aldrig den væltede betonbrønd op af renden, måske kan vi dele den op med naboens mukkert. Eller noget. Jeg stikker IKKE armen igennem for at montere et reb. Jeg siger det bare!
Apropos naboen har han skaffet sand hjem og er begyndt at dræne renden (hvordan?!), jævne den ud  og køre sand. Vi må godt hjælpe, ‘hvis vi keder os’. Jo tak. Og tak!

1 Comment

  • Reply
    Kompromisets kunst - PlantesmiletPlantesmilet
    30. april 2015 at 21:32

    […] var her perlegrus (og spildevandsnedsivning), men i forbindelse med kloakering blev stykket gravet sønder og sammen, så der nu gror noget tjavset noget, der minder om græs, på den ene halvdel og ligger grus (ikke […]

Leave a Reply