Bæredygtig hverdag

Små step på stedet og et par store spring frem – status på elefantspisningen

Vægdekoration fra Det Store Skur. Ikke lige vores stil. Eller måske faktisk Musens …

Projekt-skur står lidt stille her i det nye år på grund af lys-gate og henvisningsgate og hvad der ellers er af gates. Mest arbejde. Det er ærgerligt, for jeg nyder virkelig de der stunder med frisk luft, bevægelse, fuglesang og brækjern i hånd. Ah!

Men her i måneden hvor intet er sket, har vi alligevel nået et par milepæle. Jeg husker ikke helt i hvilken rækkefølge og kan da ærligt talt ikke gennemskue hvordan, men here comes:

  • Vi har aftalt med en elektriker at han kommer forbi i vores ferie og afmonterer og plomberer alle de der hjemmeflikkede elektriske installationer i det store skur.
  • Jeg har talt med Junkbusters om afhentning og fået forklaret deres forskellige pakkeløsninger og prisklasser. Det ender nok med en affaldstaxa-model hvor en lastbil og to muskuløse mænd tager hvad de kan nå i 40 minutter (herefter taxameterbetaling). Fordi vi gør det på den måde vil vi gerne have alt med i samme hug, og derfor lever vi med at haven ser hæslig ud lidt endnu
  • Vi har minimaliseret det store skur (havde først skrevet ‘sur’. Det er da en freudiansk fortalelse der vil noget) som er det eneste der stadig har tag og derfor huser alt vores skrammel. Nu huser det kun det skrammel vi vil beholde, hvilket var en ganske betydelig reduktion i volumen. Nu er det meget lettere at arbejde derinde, og vi har ikke mindst fået bedre overblik over hvilke krav vi har til et fremtidigt udhus. Det er sådan en opgave vi har cirklet om fordi den helt ærligt var lidt uoverskuelig, men som så mange gange før udrettede 30 minutter med en fast bagkant mirakler.
  • Nogen har klippet kædelåsen på min kærestes cykel over (uden at tage cyklen med, sært nok). Og hvis der er noget som helst godt at sige om det, er det at det har mindet os om hvorfor vi gør det her, ud over rent æstetiske årsager og ‘Kirstine får spat’: Vi skal have et sted at stille vores ting så der ikke sker noget med dem.
  • Vi har kigget en ekstra gang på det store skur og, wait a minute, det har ikke samme træbeklædning på indersiden som på ydersiden. Lidt konsentreret brækjernsarbejde senere viser det sig at skuret er bygget på stålbjælker, beklædt med trykimprægnerede brædder ude, fer og not inde og isoleret med 120 mm rockwool og et solidt lag tagpap. Og sjaskplasksejlende vådt gennem alle lag. Så nu river vi det da bare ned indefra!
  • Vi har løftet linoleumsgulvet i det store skur og fundet … en plaskvåd spånplade, opløst til savsmuldsstadiet. Og phew! siger jeg bare! For det kan faktisk forklare hvorfor gulvet flere steder hænger i badekar uden understøtning. Jeg har faktisk været lidt bekymret for hvad vi ville finde dernede!

Så status på det altomfattende skurnedrivningsprojekt her ikke så langt inde i 2020 er:

Carporten ser ud som den hele tiden har gjort

Det Store Skur er blevet ryddet op og delvist tømt, vi har skruet de fleste hylder, reoler, radioer og andet godt ned fra væggene og vi er så ganske småt begyndt at fjerne inderbeklædningen.

Det Lille Brændeskur i Bunden af Haven er væk bortset fra to stolper, flisegulvet og væggen ud mod stien. (‘Væk’ refererer her til at det er splittet ad i smådele. Smådele er i allerhøjeste grad til stede …)

Det Store Skur i Bunden af Haven er ligeledes reduceret til en bagvæg og et flisegulv.

Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply